TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Pædagoger kæmper for synlighed

Pædagoger vil ind i kommunalpolitik for at arbejde for den profession, de selv kommer fra. Og for børnene. Det er tendensen for de 37 pædagoger, som på de næste sider præsenterer det, de ønsker at arbejde for, hvis de bliver valgt 19. november.

Øverst på kandidaternes politiske ønskeliste står, at de vil sætte betydningen af pædagogers arbejde på dagsordenen. Det formuleres forskelligt, men hovedbudskabet er det samme: Pædagoger er vigtige for børns opvækst, trivsel, udvikling og læring. Det budskab vil pædagog-politikerne have frem i lyset.

Som en sikker nummer 2 kommer pædagogers placering og betydning i folkeskolen. Kandidaterne vil advokere for, at pædagogers viden om relationer, sociale samspil og andre måder at lære på er en kæmpe fordel for skolen, og ikke mindst for børnene. Også fritidstilbud som SFO og klubber fremhæves som områder, der skal satses på at bevare til en rimelig pris.

Dernæst er det emner som færre ned­skæringer på børne- og unge området, ­højere normeringer, bedre adgang til efter­uddannelse, inklusion uden besparelser og brugen af de 500 millioner kroner, som ligger øverst på kandidaternes lister over, hvad de vil beskæftige sig med i kommunalpolitik.

Kun få af pædagog-kandidaterne stiller op med en helt anden dagsorden som for eksempel sundhed, kultur eller psykiatri.



Det bliver svært. Pædagog-kandidaternes intentioner om at ville påvirke med deres profession i baggagen er god nok. Men det kan blive svært at fastholde det ideologiske udgangspunkt, når man først er kommet ind i kommunalbestyrelsen.

Det mener lektor og ph.d. Klaus Levinsen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Uden at have forsket lige netop i pædagogers indtræden i kommunalpolitik, kan Klaus Levinsen sige, at kommunalpolitikere generelt bliver nødt til at indgå en række kompromisser i forhold til det udgangspunkt, de havde, da de blev valgt ind. »I kommunalpolitik spiller de ideologiske fløje knap så stor en rolle som i landspolitik. Man bliver ret hurtigt nødt til at skulle tænke på kommunekassens ve og vel. Der må indgås kompromisser, hvor man kan komme til at kompromittere sit eget ideologiske ståsted,« siger han. Det er set mange gange, også i kommunalpolitik, at politikere med en venstrefløjsprofil bliver fuldblodspragmatikere, fortæller Klaus Levinsen. »Pædagogers ideologiske flagskibe handler ofte om normeringer og om at undgå institutionslukninger, men lige præcis de områder er jo truede i den kommunale økonomi, og så kan det være vanskeligt at holde den ideologiske fane højt,« siger han.



Ingen imagepleje. Klaus Levinsen mener også, at det bliver vanskeligt for pædagog-kandidaterne at holde fast i den slags indirekte imagepleje af pædagogprofessionen, som det er at ville udbrede fortællingen om pædagogers store betydning. »De skal jo ikke kun vælges ind af pædagoger – de skal også repræsentere andre grupper af befolkningen, og derfor er det farligt at holde for meget fast i ens professionelle baggrund. De kan ikke fastholde at repræsentere en bestemt professionsgruppe, men de kan godt holde fast i at repræsentere bestemte befolkningsgrupper for eksempel børnene eller de ledige,« siger han.



Den erfarne politiker:

Svært at fastholde pædagogisk udgangspunkt

Det er svært at holde det, man lovede sit bagland, når man først sidder i kommunalbestyrelsen, fortæller Lolan Ottesen.

Lolan Ottesen er i gang med sin fjerde valgkamp som kandidat for Socialdemokraterne i Ballerup Kommune. Hun mener, at det er rigtig, rigtig svært at komme til at kæmpe for de ting, man lovede sig selv og andre, når man først sidder i kommunalbestyrelsen. »Som pædagog sidder man ikke i det udvalg, der har med daginstitutioner at gøre, så man kan ikke bruge sin faglighed på den måde. Det lykkedes så mig at få lov til at sidde i skoleudvalget, hvor jeg også havde kontakt til BFO’erne (SFO i Ballerup, red.). Så er man heldig, kan man arbejde med noget inden for sit område, men man kan ikke kun varetage det pædagogiske, som man brænder for,« siger hun. Men man kan påvirke sin partigruppe. Lolan Ottesen er heldig, at hun har et stort forum, hvor man diskuterer daginstitutioner og det pædagogiske område rigtig meget. »Og det er i de diskussioner, at man kan påvirke og få indflydelse. Det har været nemt for mig, fordi Socialdemokraterne har flertallet her i Ballerup (15 pladser ud af 25), så vi lægger jo langt hen ad vejen linjen for, hvordan tingene skal være. Det er meget sværere, hvis man kun er en eller to fra sit parti i en kommunalbestyrelse,« siger hun.

Mist ikke jordforbindelsen. Lolan Ottesens råd er, at man som politiker skal passe på ikke at miste kontakten til dem, der står med ’fødderne i mulden’, som hun udtrykker det. For jo længere tid, der går, fra at man selv har været der, jo sværere kan det være at holde sig ajour med, hvad der faktisk foregår.

»Jeg forlod blandt andet min gamle fodboldklub, hvor jeg fik inspiration og hørte folks meninger om at bo i Ballerup, og det kan jeg godt savne. Jeg har planer om at få mig en erfa-gruppe af pædagoger, for jeg har brug for den reelle viden, de har, og for at sparre med dem,« siger hun.



Den nye politiker:

Jeg vil have mere indflydelse

Theresa Berg Andersen håber at kunne bruge sin viden som daginstitutionsleder til at påvirke de politiske prioriteringer.

Selvom Theresa Berg Andersen kan se, at det kan blive vanskeligt at skulle balancere mellem jobbet som institutionsleder og politiker i samme kommune, brænder hun for at bruge sin viden om børne­området til at opnå en bedre prioritering af, hvad pengene bruges til.

»Jeg har en viden om det pædagogiske arbejde fra mit job, og og det brænder jeg for,« siger Theresa Berg Andersen,som stiller op for SF i Vesthimmerlands Kommune.

»Men det er mine idéer om, hvilken vej kommunen skal gå i forhold til det pædagogiske område, som jeg skal få udløb for i mit politiske arbejde. Det er ikke så meget min utilfredshed med konkrete ting fra institutionerne – dem må jeg gå til min arbejdsgiver med. Jeg skal sørge for at holde tingene adskilt,« siger hun.

Prioriteringer. I øjeblikket har SF to pladser i kommunal­bestyrelsen, men Theresa Berg Andersen håber på et eller to ekstra ved valget – og det kan trække ekstra stemmer, at folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge stiller op som borgmesterkandidat. Theresa Berg Andersen stiller op på, at der skal mere fokus på det, som rører sig ude i institutionerne, og på pædagogers betydning for børns liv. En af hendes væsentligste værdier er, at mennesket altid skal komme før systemet.

»Jeg synes, at vi skal have nogle anderledes prioriteringer. Jeg tror på, at vi kan blive skarpere i kommunen til at sætte mennesket i front. Det gælder ikke kun inden for vores område med børnehaver og skoler, men også inden for socialområdet og for de ledige kan vi blive bedre. Der er rigtig mange regler og rutiner, som står i vejen for det, der er fornuftigt i forhold til borgerne,« siger hun.