TEMA: Manu vil have mænd. Men mændene hører ikke efter

Mens andelen af mand­lige pædagoger blandt dimittenderne fra landets professionshøjskoler nu udgør op mod 30 procent, kan daginstitutionsområdet endnu ikke bryste sig af mere testosteron i personalesammensætningen.

Nye 2015-tal fra BUPL viser, at kun 6,5 procent af pædagogerne på 0-6-årsområdet er mænd. For to år siden var det 6,4 procent.

2013 var ellers året, hvor ligestillingsminister Manu Sareen (R) erklærede flere mænd i daginstitutioner for sin hjertesag og søsatte en pulje på 1,6 millioner kroner til mandeprojekter i fem kommuner.

Selvom status nu to år efter stort set er uændret, er ministeren stadig fortrøstningsfuld.

»Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at vi kunne ændre det på to år. Projekterne er pilotforsøg, og viden og erfaringer fra forsøgene er et redskab til det videre arbejde,« siger Manu Sareen.



Døren er åben. Projekterne i de fem kommuner afsluttes senere i år med udgivelsen af en lille håndbog om projekterne. Ligestillingsministeren håber, at mange andre kommuner vil lade sig inspirere. Selv holder han døren åben for BUPL, professionshøjskolerne og andre, som måtte komme med konkrete idéer til at tiltrække mænd.

»Jeg vil meget gerne lytte og samarbejde på tværs,« siger Manu Sareen.

2-3 procent mandlige pædagoger i rene vuggestuer og 6-7 procent i børnehaver og integrerede institutioner er efter hans mening for lidt.

»Det er vigtigt, at der sker en ændring. Ligesom i det omgivende samfund skal der også være både mænd og kvinder i institutionerne. Dernæst skal børnene opleve, at mænd også kan være omsorgspersoner. Og vi ved fra forskningen, at mandlige pædagoger har positiv effekt på, hvordan børnene klarer sig senere i skolen. Samtidig ved vi, at mange drenge ikke trives i børnehaven, og at en mangfoldig personalesammensætning er bedst,« siger ministeren om baggrunden for ministeriets projektpulje.

Men han understreger også, at han ikke bare vil have mænd, ligesom han ikke vil udstikke måltal for en bestemt kønsfordeling, sådan som Norge har forsøgt sig med. Her findes såkaldte ’Kanvas’-institutioner med 40 procent mandlige pædagoger. For nylig foreslog politikere et krav om 20 procent mænd i alle Norges daginstitutioner.

»Jeg er ikke til kvoter. Det vigtige er ikke at få 50 procent mænd, men at få de mest kvalificerede medarbejdere og bedste daginstitutioner. Jeg vil gerne have flere mænd, men kvalifikationerne kommer først,« siger Manu Sareen.



Der er forskel. Kvalifikationer frem for køn er også blevet mantra i de fem projektkommuner, fortæller Ulla Gerner Wohlgemuth. Hun er til daglig lektor på University College Syddanmark, har forsket i mænds motivation for at vælge pædagoguddannelsen og har for ligestillingsministeriet været tilknyttet mandeprojekterne som sparringskonsulent.

»Flere af de involverede institutioner lagde ud med at tænke klassiske manderoller, men har undervejs flyttet fokus, så projekterne ikke handler om at ansætte mand, der kan lege vildt, men om at udvikle professionsidentiteten,« fortæller Ulla Gerner Wohlgemuth.

Hun understreger, at ønsket om flere mænd ikke skal ses som kritik af kvinderne og professionen i dag, men som en erkendelse af, at flere forskellige både mandlige og kvindelige pædagoger kan udvide rammerne for professionen udøvelse.

»I Danmark bruger vi ikke ’hen’-køn, som i Sverige, men tør godt tale om forskelle på mænd og kvinder. Pædagogerne i projekterne oplever, at de mandlige pædagoger faktisk kommer med en anden faglighed og andre interesser. Det er stadig sådan, at mange kvinder i faget er glade for eksempelvis at læse med børnene, sprogudvikle og arbejde efter læreplanerne. Mens mænd ofte kommer og graver et hul i jorden til pizzabageri eller laver rollespil,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth.

