TEMA: NYTTEJOB. Kommuner undsiger Helle. Nej tak til flere nyttejob

Flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande skal yde noget for at få kontanthjælp. Kan de ikke finde et almindeligt arbejde, skal de i nyttejob.

Sådan lød budskabet fra statsminister Helle Thorning Schmidt (S) i nytårstalen og i dagene derefter. Men kommunerne vil meget gerne slippe for at skulle ud og finde flere nyttejob. Dels har de vist sig at være besværlige at have med at gøre. Dels vil de kommunale jobcentre helst hjælpe de ledige på en måde, der handler om mere end bare at skulle yde noget for kontanthjælpen.

Det forklarer Brian Siggaard, som er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Kommunernes Landsforening (KL).

»Det er en misforståelse, at det her er en lukrativ ordning for kommunerne, fordi de sparer lønudgiften. Hele setuppet omkring nyttejobbene er ret omkostningskrævende, så kommunerne har intet økonomisk incitament til at oprette flere nyttejob – tværtimod,« siger han.

Til og med oktober var der mellem 10.000 og 11.000 ledige i nyttejob – de fleste kontanthjælpsmodtagere. Ofte var de kun i nyttejob i nogle få uger. Det hænger blandt andet sammen med, at det har været svært for kommunerne at finde nok meningsfyldte opgaver.

»Vi vil helst ikke have, at der bliver oprettet flere nyttejob. Den melding, som vi får fra kommunerne, er, at de i forvejen har svært ved at finde relevante opgaver til de eksisterende. Det må jo ikke være opgaver, som ­udføres i forvejen, og kommunerne bruger rent faktisk ret mange ressourcer på det,« siger Brian Siggaard.



Aktiveringstrussel. Det er ikke opgjort, præcis hvor mange ledige, der har været i nyttejob i en daginstitution eller en skole­fritidsordning i løbet af 2014. Men Børn&Unges research viser, at mange af de nyttejob, der er blevet godkendt i institutioner eller skoler, aldrig er blevet besat. Eller også er pladserne p.t. ikke fyldt ud.

I Brøndby Kommune er der for eksempel indgået en aftale om, at der kan oprettes nyttejob i fire daginstitutioner og i en skolefritidsordning. Men i begyndelsen af 2015 blev kun én af disse pladser udnyttet.

»Jeg tror ikke, det bliver så stort, som det var tænkt. Vi har plads til i alt 45 nyttejob i kommunen, men i øjeblikket bliver kun seks-otte af dem udnyttet. Nyttejob fungerer i høj grad som en aktiveringstrussel over for de unge,« siger Tina Olsen, som er afdelingsleder i Brøndby Jobcenter.

Det betyder også, at nyttejobbene ofte bliver ret kortvarige.

»De unge er ofte videre, inden der er gået 14 dage. Og jeg kan da godt forstå, hvis de ikke gider være i nyttejob til 15 kroner i ­timen, som det jo svarer til med den nye, lave kontanthjælpssats. Vi kan sige til dem: Skulle du nu ikke tage det arbejde – du skal jo bare have tre vagter om måneden for at tjene det samme?« siger Tina Olsen.



Andre værktøjer. En lignende melding kommer fra kommuner som Glostrup, Kolding, Brønderslev og Vordingborg, hvor der ellers var planer om at oprette nyttejob i flere institutioner: Enten bliver pladserne ikke udnyttet for tiden, eller også har man helt opgivet at finde noget meningsfyldt, som de ledige i nyttejob skal beskæftige sig med i institutionerne.

Ifølge Brian Siggaard fra KL kan en anden forklaring være, at kommunerne hellere vil benytte nogle af de andre ordninger, som har et element af opkvalificering i sig – eksempelvis virksomhedspraktik.

»For nogle unge kan nyttejob godt give mening. Men de skal jo bare gå til hånde, og der er altså andre redskaber i værktøjskassen, som ofte vil være mere relevante,« siger han.