TEMA: PARLAMENTSVALG: Hvordan lovgiver parlamentet?

Kommissionen lægger ud

Et EU-lovforslag fødes i Europa-Kommissionen.

Det sendes til Europa-Parlamentet, som kan vedtage eller ændre det, inden det går videre til Rådets førstebehandling.



Parlamentets førstebehandling

Parlamentet behandler Kommissionens forslag og godkender det:

● Forslaget er vedtaget.

Parlamentet foreslår ændringer:

● Forslaget går videre til Rådet.



Rådets førstebehandling

Rådet accepterer Parlamentets holdning:

● Forslaget er vedtaget.

Rådet har ændringer:

● Forslaget sendes til andenbehandling i Parlamentet.



Ja, nej eller en tur til

Parlamentet behandler Rådets forslag og godkender det:

● Forslaget er vedtaget.

Parlamentet forkaster forslaget:

● Forslaget bortfalder.

Parlamentet foreslår ændringer:

● Forslaget sendes til andenbehandling i Rådet.



Ja eller forlig

Rådet godkender alle Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen:

● Forslaget er vedtaget.

Rådet godkender ikke alle ændringsforslagene:

● Der indkaldes til møde i Forligsudvalget.



Forlig eller forlis

Forligsudvalget består af lige mange parlamentsmedlemmer og repræsentanter for Rådet.

Udvalget kan ikke blive enig:

● Forslaget bortfalder.

Udvalget bliver enig:

● Forslaget sendes til Europa-Parlamentet og Rådet til tredjebehandling.



Sidste chance

Parlamentet eller Rådet forkaster forslaget fra Forligsudvalget eller undlader at træffe en afgørelse:

● Forslaget bortfalder.

Parlamentet og Rådet godkender forslaget:

● Forslaget er vedtaget.



Forslag ikke vedtaget

Hvis et forslag forkastes på et tidspunkt i proceduren, kan en ny procedure kun iværksættes med et forslag fra Kommissionen.

I 2010 bremsede Europa-Parlamentet et forslag, som både Kommissionen og Rådet havde vedtaget, nemlig forslaget om at tillade thrombin – bedre kendt som kødklister – der kan bruges til at svejse små kødstykker sammen til store bøffer. Parlamentet mente, at en sådan tilladelse ville vildlede forbrugerne.



Forslag vedtaget

Når både Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt den endelige tekst til et lovgivningsforslag, underskrives det af begge institutioners respektive formand og generalsekretær. Teksterne offentliggøres i EU-Tidende og er nu officielt.





Parlamentets sammensætning



Europa-Parlamentet er delt op i syv partigrupper, som består af partier fra flere lande. Efter valget i 2009 var der følgende grupper:

EPP-ED: Den konservative og kristendemokratiske gruppe. Det Konservative Folkeparti er medlem. (274 sæder).

S&D: Den socialdemokratiske og socialistiske gruppe. Socialdemokraterne er medlem. (194 sæder).

ALDE: Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Venstre er medlem. Radikale Venstre hører også til her, men partiet fik ikke valgt et parlamentsmedlem i 2009. (85 sæder).

Grønne-EFA: Socialistisk Folkeparti er medlem. (58 sæder).

ECR: EU-kritisk gruppe, der primært består af medlemmer fra det britiske konservative parti. Anna Rosbach Andersen, valgt for Dansk Folkeparti, nu løsgænger, er medlem her. (57 sæder).

GUE-NGL: Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre. Folkebevægelsen mod EU er teknisk associeret til gruppen. (35 sæder).

EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, EU-kritisk gruppe, som Dansk Folkeparti er medlem af. (31 sæder).

Uden for grupperne. (32 sæder).



Hvad er nu hvad?



Europa-Parlamentet er de folkevalgte politikere i EU. Der er i dag 766 medlemmer af Parlamentet. Efter valget vil der være 751 medlemmer. Antallet af medlemmer i parlamentet afhænger af landets indbyggertal. Danmark har 13 medlemmer, Tyskland har 99 medlemmer, hvilket er flest, mens Malta som det mindste land har 5 medlemmer.

Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) udgør Parlamentet den lovgivende magt i EU som det højeste lovgivende organ i EU. Parlamentet fører også tilsyn med Kommissionens arbejde og vedtager EU’s budgetter.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet eller Rådet, der består af ministre fra nationalstaterne inden for hver deres område, er det lovgivende organ i EU sammen med Parlamentet.

Europa-Kommissionen varetager EU’s interesser som helhed. Den foreslår ny lovgivning til Parlamentet og Rådet og sikrer, at EU-retten anvendes korrekt i medlemslandene. Formand er José Manuel Barroso. Connie Hedegaard er klimakommissær.



Hvad er en EU-lov?



Forordning

En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Der kræves ikke national lovgivning, før forordningerne gælder som love i medlemsstaterne. Da EU for eksempel ønskede at beskytte navnene på landbrugsprodukter fra bestemte områder, såsom parmaskinken, vedtog Rådet en forordning.

Direktiv

Et ’direktiv’ er en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal nå. Det er op til det enkelte land at beslutte hvordan. Det var tilfældet med arbejdstidsdirektivet, der handler om overarbejde. Direktivet fastsætter mindstekravene til hvileperioder og det maksimalt tilladte antal arbejdstimer, men det er op til hvert enkelt land at vedtage sine egne love om, hvordan direktivet gennemføres.

Derudover kan EU også bruge afgørelser, udtalelser og henstillinger.