TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN: Kampen om professionerne forstærkes

Læreren skal stå for undervisningen. Den sætning har politikere fra Danmarks Lærerforening (DLF) gentaget gang på gang de seneste år. Samtidig har BUPL formuleret nye visioner for pædagogernes rolle i folkeskolen og kræver, at pædagogerne bliver skrevet ind i folkeskoleloven.

I takt med at pædagoger spiller en større rolle på skolerne, og nedskæringer sender lærere ud i arbejdsløshed, er fagforeningerne begyndt at spille en smule med musklerne.

På DLF’s kongres sidste år brugte de delegerede flere timer på at slå fast, at læreren skal stå for undervisningen – ikke andre. På lærerkongressen i sidste uge blev emnet berørt igen, men dog ikke helt så markant. Før sommerferien sendte BUPL en pjece på gaden om, hvordan folkeskolen kan indrettes, så den ruster eleverne bedst til fremtiden. Her spiller pædagogerne en væsentlig rolle. Pjecen var ikke populær hos lærernes formand, Anders Bondo Christensen.

»Alle de der hurra-ord, som står i den pjece, og som siger, at så er pædagogerne centrum for det hele, det kan jeg simpelthen ikke se meningen med,« sagde han til folkeskolen.dk

i juni.

Både BUPL og DLF agerer, som man kunne forvente, mener professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Fagforeningerne kæmper en professionskamp, der blandt andet handler om, at man ved at tage en bestemt uddannelse kan få noget, der ligner monopolstatus på det område, hvor man arbejder. Professionerne prøver at akademisere uddannelserne og jobbene, så andre er afskåret fra eksempelvis at varetage undervisningen,« siger han.

Anders Bondo Christensen afviser, at DLF argumenterer for et monopol på undervisning for at sikre arbejdspladser og dermed medlemmer.

Han fastslår, at DLF udelukkende gør det for børnenes skyld.

»Det er kun, fordi vi er helt sikre på, at en læreruddannelse er afgørende for kvali­teten. Omfattende forskning peger på, at lærerkompetencerne er helt afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Konkret er det relationskompetence, didaktisk kompetence og kompetence til at lede klassen, og de tre kompetencer har lærerne. Hvis det bare handlede om at skaffe medlemmer, ville det ikke være så afgørende. De personer, som underviser, ville alligevel blive meldt ind hos os,« siger han.



Lærere fyres. Tal fra BUPL’s medlemsafdeling viser, at der i dag arbejder omkring 800 færre pædagoger i SFO og fritidshjem end for fem år siden, mens der til gengæld arbejder omkring 600 flere pædagoger i skolen. I samme periode har ca. 4000 aktive lærere forladt folkeskolen, viser tal fra lærernes medlemsregister.

Allan Baumann, der er faglig sekretær i BUPL og medlem af forretningsudvalget, forstår godt, at DLF reagerer.

»Set fra lærernes synspunkt fyrer man lærere og ansætter pædagoger. Formålet er ikke at skifte lærerne ud med pædagoger, men det foregår bare samtidig. Når der de seneste år er forsvundet omkring 4000 lærerstillinger, skal DLF selvfølgelig reagere,« siger han og tilføjer, at hele processen ville være lettere, hvis pædagogernes indtog i klasselokalerne ikke var sket i en krisetid med massive nedskæringer i skolen.

Allan Baumann forudser, at der i de kommende år bliver ansat flere pædagoger i skolerne. Han henviser til undersøgelser, der konkluderer, at lærere bliver bedre af at samarbejde med pædagoger, ligesom pædagoger også bliver bedre af at samarbejde med lærere.

»De seneste år har man været stærkt foku­seret på målene, men nu ændrer man fokus hen imod, hvordan man lærer, og at det foregår i fællesskab. Der er mere fokus på relationer, og her har pædagogerne netop deres styrke.«

Allan Baumann understreger, at det ikke handler om at skifte lærere ud med pædagoger, men om at faggrupperne skal samarbejde.

»Hvis man bare skiftede lærere ud med pædagoger, ville undervisningen blive dårligere. Men i fællesskab supplerer de to faggrupper hinanden og kan styrke undervisningen,« siger han.



Krybben er tom. Professor Henning Jørgensen kander forholdet mellem BUPL og DLF et ’konfliktpartnerskab’, som efter hans mening skal udvikles de kommende år.

