TEMA: NYTTEJOB. Nyttig viden

Hvad er et nyttejob?

● Nyttejob er den populære betegnelse for ’nytteindsats’. Ordningen blev indført i 2014 og omfatter ledige, som er på kontanthjælp eller modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Som udgangspunkt var nyttejobbene primært tænkt som et instrument i forhold til unge ledige, men de benyttes også til at aktivere ledige over 30 år.



Hvor kan der oprettes nyttejob?

● Modsat andre former for aktivering er nyttejobbene en rent kommunal ordning. Ledige i nyttejob skal arbejde i op til 13 uger. Timetallet er typisk 37 timer om ugen, dog kun 20 timer, hvis man modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der er ikke krav om merbeskæftigelse, men opgaverne skal ligge udover normeringen på arbejdspladsen.



Hvad må nyttejobberne?

● Der er ingen faste regler for, hvad ledige i nyttejob må og ikke må, men opgaverne skal ligge ’udover det normerede niveau’. Det betyder i princippet, at det ikke må være arbejdsopgaver, som i forvejen udføres af fastansatte.



Hvad tjener en nyttejobber?

● Ledige i nyttejob modtager ikke løn, har ikke krav på et ansættelsesbevis og er ikke omfattet af overenskomsten. 'Lønnen' svarer til deres offentlige ydelse. Voksne kontanthjælpsmodtagere får dermed, hvad der svarer til 43 kroner i timen, hvis de arbejder på fuld tid. For unge på den lave kontanthjælpssats er timelønnen 15 kroner.



Hvad er formålet med nyttejob?

● Der er intet krav om, at nyttejobbene skal kvalificere de ledige til at komme videre i uddannelse eller i et regulært job. Formålet er alene, at man skal arbejde for sin ydelse.



Hvor mange nyttejobbere er der?

● Ifølge Danmarks Statistik var 1.449 personer i nyttejob i tredje kvartal sidste år. Tallet er omregnet til fuldtidsstillinger. Ifølge Kommunernes Landsforening havde 10.000-11.000 ledige været i nyttejob i kortere eller længere tid i løbet af de første 10 måneder af 2014.



... og så er der alle de andre ordninger



Virksomhedspraktik

svarer på de fleste punkter til nyttejob (nytteindsatsen). Men her er formålet at finde ud af, om den ledige kan tænkes at have en fremtid i jobbet eller branchen. Man kan desuden komme i virksomhedspraktik i en privat virksomhed.



Løntilskudsjob

kan både være private og offentlige og kan vare i op til seks måneder. I den offentlige sektor svarer lønnen til den ydelse, man hidtil har fået – i den private sektor kan man få et løntillæg oveni. Også her er formålet, at jobbet skal kvalificere den ledige til at komme videre i job eller uddannelse. Der er krav om merbeskæftigelse – det betyder, at ansatte i løntilskud ikke må erstatte ordinære medarbejdere.



Fleksjob

er skabt til mennesker med nedsat arbejdsevne, og som derfor ikke kan magte et fuldtidsjob. Er fleksjobbet oprettet før 1. januar 2013, får de ansatte hele lønnen fra arbejdsgiveren. Er fleksjobbet oprettet senere, får de ansatte løn for den tid, de arbejder, og derudover penge fra kommunen – et såkaldt fleksløntilskud, der reguleres efter lønindtægten. Her er der ikke krav om merbeskæftigelse.



Revalidering

er også en hjælp til mennesker med nedsat arbejdsevne, men kommer først ind i billedet, hvis man vurderer, at de øvrige ordninger ikke vil hjælpe. Der skal samtidig være en realistisk mulighed for, at revalideringen vil hjælpe den ledige til helt eller delvist at kunne forsørge sig selv. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats.



Seniorjob

gælder alene dagpengemodtagere, som opbruger dagpengeretten, når de har fem år eller mindre til efterlønsalderen. Formålet er at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Seniorerne skal have løn efter overenskomsten, og ansættelsen skal føre til en nettoudvidelse af medarbejderantallet.