TEMA. PRIVATE INSTITUTIONER: Der er ingen bånd der binder os

»Jeg var klar over, at jeg satte mit arbejdsliv over styr. Hvis de ikke godkendte min lille private institution, ville jeg aldrig kunne få arbejde som leder i det kommunale igen. Men jeg tog chancen. Jeg havde oplevet nok.«

Så hårdt trækker Ingrid Krogh-Hansen det op. Hun er leder af den lille private børnehave og vuggestue Troldhøj i Nexø på Bornholm med 27 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn.

Personaleflytninger, besparelser og regler om pædagogik, normeringer og indkøb. Det hele havde længe hængt ud af halsen på Ingrid Krogh-Hansen, som var leder af den dengang kommunale daginstitution Troldhøj. Da institutionen i 2008 blev slået sammen i et større børnehus, var hendes grænse ved at være nået. Hun tog imod tilbuddet om en lederstilling i den sammenlagte kommunale institution, men et år senere blev det lille blå hus, hvor Troldhøj tidligere havde haft sin daglige gang, sat til salg.

Og så slog hun til.

»Der blev presset alt for mange politikker ned over hovedet på os, hvilket jeg ikke kunne stå inde for. Alle kommunens institutioner skulle være ens. Men jeg brænder for institutioner, der er små og har nærvær, og jeg havde brug for at være loyal over for den pædagogik, jeg tror på,« fortæller Ingrid Krogh-Hansen.

Anne Wellbelove er pædagog og en af de seks ansatte i institutionen. Hun blev ansat, da Troldhøj i 2010 købte nabohuset og udvidede med en vuggestueafdeling. Anne Wellbelove havde tidligere arbejdet i kommunale daginstitutioner, men da hun var arbejdsløs og kommunen ikke opslog ledige stillinger, endte hun i det private børnehus.

»Sådan har man lov til at være heldig,« siger Anne Wellbelove, der oplever store forskelle mellem kommunale og i private institutioner.

»Medindflydelsen og medansvaret er meget større her, for ingen kommer og får idéerne for os. Vi er fri for, at nogle bestemmer, at ’nu skal I høre om inklusion, og nu skal I på kursus i dit og dat, og nu skal I måle jeres elforbrug’,« siger hun.

Ingrid Krogh-Hansen fortæller, at institutionen har opbygget systemer, som passer til netop dem:

»Det her er vores institution, og vi kan stå ved det, vi går og laver. Det giver arbejdsglæde og engagement,« fortæller hun.

Personalet har blandt andet besluttet at købe deres madvarer et sted, hvor det er billigere end med kommunens indkøbsaftaler, ligesom de har valgt at have en højere andel af medhjælpere og at nedprioritere møder og kurser for at kunne give børnene størst mulig voksenkontakt.



Det frie valg. Kristina Haagensen, pædagog i vuggestuen, understreger, hvor vigtigt det er, at privatinstitutioner som Troldhøj bidrager til udbuddet af forskellige institutioner, så forældrene kan vælge det, der passer til netop deres livssituation.

»Vi tager ansvar ved at give forældrene en mulighed for at vælge noget andet end det, kommunen udbyder. Det bliver hurtigt meget ensrettet, hvis man kun har kommunens store institutioner at vælge imellem,« siger Kristina Haagensen, der blev meget overrasket over, hvor markant forskellen var, da hun fik en stilling i det private.

»Jeg kan faktisk godt synes, det er lidt synd for de kommunale, at de ikke får lov til at opleve det engage­ment og nærvær, som vi har her«, siger hun.

Institutionens ansatte er dog enige om, at det er vigtigt ikke føre sig frem.

»De kommunale er gode på deres måde, og vi er gode på vores måde, og det er vigtigt, at vi alle sammen er her,« siger Ingrid Krogh-Hansen.



Forældreressourcer. Især det store forældre­engagement overraskede Kristina Haagensen, da hun blev ansat i Troldhøj.

»Forældrene myldrer frem og melder sig på banen til vores arrangementer og arbejdsdage, og de kommer også uopfordret og tilbyder hjælp. Det har jeg ikke mødt i samme udstrækning i kommunale institutioner,« siger hun.

Kommunen anviser ikke børn til de private daginstitutioner, og derfor har alle forældrene selv valgt Troldhøj, når de søger plads. Det ser Ingrid Krogh-Hansen som en af forklaringerne på det store forældreengagement. En anden forklaring er institutionens forældrefester og arbejdsgrupper, hvor forældrene skal hjælpe til med havearbejde og andre praktiske ting, og det er med til at knytte forældre, ansatte og børn sammen i det, hun kalder ’én stor familie’.

Men institutionens ansvar for selv at fylde alle pladser op er samtidig en af de opgaver, der giver panderynker hos personalet.

»Usikkerheden med børnetallet fylder. Vi har ikke de samme sikkerhedsnet, som man har kommunalt, og vi skal helst være fyldt op alle måneder igennem året,« siger Anne Wellbelove.

Børnetallet har endnu ikke været et problem for Troldhøj, som har haft børn stående på en venteliste, siden institutionen åbnede som privat.

»Men hvis det skulle blive et problem, kan det godt være, at vi kommer til at føle os meget alene,« siger Ingrid Krogh-Hansen.



Udhængt. Selvom Ingrid Krogh-Hansen med egne ord er ’meget stolt’ af Troldhøj, er der ingen tvivl om, at processen med at løsrive sig fra kommunen ikke har været en dans på roser.

»I starten blev jeg udhængt som utroværdig i kommunen og af mine tidligere lederkolleger, fordi jeg pludselig stak af og lavede en lille privat institution. Det gav jo konkurrence og resulterede i, at kommunen blev nødt til at lukke en af sine institutioner,« fortæller Ingrid Krogh-Hansen.

Snart efter dukkede et andet problem op. En ansat gik på barsel, mens en anden blev langtidssygemeldt. I sådan en situation står man på egne ben, når man har valgt at rive sig løs fra kommunens fælleskasser.

»Det er udfordrende ikke at have kommunen som netværk. Sker der noget ved bygningen eller en ansat, kan vi kun trække på vores eget budget, så vi er mere skrøbelige i forhold til økonomien,« siger Ingrid Krogh-Hansen.

Har du nogensinde været i tvivl om, hvorvidt du gjorde det rigtige ved at starte op som privat?

»Aldrig. Jeg har tværtimod tænkt, at hvor var det godt, at jeg gjorde det,« siger hun.



Troldhøj - Sådan blev institutionen privat

1987: Troldhøj bliver etableret som kommunal daginstitution.

2008: Som den mindste og dyreste børnehave i byen bliver Troldhøj lukket. Leder Ingrid Krogh-Hansen, børn og personale flytter over i det kommunale børnehus

Stjernehuset.

2009: Huset, hvor Troldhøj tidligere hørte til, bliver sat til salg af kommunen. Ingrid Krogh-Hansen laver en aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem, som køber huset og lader Ingrid-Krogh-Hansen leje sig ind. Troldhøj bliver genoprettet, nu som privat børnehave.

2010: Troldhøj udvider og en vuggestue bliver etableret.