»Man vil slås om en række områder, men samtidig skal man samarbejde og indgå kompromiser. Ingen af de to forbund kan komme ud af en kamp som den fuldstændige vinder eller taber. De skal i stedet indgå en række bæredygtige kompromiser, som kan justeres undervejs. DLF og BUPL skal bestemt samarbejde mere i fremtiden, end de har gjort hidtil,« siger han.

Allan Baumann fra BUPL er enig.

»Partnerskabet er kommet for at blive, og vi vil samarbejde mere og mere. Men det gør det lidt vanskelig, at der er så få ressourcer,« siger han.

Lærernes formand har en analyse.

»BUPL og DLF har et rigtig godt samarbejde. Jeg kender for eksempel ikke til andre fag­forbund, som holder fælles forretnings­udvalgsmøder. Vi skal samarbejde, fordi vi arbejder med de samme børn,« siger Anders Bondo Christensen og nuancerer sin beskrivelse af samarbejdet.

»For 12-14 år siden var det helt anderledes. Vi lå i evig krig. Retorikken var dengang helt i skoven, og de interne relationer var dårlige. Men vi gav hinanden håndslag på, at sådan skulle det ikke være længere. Derefter har vi fået et rigtig godt samarbejde. Nu er krybben dog tom. Der er besparelser i den offentlige sektor, og så hytter man i lidt højere grad sit eget skind. Men vi har stadig et godt samarbejde,« understreger Anders Bondo Christensen.



Politiske vinde. Selvom lærernes formand henviser til forskningen, når han argumenterer for, at lærerne alene skal stå for undervisningen, er de politiske vinde tilsyneladende imod ham.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har flere gange talt for i højere grad at lukke andre faggrupper ind i klasseværelserne. I foråret skrev hun for eksempel i et læserbrev til fagbladet Folkeskolen:

’Folkeskolen skal ligesom resten af sam­fundet være åben over for, hvad andre faggrupper kan bidrage med. Det er mit mål, at lærere, pædagoger og andre faggrupper kan supplere hinanden med deres forskellige fagligheder. For eksempel gennem styrket klasseledelse, relationen til forældrene, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den enkelte elev i undervisningen’.

I kommunerne er der tendenser i samme retning. Eksempelvis har Københavns Kommune ansat inklusionspædagoger på alle skoler. Det sker sideløbende med, at kommunen sparer på lærerstillinger. Henning Jørgensen ser ingen udsigt til, at udviklingen vender.

»DLF kæmper en kamp imod udviklingen, men det er en næsten umulig kamp, for politikerne accepterer ikke længere monopoler. Pæda­goger og andre kan byde ind med en anden tilgang, så der vil komme flere overlappende organisationer på skoleområdet. Det betyder, at DLF mister status og indflydelse. Med tiden bliver de nok også nødt til at lette trykket på lønningerne,« siger Henning Jørgensen.



Pædagoglønnen vil stige. Mens udviklingen er imod lærerne, forudser Henning Jørgensen, at pædagogerne går en lysere fremtid i møde.

»I fremtiden vil der være mangel på lærere. Det vil være oplagt at forberede sig på den situation, ved at pædagoger får en større rolle i skolen,« siger Henning Jørgensen, der på den baggrund ser det som noget helt naturligt, at BUPL er mere positiv over for udviklingen end DLF.

»BUPL kan vinde højere status, skaffe flere job til medlemmerne og på et tidspunkt få lønnen i vejret, fordi omverdenen får øje på, at pædagogerne har brede kvalifikationer. Det kan BUPL bruge ved overenskomst­forhandlingerne,« siger Henning Jørgensen og tilføjer, at det lønmæssige udgangspunkt for pædagogerne også er lavt.

Den udvikling hilser Allan Baumann velkommen.

»Hvis vi får en større placering i folkeskolen, vil det være svært at bevare de forskelle, der er. Der vil ske en harmonisering, også på lønsiden.«



Pædagoger og lærere i tal

BUPL-medlemmer, der arbejder i skoler

2007: 2289

2012: 2838



BUPL-medlemmer, der arbejder i SFO og på fritidshjem

2007: 11.523

2012: 10.717

Kilde: BUPL’s medlemsafdeling. Tallene bygger på medlemmernes egne indberetninger af arbejdsplads.



Aktive medlemmer af Danmarks

Lærerforening

2007: 68.607

2012: 64.819

Kilde: dlf.org. Opgørelsen er ekskl. pensionister, lærer­studerende og særlige medlemmer.