TEMA: PARLAMENTSVALG: Hvordan påvirker EU pædagogikken?

Dagtilbud for beskæftigelsens skyld

Først i slutningen af 1980’erne begyndte EU at interessere sig for dagtilbudsområdet. I de fleste lande havde man en traditionel struktur, hvor børnene blev passet hjemme af deres mødre, til de kunne begynde i skole. Men man indså, at hvis Europa fortsat skulle udvikle sig økonomisk, så måtte man trække på den store uforbrugte arbejdskraft, som lå hos kvinderne. Derfor begyndte EU op gennem 1990’erne at arbejde på at skabe større sammenhæng mellem familieliv og beskæftigelse. Hovedfokus var at etablere dagtilbud af hensyn til ligestillingen og beskæftigelsen.

Arbejdet lå primært i Kommissionen, der iværksatte flere udviklingsprogrammer. Lektor Jytte Juul Jensen, der en kort overgang var Børnerådsformand, var dengang dansk repræsentant i Europa-Kommissionens Børnepasningsnetværk.

Netværket afsluttede sit arbejde med at beskrive behovet for kvalitetstilbud til børn i førskolealderen i 1996.



Læring kommer i højsædet

Med årtusindskiftet blev der indvarslet en ny epoke for rød stue. Det Europæiske Råd vedtog i marts 2000 en strategi om, at EU inden 2010 skulle være ’den mest konkurrence­dygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi’, som det blev formuleret. Og nej, det mål nåede EU ikke, men strategien gav dønninger.

I EU skiftede man syn på dagtilbud, som ikke længere skulle ses som en service for udearbejdende forældre, men skulle ses som en investering i fremtiden.

Samme år blev de danske skoleelever testet i den første PISA-undersøgelse. Resultatet kom året efter og viste, at de danske skoleelever var den bløde mellemvare, når det kom til basale skolefærdigheder som at læse og regne.

Hvis eleverne skulle være dygtigere, skulle man måske begynde med læring tidligere. Man kiggede ud over landets grænser, og inspiration blæste ind over Danmark fra lande, der har en langt kraftigere styring af førskolen, der ofte beskrives som for-skole.

I august 2004 bliver der indført pædagogiske læreplaner i de danske daginstitutioner.



Børnesoldater sættes ind

Presset på de mindste børn tog ikke af. De asiatiske økonomier buldrede frem, mens eurozonen var tæt på et økonomisk sammenbrud, der ikke gav nogen antydning af ’dynamisk, vidensbaseret økonomi’.

I Danmark kom der yderligere to milepæle, der cementerede, at politikerne bruger ’børne­soldater’ i kampen mod globaliseringen:

I august 2009 blev børnehaveklassen gjort obligatorisk, og Danmark har nu 10 års skolegang.

Til sommer træder folkeskolereformen i kraft. Den kommer i kølvandet på endnu en PISA-undersøgelse, der bekræfter, at danske børn ikke er så kloge, som vi ville ønske. Efter sommerferien skal børnene have mere undervisning af højere kvalitet og mindre fritid, der i stedet indlemmes i skolen som understøttende undervisning.



Økonomien bremser

EU’s mål er, at 95 procent af de fireårige i EU skal have et pasningstilbud i 2020. Danmark har for længst opfyldt den målsætning, men andre lande halter bagefter. Det store spørgsmål er, hvordan de andre lande kommer i mål, når EU styrer medlemslandenes økonomi benhårdt. Efter den økonomiske nedsmeltning i Sydeuropa skal alle finanslove til tjek i EU, som sikrer, at det offentlige forbrug ikke løber løbsk.

Det giver ikke mange penge til udbygning af pasningsområdet, som risikerer at blive overladt til det private initiativ. Risikoen er dels, at den offentlige sektor hænger på problemet, hvis en privat udbyder går konkurs, dels at det kan være en trussel mod normeringen og antallet af uddannede. I Norge, som ikke er med i EU, men dog sidder med i Kommissionens arbejdsgruppe ’Early Childhood Education and Care’, er halvdelen af institutionerne private. Kun en tredjedel af medarbejderne er uddannede pædagoger. I Danmark er 60 procent af medarbejderne i dagtilbud uddannede.



På vej mod nye mål

’Europa 2020’ er EU’s nye vækststrategi. Målet er, at EU skal blive en intelligent, bæredygtig og inkluderende økonomi. EU har fastsat fem mål – for beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration og klima/energi – der skal nås inden 2020.

For uddannelse er der to overordnede mål:

1. at antallet af unge, der forlader skolen før tiden, skal ned under 10 procent.

2. at mindst 40 procent af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse.

På skoleområdet er et at de fire hovedmål, at førskoleuddannelse skal være bredere tilgængelig, så mindst 95 procent af alle børn fra fire år deltager i førskoleuddannelse.

Kommissionen har nedsat arbejdsgruppen ’Early Childhood Education and Care’, hvor Stig G. Lund, specialkonsulent i BUPL, er med som repræsentant for ETUCE, som er pædagogers og læreres europæiske faglige sammenslutning. Arbejdsgruppen skal hjælpe Kommissionen med at kvalificere målet om flere børn i førskole og analysere, hvad høj kvalitet i dagtilbud er. Arbejdsgruppens arbejde afsluttes med en rapport i år.

Arbejdsgruppen forsøger at holde balancen mellem det akademiske og det kreative. Og mellem den nordiske pædagogiks syn på børnehaven – som et sted, der giver børnene kompetencer og færdigheder, som retter sig mod hele livet – og den mere skoleprægede angelsaksiske tradition, der er mere optaget af, hvordan man måler, om institutionerne fungerer.

Slutresultatet er ikke ligegyldigt. Erfaringen viser jo, at selvom EU ikke har direkte magt på et område, så kan indflydelsen være stor på længere sigt.



Kilder:

Stig G. Lund, specialkonsulent i BUPL med mange års erfaring med arbejdet i EU. Sidder i arbejdsgruppen ’Early Childhood Education and Care’ under Kommissionen.

Anna Kjær Olsen, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, sidder i arbejdsgruppen ’Early childhood education and care’.

Anette Borchhorst, professor, Aalborg Universitet,

EU-Kommissionens hjemmeside ec.europa.eu,

EU’s hjemmeside europa.eu