TEMA: HENTET EFTER LUKKETID. Tidsrøverne. Trafik og sjusk forsinker

Kø på motorvejen. Toget var forsinket. Broen var oppe. Når forældre kommer for sent, er det oftest trafikken, der får skylden for, at børnehaven nåede at lukke, inden forældrene kom frem. Det peger pædagoger og ledere på i en under­søgelse fra BUPL, der har spurgt til årsagerne til, hvorfor forældre kommer for sent til at hente deres barn. 39 procent af pædagogerne i undersøgelsen svarer, at trafikken er den hyppigste årsag. ’Ofte er det DSB eller kø på motorvejen, der er skyld i, at enkelte forældre kommer for sent. Er det ligegyldighed eller arbejdspres, taler vi med den enkelte forælder om det’, siger en pædagog i undersøgelsen.



Lang vej. Forståelsen blandt pædagogerne er stor, når forsinkelsen skyldes trafikproblemer, som forældrene ikke selv er herre over. Langt mindre er accepten, når forsinkelsen skyldes sjusk eller glemsomhed, som kommer på andenpladsen over årsager til forældrenes forsinkelse.

’Når jeg ved, at det er, fordi forældrene er pressede og for eksempel har siddet i kø på motorvejen, er det okay. Hvis det derimod er på grund af sløseri, så viser det manglende respekt over for os som personale. Det er heller ikke rart for barnet at være den sidste og blot vente på at blive hentet, så for barnets skyld skal det ikke ske for ofte’, lyder det fra en pædagog i undersøgelsen.



Pressede familier. Den egentlige årsag til, at forældre kommer for sent, er, at de har alt for travlt i hverdagen, mener næstformand i BUPL Birgitte Conradsen.

»Småbørnsfamilierne er sindssygt pressede. Trafikken bliver jo et problem, fordi forældrene har alt for kort tid, fra de ophører med arbejdet, til de når frem til institutionen. Trafikken bliver symptomet, men i virkeligheden handler det om at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Det er det allerstørste problem i det her,« siger Birgitte Conradsen, der efterlyser mere handling i kommunerne.

»Det undrer mig, at der ikke er flere kommuner, der er i fuld gang med at tilbyde fleksible åbningstider eller døgninstitutioner. Kommunernes nedskæringer og besparelser har resulteret i kortere åbningstid mange steder, og det kan mærkes ude i daginstitutionerne, når børn bliver hentet for sent,« siger hun.



Kortere arbejdstid. Et mindre pres på forældrene kan løse problemet, mener også Dorthe Boe Danbjørg, formand for forældreorganisationen FOLA.

»Jeg tror ikke, forældrene gør det med vilje, det er simpelthen, fordi de er pressede på koordinering og logistik. Man har utroligt mange bolde i luften som forældre. Man ved jo godt, at ens børn ikke synes, det er sjovt at blive hentet for sent, og at pædagogerne ikke kan gå,« siger hun.

Det ville hjælpe forældrene, hvis daginstitutionerne holdt længere åbent om eftermiddagen, men det er ikke den eneste løsning, mener Dorthe Boe Danbjørg.

»Udvidede åbningstider vil hjælpe nogen, fordi de så ikke partout skal køre i myldretiden. Men for andre, tror jeg, handler det om at gå ind og kigge på de områder, hvor vi faktisk kan reducere stressen for forældrene,« siger hun.

Balancen mellem familie- og arbejdsliv skal gentænkes, og arbejdsmarkedet skal indrettes bedre efter forældres og børns behov, sådan at forældre med små børn får mindre travlt, mener hun.

»Det kunne blandt andet være ved at kigge på arbejdstiden, og hvor meget vi arbejder som småbørnsfamilier. Man kunne diskutere, om vi skal have en lovsikret ret til deltid, når man har små børn, sådan som de har det i Sverige.«



Derfor kommer forældre for sent

380 pædagoger og ledere i daginstitutioner har svaret på, hvad de hyppigste årsager er til, at forældre henter deres børn for sent – efter institutionens lukketid.



Trafikken: 39%

Sjusk og/eller glemsomhed: 38%

Forældrenes arbejdstider: 13%

Sociale problemer: 4%

Sproglige og/eller kulturelle barrierer: 1%