TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. Nu kan vi lide læreplanerne

Pædagogerne i Børnehuset ved Skoven har gjort læreplanerne mere spiselige. Med deres egen videreudvikling af skemaer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har de fået et redskab, der har løftet fagligheden og kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det gør dem også i stand til på en nærværende måde at arbejde med børnenes læring og udvikling.

Det didaktiske arbejdsredskab, som bruges meget aktivt i dagligdagen, gør arbejdet med mål, metoder, dokumentation og evaluering meget nemmere at gå til. Skemaerne udfyldes før, under og efter hvert emne i et fuldstændig struktureret forløb med planlægning, fordybelse og evaluering i en fire ugers cyklus.

På den måde kan pædagogerne følge ­børnenes læring og udvikling inden for de mål, de har sat sig, fortæller vuggestue­pædagog Cindie Christoffersen, som har haft en stor andel i at udvikle redskabet.

»Vores måde at arbejde med læreplanerne på betyder, at vi har fokus på læring, trivsel og udvikling både for det enkelte barn og for gruppen, og det synes jeg ikke læreplanerne, som de var, gav os nok stof til. Det var alt for overordnet og slet ikke inde i kernen af vores arbejde. Nu gør vi ikke noget uden en bagtanke. Det er ikke tilfældigt, hvad vi sætter i gang og arbejder med, fordi vi ved, hvad vi gerne vil udvikle hos børnene,« siger hun.



Et ligegyldigt papir. Sådan var det ikke før i tiden. Da læreplanerne kom i 2004 vidste pædagogerne ikke, hvad de skulle bruge dem til, husker Cindie Christoffersen. De var bange for, at planerne betød, at de skulle til at undervise børnene.

»Vi tænkte: ’Hvorfor skal skolen ind i vugge­stuen og børnehaven? Hvad er det lige, vi skal, hvad er det, de vil, og tror de ikke på, at vi gør det godt nok?’ Der var meget forvirring,« siger hun.

Cindie Christoffersen husker også, at selvom der blev arbejdet med at skrive en læreplan, var det svært at sætte ord på mål og værdier.

»Vi vidste jo en masse om at udvikle børn, men det var mærkeligt, at vi skulle skrive det ned. Det var første gang, vi oplevede, at skriftligheden kom ind i vores fag,« siger hun.

I begyndelsen var pædagogerne med til at diskutere udarbejdelsen af læreplanerne, men det var ledelsen, som skrev en stor del af dem og sendte dem til kommunen.

»Så for os almindelige pædagoger var de et ligegyldigt papir, som ikke gjorde os bedre, og derfor kom de heller ikke børnene til gode. Vi havde ikke ejerskab til læreplanerne. Vi havde dem ikke inde under huden, og derfor kunne vi ikke bruge dem i hverdagen,« siger Cindie Christoffersen.

Efter et stykke tid begyndte pædagogerne at bruge skemaerne fra EVA’s inspirationsmateriale ’Tegn på Læring’, men det var først, da de fik udviklet deres egen version, at læreplansarbejdet for alvor gav mening.



Manglende tid. Det har altid været et problem for pædagoger at finde tid til at forberede, dokumentere og evaluere de aktivi­teter, som skal give læring til børnene. Og det gjaldt også for pædagogerne i Børnehuset ved Skoven. Derfor har de nu lavet en struktur, der giver dem mulighed for at nå det hele.

For hver måned vælges et emne, som både børnehave- og vuggestueafdelingerne arbejder med hver for sig og sammen. I den første uge passer pædagogerne børnene på skift, så der er tid til planlægning. I de to midterste uger er der ingen møder og så vidt muligt heller ikke andre aktiviteter, så der er tid til fordybelse i det valgte emne, til at følge børnenes læring og udvikling og til at dokumentere. I den sidste uge giver pædagogerne hinanden tid til evaluering.

»Det kan lyde, som vi kun laver pædagogik i 14 dage på en måned. Men sådan er det ikke. I ugerne med planlægning og evaluering er der også tid til aktiviteter. Vi arbejder bare på en lidt anden måde end i fordybelsesugerne. Det er en evig kamp, at vi skal planlægge os ud af, at vi ikke har forberedelsestid og bedre normeringer, for det skal til, hvis man vil gøre arbejdet ordentligt,« forklarer Cindie Christoffersen.



Elsker struktur. Emnerne besluttes for et år ad gangen i et årshjul. De kan også farves af kommunens udmeldinger om særligt fokus på sproget, på krop og bevægelse eller et andet af de seks temaer. Strukturen kan lyde meget firkantet, men pædagogerne kan lide at have faste rammer for deres arbejde, fortæller Cindie Christoffersen.

»Vi ved også, hvem der gør hvad hver dag, hvem iagttager, hvem sætter i gang, hvem går fra med børn, hvem skriver dokumentationen, og hvem tager billeder. Det hele er planlagt og gennemtænkt. Vores måde at arbejde på passer til os, hvilket betyder, at vi har ejerskab til tænkningen og metoderne, og det er med til at løfte fagligheden,« siger hun.



Fortæller, hvad vi gør. Også afrapporteringen til kommunen er helt anderledes nu. Før blev et eksemplar af de skriftlige læreplaner sendt til forvaltningen, som videregav et sammenskrevet overblik over, hvad institutionerne arbejdede med, til politikerne.

I Ballerup Kommune har man ændret den procedure radikalt. Nu er fortællingen om læreplansarbejdet mundtligt. To gange om året er institutionerne på skift oppe på rådhuset og fremlægger deres arbejde. Metoden er udviklet i et samarbejde med politikere, forvaltning, forskere og pædagoger i et dialogprojekt.

»Det er super fedt at fortælle politikere, forvaltning og forældrebestyrelser, hvad vi har arbejdet med og hvordan. Sidst vi var deroppe fortalte vi om, hvordan vi har arbejdet med dialogisk læsning, hvad vi har haft fokus på, og hvad børnene har lært og fået ud af det. Det giver mening,« siger Cindie Christoffersen og tilføjer:

»Læreplanerne er gode, bare vi selv kan have fingrene nede i substansen, for det er jo det, vi ved noget om,« siger Cindie Christoffersen.



Sådan virker skemaerne

Imens emnet er i gang, iagttager pædagogerne både gruppen og det enkelte barn for at se tegn på læring og udvikling eller det modsatte. Et skema indeholder beskrivelser af læringsmål, forventninger, metoder, det praktiske arbejde, inklusion, dokumentation samt refleksioner og evaluering.

For eksempel:

● Hvilken børnegruppe eller hvem er det enkelte barn, der iagttages?

● Hvilke tegn på læring forventer pædagogerne at se?

● Hvilke metoder og aktiviteter sættes i gang?

● Hvad gør pædagogerne konkret sammen med børnene?

● Forventninger til fagligheden og den pædagogiske rolle i aktiviteten.

● Refleksion over barneperspektivet, det

pædagogiske perspektiv og børnemiljøet.

● Dokumentation – i Børnehuset ved Skoven bruges der foto, video, iPad og selvfølgelig skemaerne, som i udfyldt stand er dokumentation i sig selv.

● Hvad fungerede – skal noget ændres til en anden gang?