TEMA: Hvis kultur, religion og opgaver tørner sammen

Det er BUPL's juridiske konsulent, Ulla Nielsen, der svarer på spørgsmålene.



Skal alle hoppe i vandet?

I dag diskuteres det, hvorvidt svømmeundervisningen for skoleelever kan være kønsopdelt af hensyn til muslimske elever og undervisere. Men hvordan forholder man sig, hvis en muslimsk pædagog ikke ønsker at deltage i svømning på grund af vedkommendes religion?

SVAR

Omdrejningspunktet vedrørende svømning på dagtilbudsområdet må være børnenes sikkerhed. På skoleområdet findes der regler om badning, mens der på dagtilbudsområdet ikke findes overordnede regler for pædagogernes ansvar ved badning med børnene. Ansvaret for børnene er overordnet set kommunalbestyrelsens. I praksis er det lederens ansvar, at badningen foregår under betryggende forhold, at de fornødne sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt, at der er tilstrækkeligt med medarbejdere til at holde opsyn med børnene, samt at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer. Det betyder i min optik, at medarbejdere, der tager med børnene til stranden eller i svømmehal, kan svømme og foretage livredning. Er svømning en del af institutionens aktiviteter, er det lederens ansvar at sikre, at der er tilstrækkeligt personale med de fornødne kvalifikationer til at tage vare på netop den opgave. Fordelingen af arbejdsopgaver skal foregå i et samarbejde mellem leder og personale, men lederen kan komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt, at hun egenhændigt fordeler opgaverne. Det skal så foregå på saglig og objektiv vis. Udgangspunktet vil derfor være, at en pædagog, der er i stand til at holde opsyn med eller undervise børn i svømning, ikke kan sige nej til opgaven af religiøse årsager.



Skal alle håndtere svinekød?

Mange daginstitutioner har en madordning, og i 2013 eksploderer ’frikadellekrigen’, efter at en række institutioner vælger at droppe svinekød af hensyn til muslimske og jødiske børn. Hvordan forholder personalet sig, hvis en pædagog ikke vil anrette eksempelvis svinekød til børnene?

SVAR

Dagtilbudsloven indeholder regler om frokost i daginstitutioner, og mange kommuner har en madpolitik, der definerer mål med kosten, de fysiske rammer og kulturen omkring måltiderne på dagtilbudsområdet. Når man arbejder i en institution, vil der være opgaver knyttet til mad og måltider. Forskelsbehandlingsloven forhindrer ikke, at man som arbejdsgiver kan forlange, at de ansatte anretter og hjælper børnene med maden, selvom maden indeholder fødevarer, den ansatte ifølge sin religion ikke må spise, tilberede eller røre. Lederen kan bede den ansatte om at udføre opgaven, fordi det er objektivt begrundet i et sagligt formål, nemlig børnenes måltid. Er der så mange ansatte, at det ikke er noget problem at finde andre til opgaven, vil det naturligvis være hensigtsmæssigt, men en medarbejder kan ikke nægte at udføre opgaver i forbindelse med måltider med henvisning til sin religion.



Må man sige nej til tørklæde?

Tørklædedebatten fik i 2008 Pia Kjærsgaard (DF) til at udtale, at hun synes, offentligt ansatte ikke burde have lov til at bære tørklæde. Forbuddet blev aldrig til noget, men kan man som leder bede personalet om ikke at gå med tørklæde?

SVAR

Der er begrænset lovgivning om påklædning og religiøse symboler på det danske arbejdsmarked. Den eneste faggruppe i Danmark, der ikke har lov til at bære tørklæde eller andre religiøse eller politiske symboler, er dommere, når de er på arbejde i retssalen. Men derfor kan arbejdsgivere alligevel godt blande sig i medarbejdernes påklædning – også om man må bære tørklæde. Et tørklæde­forbud skal være sagligt. Hvad der er sagligt, kan man læse ud af domspraksis. Flere domme viser, at det er i orden med tørklædeforbud, der er begrundet i hygiejnemæssige eller lignende produktionsmæssige hensyn. Meget mere relevant for dagtilbudsområdet er en Højesteretsdom, der fastslår, at et forbud mod blandt andet at bære hovedtørklæde ikke var ulovligt, men var sagligt begrundet i arbejdsgiverens ønske om at fremstå som en politisk og religiøs neutral virksomhed. Den enkelte arbejdsgiver, dvs. kommune eller bestyrelse, kan altså fastlægge regler om påklædning, men det skal være sagligt begrundet. Det hører til sjældenhederne, at der er fastlagt regler om personalets påklædning på dagtilbudsområdet. Hvis der ikke er fastlagt regler om påklædning i institutionen, må man gerne bære tørklæde.



