TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Digital ekspert: Sådan bruger du de sociale medier

1. Din idé skal være unik

De sociale medier har gjort det nemmere at trænge direkte igennem til og blive set af politikerne. Men nyhedsværdien er væk, og der er meget støj på Facebook. Med de mange flere grupper og sider, der er kommet til, skal din idé eller kampagne være unik for at få gennemslagskraft. Til gengæld er det mindre vigtigt, om du lægger en genial kampagne ud på din blog, på Youtube, Twitter eller Facebook. Den gode idé vil hurtigt sprede sig til de andre medier via links, ’likes’ og ’shares’.



2. Tal til følelserne

Internettet er hurtigt og visuelt, og man kan med fordel bruge billeder og videoer med musik, der taler til følelserne. Det er dog vigtigt, at din kampagne eller argumentation samlet set har den rette blanding af saglig dokumentation og følelsesmæssig påvirkning. Region Sjælland kører for tiden en Facebook-kampagne med sloganet ’Red Sjællands hjerter’, der handler om at bevare det lokale hospitals mulighed for at foretage akutte ballonudvidelser. På siden er der dramatiske billeder af en ambulance i fuld fart samt fra en hjerteoperation, men også links til artikler om emnet, en tidslinje for den politiske beslutningsproces og infografik med beregninger af, hvor mange minutter en ambulance helt konkret skal køre ekstra for at komme til Rigshospitalet fremfor til Roskilde Sygehus.



3. Tænk i ambassadører

For at få din sag båret frem til politikerne bør du tænke i ambassadører, der kan hjælpe dit budskab igennem. Som pædagog eller daginstitution, der søger politisk opmærksomhed om en sag, bør du få forældregrupper, BUPL, børneorganisationer og andre, der vil bakke op om sagen, til at gøre det med postings og kommentarer. Jo flere potentielle vælgere, du kan vise politikeren, der er med i din gruppe, eller jo flere ’shares’, din side har, jo større chance har du for at få politikerens opmærksomhed og stillingtagen.



4. Sociale mediers begrænsning

Trods stor fremmarch kan de sociale medier stadig ikke stå alene, når du søger politikernes opmærksomhed. De skal suppleres med fysiske møder med politikeren, hvor øjenkontakten og det personlige møde er en fordel. Det kræver PR for din hjemmeside eller blog, hvis du vil have effekt. Og så benytter de lokale politikere stadig selv i stor stil den lokale dagspresse, hvorfor et klassisk læserbrev i lokalavisen stadig er et godt bud på et sted at søge politikernes opmærksomhed.



5. Sociale mediers fordel og ulempe

+ Du får et stort debatforum, hvor du kan afprøve og skærpe dine pointer, og har direkte adgang til politikeres væg på Facebook, eller du kan udstille deres udtalelse på Twitter. - Der er ingen garanti for viral effekt, og du kan ikke styre, hvem der læser eller besvarer dit indlæg.



Læs mere på astridhaug.dk



Pædagogiske kampagner på sociale medier

Stærkt

BUPL’s kampagne ’Stærk karakter’, der vil skabe opmærksomhed om pædagogernes rolle i folkeskolen – blandt andet gennem videofortællinger, internetbannere, Facebook-badges og helsidesannoncer i dagbladene.

Konflikt

Mens lærerkonflikten i foråret rullede, blev BUPL’s Facebook-opslag ’Jeg er imod konfliktramt arbejde’ delt over 2.500 gange.

Visioner

På Facebook findes en ’cause’ (en sag) med titlen ’Pædagoger i Politik’ (PiP), som blev stiftet i 2011 som reaktion på en folketingsvalgkamp, der var blottet for børne­politiske visioner.

Skolen

En ’gruppe’ på Facebook bærer titlen ’Pædagoger i skolen – ja tak’, og har visionen at synliggøre pædagogers kompetencer i skolen.

Minimum

Minimumsnormering i danske daginstitutioner er et ‘community’ på Facebook, der debatterer og kræver lovgivning om minimumsnormering.