TEMA: NYTTEJOB. Nyttejobber fylder huller. Karin er en stor hjælp

Når børnene på Ørnestuen er samlet om eftermiddagen, sidder der normalt kun en voksen ved to af de tre lave børneborde. Ved et af bordene må børnene klare sig selv.

Men når Karin er på arbejde, kan der sidde en voksen ved hvert bord.

Karin hedder Dohn til efternavn, er i nytte­job i Børnehuset Bøgely i Furesø Kommune nord for København, og hun gør en reel forskel. I 13 uger skal hun arbejde for kontanthjælpen i 30 timer om ugen – eller yde en ’nytteindsats’, som det hedder i loven, når man har et nyttejob.

I den bedste af alle verdener skulle Karin Dohn have været voksen nummer fire ­omkring bordene. For hun tæller ikke med i normeringen. Men sådan er virkeligheden ikke, og selv er hun kun glad for, at hun får lov til at foretage sig noget fornuftigt arbejde, der er brug for.

»Jeg opfatter mig selv som et par ekstra hænder i instituionen, og sådan tror jeg også, pædagogerne ser på det. Det, jeg laver, er vel det samme som en nyansat pædagogmedhjælper,« siger hun.



En støtte. Blandt Karin Dohns opgaver er at dække bord til frokost og eftermiddagsmad. Men hun hjælper også med at trøste børnene, hjælper dem af og på med overtøjet og holder opsyn på legepladsen. Dermed er hun med til at få hverdagen i Bøgely til at glide nemmere, fortæller institutionens leder, Kitte Adler-Nissen.

»Selvfølgelig ville vi hellere have, at normeringen var bedre, og at Karin havde et rigtigt job. Men sådan er virkeligheden ikke, og vi vil gerne stille os til rådighed, når Karin har brug for et sted at være,« siger hun.

Bøgely er en stor daginstitution med 100 børn mellem nul og seks år fordelt på syv stuer. For tiden har institutionen tre ledige tilknyttet i nyttejob og virksomhedspraktik. Den er godkendt til at have fire i alt.

»De aktiverede støtter os, så vi som pædagoger bedre kan udføre vores kerneopgave: At være sammen med børnene. Det mest ærgerlige er bare, at de forsvinder så hurtigt igen,« siger Kitte Adler-Nissen.



Efterlyser politik. Nu vil regeringen også have flygtninge til at yde en nytteindsats for kontanthjælpen. Det vil kun være en god idé at sende flygtninge ud i daginstitutioner, hvis de også kan være med til understøtte kerneopgaven, mener Kitte Adler-Nissen.

Og det er Gitte Clarke, som er områdetillidsrepræsentant for pædagogerne i Bøgely og seks andre daginstitutioner, helt enig i.

»Der er grænser for, hvad vi kan magte. På et tidspunkt fik vi én, som havde en psykisk lidelse, og det går altså ikke, når vi har med børn at gøre« siger Gitte Clarke.

Hun understreger dog, at daginstitutioner efter hendes mening skal være med til at give plads til ledige, der for eksempel skal i nyttejob, og at opgaverne skal give mening.

»Karin skal jo ikke bare sidde – hun skal deltage i hverdagen. Men jeg savner en politik og en holdning fra BUPL’s side, så vi ved, hvad vi har at rette os efter,« siger Gitte Clarke.



Vil hellere undervise. Det var bestemt ikke en del af Karin Dohns fremtidsplan at komme i nyttejob i Furesø Kommune.

Indtil midten af 2014 boede hun i Kolding, men kvittede jobbet og flyttede til Sjælland for at være tættere på sin voksne datter, der er blevet alvorligt syg. Efter tre-fire måneder på kontanthjælp opsøgte hun selv jobcentret for at bede om et jobsøgningskursus, og dermed fulgte et nyttejob.

»Jeg fik valget mellem et plejecenter og en daginstitution, og et plejecenter havde jeg ikke lyst til at arbejde i. Hvis de kan bruge mig i Bøgely, når de 13 uger er gået, vil jeg gerne arbejde her som vikar eller medhjælper.«

Overvejer du at uddanne dig til pædagog?

»Nej. Jeg har tidligere gennemført en halv læreruddannelse, og jeg vil gerne undervise. Men det skal være voksne, ikke børn.«