Skal alle med i kirke?

Mange institutioner fejrer eller markerer kristne højtider som påske og jul, for eksempel ved at gå i kirke. Men skal de pædagoger, der ikke har kristen baggrund, deltage i fejringen?

SVAR

De fleste institutioner i Danmark har ikke det kristne grundsyn som en del af deres værdigrundlag. Men alle institutioner er underlagt dagtilbudsloven, hvor både formålet for dagtilbud og kravene til de pædagogiske læreplaner er grundigt beskrevet. I formålet står der blandt andet ’evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund’. Mange danskere går i kirke til visse højtider, men det er ikke nødvendigvis udtryk for religiøsitet.

Påsken har både rod i jødedommen, kristendommen og i urgamle bondetraditioner. Men hvor julen er den eneste højtid, hvor danskerne går regelmæssigt i kirke, forbindes påske i Danmark i dag ikke meget med kirke og kristendom, men mere med fejring af forårets komme.

Julen er svær at komme udenom, når man bor i Danmark, og der er børn involveret. Hvis institutionen har tradition for at tage ­børnene med i kirke til jul og har forældrenes accept, vil det som udgangspunkt være en del af ­arbejdet som pædagog at ledsage børnene til kirken. Man bliver i øvrigt ikke kristen af at gå ind i en kirke, ligesom man ikke bliver muslim af at besøge en moske. Når det er sagt, handler det selvfølgelig om på dette område såvel som på andre at finde den bedste løsning for alle. Hvis en ansat i institutionen beder om at blive fri for at gå med børnene i kirke, vil det være god ledelse at prøve at finde en anden til opgaven.



Skal alle kunne give hånd?

En mandlig muslimsk pædagogstuderende nægtede i 2016, mens han var i praktik, at give hånd til kvinder på grund af sin religion. Sagen skabte stor debat, men kan ledere kræve, at deres ansatte giver hånd til alle medarbejdere og forældre?

SVAR

Spørgsmålet om håndtryk er blevet behandlet flere gange i Ligebehandlingsnævnet – og med forskellige resultater, alt afhængigt af sammenhængen. Kort fortalt er omdrejningspunktet, om håndtrykket er ’objektivt begrundet i et sagligt formål’, som der står i forskelsbehandlingsloven. Hvis man er ansat som gartner i kommunens vej og park-afdeling, hører det ikke med til jobbet, at man går rundt og giver hånd til gæsterne i kommunens parker. Men er man ­pædagog, sker det ofte, at man skal hilse på forældre, nye kolleger, medarbejdere fra forvaltningen og andre i situationer, hvor det at hilse med håndtryk er naturligt. I de situationer bliver det ikke at hilse med håndtryk udtryk for en afvisning – en afvisning, der kan være meget uhensigtsmæssig. I sådanne situationer kan lederen kræve, at de ansatte giver hånd. Det er BUPL’s holdning, at vi skal behandle mænd og kvinder ens, og at medarbejdere i daginstitutioner skal kunne give hånd til alle.



Skal alle aflevere børneattest?

Siden 2005 har det været lovpligtigt at fremvise en børneattest for at arbejde med børn og unge. Men indvandrere har af gode grunde ikke mulighed for at aflevere en til arbejdspladsen. Hvad er reglerne for at ansætte personale, der ikke har en børneattest?

SVAR

Der skal altid indhentes børneattest, inden man ansætter eller beskæftiger personer, som skal have kontakt med børn under 15 år. Det står i børneattestloven. Derfor skal der også indhentes børneattester på nyankomne indvandrere og flygtninge. Men en børneattest på en nyankommen indvandrer eller flygtning vil ofte være en ’tom’ attest, fordi der ingen oplysninger er i den.Man kan i øvrigt ikke stille krav om, hvor længe en børneattest skal gå tilbage for at være gyldig.

Men som i disse tilfælde såvel som i alle andre tilfælde, hvor man ansætter eller beskæftiger personer med at tage vare på børn og unge, kan børne­attesten ikke stå alene. Man skal altid træffe sin beslutning om beskæf­tigelse af en person på baggrund af en samlet vurdering af alle de oplysninger, det er nødvendigt at samle for at kunne tage stilling.

Hvis jeres institution står med konkrete spørgsmål og overvejelser vedrørende ansættelse eller beskæftigelse af flygtninge eller nyankomne indvandrere, bør I kontakte forvaltningen for at høre om kommunens politik på området. På Kommunernes Landsforenings hjemmeside finder I dens inspirationsmateriale om brug af børneattester for flygtninge. Inspirationsmaterialet er relevant for både kommunale, selvejende og private institutioner.