TEMA. MATEMATIK OG SCIENCE: Tal og forsøg gør børnene nysgerrige

1000 Så mange gram sand skal der i hvert mælkekarton.

Med plastikskovle fylder de største børn i Børnehaven Orkestervej i Randers en blanding af sand og sne i 22 mælkekartoner. Kartonerne er placeret på en vægt.

»Der skal stå 1, 0, 0, 0,« siger pædagog Hanne Hougaard, mens børnene fylder kartonerne. Da der er fyldt 1 kilo i hver, tæller en dreng dem op. Der er 22 kartoner, hvilket svarer til 22 kilo, forklarer Hanne Hougaard, inden hun hiver en badevægt frem, som børnene vejer sig på.

»Du vejede 23. Jeg vejer 25. Jeg vejer mere end dig,« triumferer en dreng og klapper med en luffeklædt hånd på skulderen af sidemanden.

Vejningen handler om, at børnene skal lære om mål og vægt.

Institutionen har siden efteråret sammen med to andre institutioner i byen deltaget i EU-projektet ’Science, Math and Outdoor Learning’ (SMOL), der skal åbne børnenes øjne for naturvidenskab.

I Børnehaven Orkestervej er det primært de største børn i Stortrommen, der arbejder med emnet.

»Mit mål er at vække en interesse i børnene og gøre dem nysgerrige efter at undersøge og få mere viden. Jeg bliver glad, når de møder om morgenen og spørger, om vi skal lave forsøg i dag,« siger pædagog Hanne Hougaard.



I mange aktiviteter. Børnehaven har planlagte SMOL-aktiviteter en gang om ugen i gennemsnit. Pædagogerne har blandt andet benyttet vintersneen og kulden til at arbejde med former og farver.

Børnene har farvet sneen i forskellige farver og eksperimenteret med, hvad der sker, når man blander farverne. De har fyldt 20 spande med vand og ladet det fryse til is, hvorefter de studerede isklumpernes former og mønstrene inde i isen.

Tankegangen præger også arbejdet i situationer, hvor der ikke er planlagte forløb.

»Vi putter det ind i alle mulige aktiviteter. Vi har for eksempel en løberute, som er en kilometer lang. Her tæller vi, hvor langt vi løber. Ved jul snakkede vi om, at nisserne var geometriske figurer,« fortæller Hanne Hougaard.

Det afgørende er, at aktiviteterne foregår på børnenes niveau, når de har interesse for et område. Metoden er langtfra teoretisk.

»Det skal være meget konkret. Børnene skal have hænderne ned i det og røre ved tingene.«



Som et mælkesnit. Børnene samler sig på et af legepladsens bænkesæt, mens Hanne Hougaard forklarer, hvad gennemsnit be­tyder.

»Hvis man tog alle børn her og puttede dem ned i en kæmpe skål og delte jer, så alle var lige store, ville man få gennemsnittet,« lyder forklaringen.

»Gennemsnit er ligesom mælkesnit,« kommenterer en dreng.

De voksne regner sig frem til, at børnenes gennemsnitsvægt er 21 kilo. Derfor bliver de 21 mælkekartoner placeret i en grøn mælkekasse, som børnene efter tur løfter sammen to og to. Bagefter prøver de alene. To piger og en dreng formår at lette den fra jorden.

Mens børnene arbejder, tager medhjælper Pia Sørensen billeder med en iPad, som institutionen har fået som en del af projektet. Inden længe er billederne offentliggjort på en fælles blog, som projektets tre danske deltagere deler med hinanden og omverdenen.

»Det er berigende for mig at se, hvad de andre laver. Jeg får gode idéer. Samtidig er det et nemt arbejdsredskab. Jeg sidder på stuen med børnene og lægger billederne op og skriver en lille tekst, mens vi snakker om, hvad vi har lavet,« siger Hanne Hougaard.

Vidensdelingen går langt ud over byskiltet i Randers. EU-projektet har deltagere fra syv lande, og over de to år, projektet varer, skal deltagerne besøge hinanden for at udveksle erfaringer og få inspiration.

Hanne Hougaard har besøgt børnehaver i Madrid og Sverige. I Spanien blev hun inspireret af pædagoger, der bagte i institutionens køkken. I stedet for boller bagte de dominobrikker som en alternativ indgang til at lære om tal. Et andet sted skabte de mønstre af sten og grene. En idé, hun efterfølgende har lavet sin egen version af til børnehaven i Randers.



Vi flytter ud. Et grønt målebånd af karton er klistret op på husmuren med gaffatape, og børnene bliver målt efter tur. Julie er 113 centimeter, mens Andreas måler 118 centimeter inklusiv FC Barcelona-huen.

Børnene er meget begejstrede, og Hanne Hougaard kalder arbejdet med matematik og science for noget af det sjoveste, hun har prøvet som pædagog.

»Det passer fint ind i, hvad vi hele tiden har gjort på stuen, men vi har fået meget mere inspiration. Jeg håber, det ligger så dybt i os, at det bliver en del af pædagogikken, også når projektet slutter,« siger hun.

Den største udfordring for Hanne Hougaard og hendes kolleger har indtil videre været at flytte aktiviteterne udenfor.

»Vi er selvfølgelig ofte ude, men skal vi male, tegne eller lignende, gør vi det ofte inde, måske fordi vi er en bybørnehave. Men vi har fundet ud af, at det meste kan gøres ude,« siger hun.

Børnene er ikke bange for frisk luft. De lægger sig på en lang række i sneen på lege­pladsen.

»Vi skal måle, hvor mange meter børn vi har,« siger Hanne Hougaard.

Resultatet er 13 meter. Umiddelbart gør det ikke det store indtryk på børnene, men da de får at vide, at flagstangen er otte meter høj, vidner åbne munde og store øjne om, at sammenligningen er gået rent ind bag huerne i kulden.



Science, Math and Outdoor Learning

SMOL er et EU-projekt, hvor deltagerne i syv lande arbejder med matematik, science og udeliv. De deler erfaringer med hinanden via nettet og studiebesøg.

Målet er at vække børnenes interesse, sådan at en del af dem senere vælger at beskæftige sig professionelt med naturvidenskab.

Deltagerlandene er: Norge, Sverige, Belgien, Spanien, Tyrkiet, Estland og Danmark. Fra Danmark deltager tre institutioner fra de to dagtilbud Vorup og Fussingø/Bjerregrav –alle i Randers Kommune.



Læs mere på institutionernes fælles blog:

smolranders.blogspot.dk