TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Pædagogerne flygter

Ved kommunalvalget i 2009 stemte 35 procent af pæda­gogerne på SF. Når der er kommunalvalg 19. november, vil kun 15 procent vælge SF. Også Socialdemokraterne står til et sviende nederlag blandt pædagoger. Ved valget i 2009 stemte 34 procent af pædagogerne på det traditionelle arbejderparti. I år vil Socialdemokraterne kun få 20 procent af pædagogernes stemmer. Det viser en undersøgelse gennemført på BUPL’s medlemspanel blandt 614 pædagoger. »Pædagogerne er frustrerede. De føler sig ikke hørt og repræsenteret,« siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, med egne ord ’partiorganisationsmedlemsforsker’. Hun peger på, at netop faggrupper som pædagoger, lærere og sygeplejersker – ’kerneproducenter af velfærdsydelser’ – normalt stemmer på de røde partier, der traditionelt har stået som garanter for netop velfærdsydelserne. »Men nu flygter de også,« siger hun.



Pædagoger i tvivl. De flygtende pædagoger flytter ikke deres stemmer til højrefløjspartierne. Mange af de velfærdsglade pædagoger ved ikke, hvem de skal stemme på: Hele 26 procent af pædagogerne har endnu ikke besluttet, hvem de vil stemme på. Men det behøver ikke at betyde, at de ikke ved, hvem de skal stemme på, når valgdagen oprinder. Forskning i vælgeradfærd har nemlig vist, at tvivlerne ofte finder et sted at sætte deres kryds, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.

»Ret mange, der er i tvivl om, hvor de skal stemme, ender alligevel med at stemme på nogenlunde det samme som sidst. Det er ikke sådan, at en voldsomt stigende andel af folk skifter parti,« siger hun. Det tror hun også gælder for pædagoger.

»Min hypotese er, at mange er i tvivl nu, fordi de kan tillade sig at være i tvivl og sige: ’Jeg støtter ikke den regering på nuværende tidspunkt’. Jeg siger ikke, at alle sammen vender tilbage, men i de grupper, som pædagogerne tilhører, vælger en del nok at sige ’det kan godt være, det er pest eller kolera, men på lang sigt er det alligevel de røde, der kan garantere velfærden’,« siger hun.



Intet alternativ. Problemet for pædagogerne er også, at det ligger naturligt for mange af dem at bakke op om de røde partier. Derfor kan de ikke følge med andre vælgere over på højrefløjen til Venstre og Dansk ­Folkeparti.

»Netop for pædagogerne er det svært at se et alternativ på nationalt plan. Men i de enkelte kommuner kan der godt være andre partier, som sender nogle signaler, der er tiltalende også for pædagoger,« siger hun. Hun vil ikke gå så vidt som til at kalde pædagogerne politisk hjemløse nu. »Så skal der mere til. Det handler om en regering, der i den nuværende regeringsperiode har truffet et valg om reformer, der er upopulære,« siger hun.



Jordskredet. De mange tvivlende pædagoger får Karina Kosiara-Pedersen til at trække en parallel til jordskredsvalget i 1973. Her skiftede næsten 44 procent af vælgerne parti, og Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti blev alle valgt ind i Folketinget for første gang, samtidig med at Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet fik comeback på tinge.

»Dengang oplevede de borgerlige vælgere, at en borgerlig regering ikke førte markant anderledes politik end de socialdemokratiske regeringer, der havde været før. Så den aktuelle udvikling kan være første skridt til noget stort, men det kan også bare være et bølgeskvulp,« siger hun.



Røde pædagoger. Det kommer ikke bag på Karina Kosiara-Pedersen, at pædagoger generelt er venstreorienterede.

»Det er offentligt ansatte, der har med velfærdskerneopgaver at gøre. På den måde er det ikke nogen overraskelse,« siger hun og understreger, at netop offentligt ansatte velfærdsydere traditionelt er politisk aktive. »Og ikke kun i de politiske partier. Jeg kunne forestille mig, at hvis du havde spurgt til deltagelse i demonstrationer, ville niveauet være højere end gennemsnittet blandt befolkningen,« siger hun. Det er der heldigvis spurgt til: 16 procent af pædagogerne har været til demonstrationer, og 32 procent har været til politiske debatmøder inden for det seneste år. »Det lyder højt,« siger Karina Kosiara-Pedersen. »Men måske har folkeskolereformen givet anledning til politisk aktivitet blandt pædagogerne, og derfor kan tallene være højere, end hvis du havde spurgt før reformen,« siger hun.



Aktive i partier. Den politisk bevidste pædagog kan også aflæses i, hvor mange der er medlem af et politisk parti. På landsplan er fire procent af befolkningen medlemmer af et politisk parti. For pædagoger er tallet dobbelt så stort: Otte procent er medlemmer af et parti. »Det er meget interessant. Det passer godt med, at offentligt ansatte er overrepræsenterede blandt partimedlemmer. De bruger den traditionelle kanal for politisk deltagelse i højere grad en befolkningen generelt,« konstaterer Karina Kosiara-Pedersen.



Fakta om undersøgelsen

• Gennemført på BUPL’s medlemspanel fra 24. september til 4. oktober.

• 1.537 pædagoger er spurgt. Resultaterne er baseret på 614 besvarelser.