Hun pointerer, at der også er kvinder, som laver bål, og mænd, der elsker drama, og at begge køn lærer både det vilde og det stille på uddannelsen. Men i de kvinde­dominerede institutioner konstrueres der ofte en feminin ramme for pædagogikken. Det har både pædagogerne, forældrebestyrelsen og kommunen ansvaret for, og i sin forskning kalder Ulla Gerner Wohlgemuth det ’air of care’ – en slags hjemlig omsorgsforståelse i alt fra indretningen af hyggekrogen til reglerne i garderoben.

»Den atmosfære kan nogle mænd opleve som en boble, de har meget svært ved at trænge ind i eller prikke hul på,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth.

Ikke desto mindre er det i de fem ­projekter lykkedes for de maskuline strategier at trænge mere igennem, og det har åbnet for nytænkning.

»Kvinderne er begyndt at spørge, om de selv er medårsag til, at mændene ikke søger vuggestuejob, og om de kunne gøre tingene på nye måder, samtidig med at de fortsætter alt det gode, de allerede gør,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth.

Hun tror på en fremtid med flere mandlige 0-6-årspædagoger.

»Vejen frem er at fokusere på de stadig flere unge mænd, der i dag vælger faget og praktik i daginstitutioner. Der sidder mange på spring,« siger hun.



Derfor flere mænd

Forskning viser, at flere mænd og mere mangfoldighed i daginstitutioner er godt for:

1. Arbejdspladsen, fordi det bidrager til et godt arbejdsmiljø, dynamik og udvikling.

2. Børnene, fordi de får forskellige rollemodeller og dermed flere udfoldelsesmuligheder.

3. Drenge, fordi de vil trives bedre med flere mandlige rollemodeller og plads til ’drengeaktiviteter’.

4. Mændene selv, fordi de får et mere nuanceret billede af, hvem mænd er, og hvad mænd kan. Det giver dem en bredere palet af uddannelsesveje og jobmuligheder.

5. Samfundet, fordi et kønsopdelt arbejdsmarked er et ufleksibelt arbejdsmarked, der fastholder lønforskelle mellem mænd og kvinder samt medvirker til flaskehalse på arbejdsmarkedet både i krisetider og tider med vækst.

Kilder: Kenn Warming, ’Mænd i omsorgsfag’, 2012. Ligestillingsministeriets perspektiv og handlingsplan, 2013.



Tre skarpe til Mette

Mette Aaagaard Larsen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg, efterlyser større ambitioner på ligestillingsområdet, men siger nej til mandekvoter.

Er ligestillingspuljen til mandeprojekter en god idé?

»Ja, vi har selv samarbejdet med ministeriet om initiativet. Men fem projekter er ikke nok, hvis ministeren vil løfte ligestillingen på vores område. Projekterne har helt sikkert positiv betydning i de daginstitutioner, som har været med, men det kræver vedvarende opmærksomhed at knække kurven. En stor kampagne som ’Hvid Zone’ gjorde en forskel på sygeplejerområdet.«

Kan flere mandlige pædagoger løfte lønnen?

»Jeg tvivler på, at flere mænd kan hæve lønnen i pædagogfaget. Det kræver en anden indstilling til faget. Heldigvis er traveren om, at pæda­goger bare passer børn og nærmest er gået fra stuerne derhjemme til stuerne i institutionerne ved at blive godt og grundigt nedbrudt. Og det kan løfte lønnen – og tiltrække mændene.«

Skal der indføres mandekvoter eller måltal?

»Forskellighed er vigtigt, men mandekvoter er ikke vejen frem til at få flere mænd i institutionerne. Pædagoger skal ikke ansættes på køn, men på deres kompetencer.«



Vidste du at ...

● 6,5 % af pædagogerne, som arbejder på 0-6-årsområdet, er mænd.

● 28,1 % af pædagogerne på skole-, fritids- og klubområdet er mænd.

● 84,8 % af BUPL’s medlemmer er kvinder.

Kilde: BUPL, medlemstal 2015.