TEMA. Pro et contra

Pædagoger har vidt forskellige opfattelser af, hvor meget deres følelser for børnene må fylde i det pædagogiske arbejde. For nogle er det nødvendigt at lægge en professionel distance, for andre er de tætte og kærlige relationer uundværlige.

Hvis jeg slipper følelserne løs, går jeg lidt i stykker hver dag



Pædagog Anne Geertsen holder sine egne følelser ud i strakt arm, når hun er på arbejde. En professionel distance er nødvendig for at kunne møde alle børn ens, og for at kunne arbejde også med de børn, der har det svært.



Der vil altid være børn, der kryber ind under huden på en. Men jeg synes ikke, man må have yndlingsbørn. Hvis arbejdet skal være professionelt, skal alle børn mødes ens. Man er i hvert tilfælde nødt til at forholde sig professionelt til sine følelser. Det er svært, for børn har yndlingsvoksne, og det skal de altid have lov til, men så kan det være svært at undgå, at man knytter et lidt særligt bånd. Men det er vigtigt, at man som pædagog er professionel uden at agere efter de følelser.



Jeg har altid har haft den professionelle distance. Jeg er heller ikke typen, der bliver ked af det, når børnene skal skifte fra vuggestue til børnehave. Det har været lækkert at kende børnene og forældrene, men jeg har ikke været grebet af følelserne. Der skal ikke være sådan en kølig distance. Tværtimod, børn har jo brug for knus, kram, nærvær og omsorg. Det kan bare ikke nytte, at det går helt ind i hjertet på mig, for der skal mine egne børn være.



Jo sværere børnene har det, jo mindre kan man holde ud at være følelsesmæssigt involveret. Det kommer til at gøre for ondt. Nu arbejder jeg med børn, som har en hel del udfordringer. Hvis vi bliver grebet meget følelsesmæssigt af, at det er synd for dem, at de har det så svært, så kan vi ikke arbejde med dem. Så vil det hele gå op i, at vi sidder med dem på skødet og synes, det er synd for dem. Hvis vi skal være i vores følelser i det, så ville det være uudholdeligt. Det betyder ikke, at man ikke forstår dem og deres reaktioner, men jeg ville gå lidt i stykker hver dag, jeg var på arbejde, hvis jeg tog det helt ind.



Jeg har selvfølgelig også prøvet at blive virkeligt irriteret og tænke, lige om lidt sprænger jeg fuldstændig i luften. Så er det væsentligt at have kolleger, som man kan sige til: ’Jeg bliver simpelthen nødt til at tjekke ud fra det her et øjeblik.’ Og så gøre noget andet for ikke at havne i den ukontrollerede følelsesmæssige vrede.



Jeg vil ikke undvære de tætte og kærlige relationer



For pædagog Gitte Guldager er stærke følelser for børnene en forudsætning for arbejdet. Tætte relationer mellem børn og voksne opstår, og det er helt i orden, så længe alle børn får muligheden for at have en tæt relation.



Det er i orden, at man som voksen knytter en særlig tæt relation til et barn. Vi giver gerne børnene knus og krammere – alt det, de vil have. Det er ikke alle børn, der er interesserede i at have så tæt en relation til en voksen, at de skal have et kram. Men de skal vide, at muligheden er der. Jeg mener godt, man kan være professionel, selvom man har tætte relationer. Det er nemmere at stille krav til børn, man har særlig tætte relationer til, for de ved, at jeg godt kan lide dem. At det ikke handler om dig, men det, du lige har gjort. De har den tryghed og sikkerhed og tænker ikke: ’Hun kan ikke lide mig’, selvom jeg sætter rammer op og siger, at sådan gør vi altså her.



Når jeg bliver udfordret, rører det også noget inde i mig. Vi har masser af børn med særlige behov, og lige præcis de børn har tit brug for at få en tæt og god relation. Så giver jeg alt det bedste, jeg har, og måske det kun rækker til en halv time. Derefter finder jeg en kollega og siger: ’Nu har jeg brug for, at du tager over’, og så bytter vi. Her træder det professionelle i kraft. Men når man først er sammen med de børn og får gode oplevelser med dem, så ryger de jo også ind i hjertekulen. Måske lidt dybere ind end dem, der bare vader lige ind med træsko på.



Hvis ikke man måtte vise sine følelser, så ville det være hårdt. Det er dejligt at komme på arbejde, og at børnene smilende kommer én i møde. Uanset hvor langt nede, jeg er, når jeg møder, kan jeg ikke lade være med at komme i godt humør. Ligesom det for børnene er rart at vide, at de har nogen, som de har en betydning for, synes jeg også det er rart, at jeg kan mærke, at jeg har en betydning for dem. Jeg ved ikke, om man kan blive afhængig af det. Det er en god spiral, man kommer ind i. Vi er én stor familie, og selvfølgelig har vi betydning for hinanden. Jeg tror ikke, jeg ville undvære de tætte og nogle gange kærlige relationer.



Børn, man selv har haft helt inde under huden, er man nysgerrig på, hvordan de klarer sig. Det er ofte nogle af dem, der har lidt særlige udfordringer. Hvordan mon det går dem? Vi har en fest i september, hvor vi får de gamle børn på besøg. Så kan de fortælle, hvordan det går i skolen, og det er meget rart.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.