TEMA. PRIVATE INSTITUTIONER: Udviklingen fortsætter. Privatinstitutioner pibler frem

Det pibler frem med private vuggestuer og børnehaver. 405 daginstitutioner drives nu privat. Det er 58 flere end sidste år, og 259 flere end for fem år siden, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

Opblomstringen af private initiativer på børnepasningsområdet sker, mens alle andre institutionsformer – kommunale, selvejende og puljeinstitutioner – bliver stadig færre.

Kommunale besparelser er en af grundene til, at privatinstitutioner bliver oprettet, vurderer Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

»Når kommunerne skærer daginstitutioner bort, bliver forældrene vrede, og derfor vælger de at oprette deres egen institution,« siger professoren.

En anden typisk grund til, at private daginstitutioner bliver etableret, er ifølge Stig Broström, at forældre og pædagoger ønsker at oprette en institution, der kan noget særligt. Det kan for eksempel være institutioner med vægt på natur, musik eller bestemte pædagogiske stilarter. Eller det kan være, at man ønsker en lille institution.



Vestens ildsjæle. Private daginstitutioner bliver oprettet i tyndt befolkede områder, blandt andet på den jyske vestkyst. Også på Fyn og Bornholm er der mange private entusiaster, mens forældre og pædagoger i hovedstaden kun lige er begyndt at hoppe med på bølgen, fortæller Bettina Gottlieb, BUPL’s konsulent med ansvar for privatinstitutioner.

»I Storkøbenhavn har man typisk de tilbud, der er behov for, mens privatpersoner i udkantsområder kan være nødsaget til at starte en vuggestue, fordi der simpelthen ikke er nogen,« siger Bettina Gottlieb.

Mange private daginstitutioner bliver oprettet på initiativ af forældregrupper, men også pædagoger vælger at etablere private daginstitutioner. Det fortæller Morten Kyst, sekretariatschef hos DLO, som er interesseorganisation for de selvejende og private daginstitutioner.

»En del af de private daginstitutioner bliver startet af ildsjæle-pædagoger, som har lyst til at drive en institution på egne præmisser. De vil gerne skabe et alternativ på børnepasningsområdet, fordi de er trætte af de kommunale institutioner, som er store, ensrettede og drevet med fælles ledelse,« siger Morten Kyst.



Penge for pædagogik. Selvom det er lovligt for privatinstitutioner at tjene penge på børnepasning, er der indtil videre ingen virksomheder, der er gået ind på det danske marked. Rengøringsgiganten ISS forsøgte i slutningen af 1990’erne at drive en håndfuld daginstitutioner, men opgav projektet.

Men med tidens debat om udlicitering af velfærdsydelser, herunder børnepasning, er tanken om, at man som privatperson kan drive daginstitution for at tjene penge, rykket tættere på, mener professor Stig Broström.

»Vi er begyndt at se en idé om, at småbørnspædagogik kan være en forretning, og at det er en form for iværksætteri at etablere en daginstitution, « siger Stig Broström, som finder tankegangen bekymrende.

»Hvis vi får en bevægelse, som vi kender fra Norge og Sverige, hvor man opnår profit på at drive daginstitutioner, vil det være meget problematisk, for hvordan kan man tjene pengene, hvis ikke man sænker lønningerne og fastsætter dårligere normeringer? Der er jo grænser for, hvor meget forældrene vil betale ekstra,« siger han.

Morten Kyst fra DLO ser ingen tendenser til, at privatinstitutioner presser prisen op eller trykker kvaliteten i bund for at få økonomisk overskud.

»Det er engagementet, som driver de private daginstitutioner. De private daginstitutioner kan selv bestemme forældrebetalingen, men reelt viser det sig, at de har en forældrebetaling, som svarer til de kommunale eller måske er 150 kroner højere pr. måned,« siger han.

Morten Kyst mener, at de private får mere kvalitet ud af pengene end de kommunale.

»De private daginstitutioner oplever, at de bedre kan få økonomien til at række, fordi de har frihed til at tilrettelægge deres drift, og fordi den tid, man i det kommunale bruger på møder, uddannelsesforløb eller på at udfylde kontrolskemaer og så videre, i stedet kan bruges på kerneopgaven,« siger han.



