TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Kommunalforsker:

Der skal både skydes med spredehagl og argumenteres konkret, hvis pædagoger vil gøre sig håb om at fange politikernes opmærksomhed op til kommunalvalget. Det mener professor i kommunalpolitik fra ­Syddansk Universitet Ulrik Kjær.

»For at komme i kontakt med politikerne kan man med fordel både skrive læserbreve i den lokale avis, gå til vælgermøder og poste på de sociale medier. En lidt bred strategi fungerer bedst, for det er ikke sikkert, man lige rammer den aften, hvor den lokale tv2-station er med til vælgermødet, ­eller den morgen, hvor politi­keren ser debatsiderne i avisen. I formidlingen af selve sit budskab skal man være så konkret som muligt,« siger han. Konkrete argumenter er ifølge professoren særligt gode i kommunalpolitik. »I landspolitik kan man hurtigt skyde eksempler på normeringer eller priser på forældrebetaling ned med, at de kommer fra en gennemsnits­betragtning og vil være forskellig fra kommune til kommune. Men i kommunalpolitik ved man præcis, hvilken af de 98 kommuner der er tale om. Man kender prisen på pasningen, antallet af børn pr. pædagog, og man kan helt ned på institutionsniveau beregne det antal minutter, et barn taler med en pædagog om dagen, eller hvad pladsen pr. barn i institutionen svarer til hjemme i politikerens egen stue. Det er sådan nogle billedskabende argumenter, man skal få frem i valgkampen, og politikerne vil elske at få dem serveret,« siger Ulrik Kjær.



I skyggen af krisen. Selvom der kan findes mange gode argumenter for at prioritere børnene, vurderer kommunalforskeren, at velfærds- og børnepolitik i det kommende kommunalvalg vil stå lidt i skyggen af økonomi-, skatte-, beskæftigelses- og erhvervspolitik. »Det tegner til at blive et valg i skyggen af den økonomiske krise, og debatten vil derfor primært handle om, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skaber vækst. Der skal gode argumenter til, før pædagogerne kommer igennem med ’send flere penge’. Mange steder skal kommunekassen fyldes, før den kan tømmes,« siger Ulrik Kjær. Skal børneområdet prioriteres og diskuteres af politikerne, råder han pædagogerne til at tale ind i de børnepolitiske debatter, som politikerne i kommunen er klart uenige om. »Alle er enige om, at børneområdet og alle andre områder altid kan bruge flere penge. Derimod kan der sikkert findes uenigheder om, hvorvidt bedsteforældre skal bidrage til pasningen i institutionerne, om kommunen skal have en økologisk madordning, eller om halalslagtet kød skal forbydes. Der er nogle varme kartofler, som kan skabe debat og håndfodre den ene part med argumenter,« siger Ulrik Kjær.



Hvad og hvem er en politiker?

Ordet politiker er afledt af det oldgræske adjektiv ’politikos’, der betegner en mand, der ved noget om bystaten, ’polis’, altså en statsmand. Indtil cirka 1950 var det kun fremtrædende medlemmer af Rigsdagen, der blev kaldt politikere. I dag er en politiker en fællesbetegnelse for alle folke­valgte beslutningstagere, dvs. folketingsmedlemmer, ministre, EU-parlamentarikere, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Der er dog i øjeblikket en tendens til, at ordet også bruges om alle, der beskæftiger sig med politik som kandidat, medarbejder, aktivist eller med interne tillidshverv i et parti eller en fagforening.

Kilde: Wikipedia og Denstoredanske.dk



Lobbyisme: Fra lysky til accepteret handling

Ordet lobbyisme kommer af engelsk ’lobby’, som betyder ’forhal, korridor’. Når man udøver lobbyisme, forsøger man at påvirke medlemmerne af en lovgivende forsamling til at indtage et bestemt standpunkt i et lovgivningsanliggende. Tidligere foregik lobbyisme som oftest uden offentlighedens vidende og har derfor haft et skær af udemokratisk og lyssky handling. Udviklingen er i 1900-tallets sidste årtier gået i retning af at erkende og acceptere lobbyismen som en blandt flere måder at påvirke den politiske beslutningsproces på. Alle kan udøve lobbyisme, men i dag er det desuden blevet en stillingsbetegnelse.

Kilde: Denstoredanske.dk.