Døgnflue? Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, mener, at børnepasning principielt bør være et kommunalt område, men at det samtidig er fint, at private daginstitutioner bidrager til et mere mangfoldigt udbud af institutioner.

»Rent pædagogisk hilser vi mangfoldig­heden velkommen. Forældre er forskellige, og det er børn også. Nogle forældre vil have små institutioner, andre vil have udebørnehaver, og derfor er det vigtigt med et bredt udbud, så forældrene kan finde et tilbud, der passer til deres barn og livsstil,« siger Birgitte Conradsen.

Selvom der over en årrække har været en stigning i antallet af private daginstitutioner, er Birgitte Conradsen i tvivl om de private daginstitutioner vil kunne stå distancen.

»Det er ofte nogle stærke kræfter blandt forældrene, som starter private daginstitutioner op. Så længe der er engagerede forældre, går det godt, men når de engagerede forældre på et tidspunkt forsvinder fra institutionen, kan det begynde at knage,« siger Birgitte Conradsen.



En stigende tendens

• På fem år er antallet af private daginstitutioner steget fra 146 til 405. De private daginstitutioner er gået fra at udgøre 2 procent af det samlede antal daginstitutioner til nu at udgøre 7 procent af det samlede antal.

• I 2009 blev lidt over 4.000 børn passet i private daginstitutioner. I 2013 blev næsten 15.000 børn passet i private daginstitutioner. Det svarer til at 3 procent af børnene i daginstitutioner nu bliver passet i privatinstitution. For fem år siden gjaldt det kun 1 procent.

Kilde: Danmarks Statistik.



Privat og udliciteret: Hvad er forskellen?



Udlicitering betyder, at en privat leverandør driver en eller flere daginstitutioner på vegne af kommunen. Leverandøren skal vinde et udbud og skrive kontrakt med kommunen, som beholder retten til at fastlægge kravene til daginstitutionen og eventuelt finansiere driften. Leverandøren har lov til at trække et overskud ud, og muligheden for at tjene penge er netop grunden til, at leverandøren går ind på markedet.

Private daginstitutioner bliver som regel oprettet af forældre, pædagoger, foreninger eller andre, der ønsker at skabe et alternativ til de kommunale dagtilbud eller at oprette et dagtilbud, som ikke eksisterer i lokalområdet. Kommunen er forpligtet til at godkende en privat daginstitution, så længe den lever op til kommunens godkendelses­kriterier, og de private daginstitutioner har forholdsvis stor selvbestemmelse. Private daginstitutioner har ret til at trække et overskud ud af driften, men muligheden for profit er normalt ikke grunden til, at de går ind på markedet.



Hvor kommer de fra?

Her kan du se, hvem der opretter de forskellige privatinstitutioner og hvorfor.

1. Oprettet af forældre

Nedlæggelse af en kommunal daginstitution er en af grundene til, at forældre i protest kan vælge at oprette en privat daginstitution. Forældre opretter også private daginstitutioner i yderområder, hvor kommunen ikke dækker deres behov.

2. Oprettet af en enkelt person

Personer, der eksempelvis har et særligt engagement i børn, vælger nogle gange at oprette, eje og drive en privat institution.

3. Oprettet af pædagoger

Når pædagoger vælger at etablere privatinstitutioner, sker det ofte, fordi de ønsker et større fokus på den gode pædagogik, og for at opnå mere selvstændighed og frihed fra kommunen.

4. Oprettet med udgangspunkt i en ideologi, grundsyn, religion

Rudolf Steiner-børnehaver, religiøst funderede daginstitutioner eller institutioner med fokus på natur og økologi er eksempler på private institutioner, der bliver oprettet med udgangspunkt i bestemte idéer.

5. Selvejende bliver private

Selvejende institutioner vælger nogle gange at overgå til at være private. Det sker for eksempel, fordi de ønsker større selvstændighed og frihed fra kommunen.

6. Koncerner

De tager ofte udgangspunkt i et særligt koncept. I Danmark driver ingen koncerner daginstitutioner, men det er udbredt i Norge og Sverige. Det nærmeste, vi kommer en koncern her i landet, er de seks institutioner i TitiBo-gruppen, hvor direktøren har en baggrund som chef for ISS’s nedlagte afdeling for udliciterede institutioner.

Kilde: BUPL og UdviklingsForum, 2013: ’Private og kommunale daginstitutioner på Bornholm’.