TEMA: Guide. Sådan skelner du seriøs forskning fra fup

Der findes masser af bøger, artikler og videoer på YouTube, hvor eksperter fortæller om nye resultater inden for hjerneforskningen eller bruger resultater fra hjerneforskningen til at argumentere for, at et synspunkt eller en teori er sand.

Vil man gerne overbevise andre, ser det ud til at være effektivt at bruge ordet ’hjerneforskning’. Forskere fra Yale universitetet i USA har lavet forsøg, hvor de tilføjede hjernevidenskabeligt klingende ord til både gode og dårlige argumenter om psykologiske fænomener.

»Eksperimenterne viste, at almindelige forsøgsdeltagere lader sig forføre til at vurdere selv de faktuelt forkerte forklaringer mere positivt, når der var tilføjet et par ord om hjernen,« fortæller Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center.

»Kun personer med ekspertviden inden for området lod sig ikke forføre. På et andet amerikansk universitet har forskere påvist, at argumenter nemmere glider ned, hvis de er suppleret af billeder fra en hjernescanning,« siger han.

Men hvordan skelner man seriøse forskningsresultater fra misforståelser og halve sandheder? Det har Andreas Lieberoth og en håndfuld af hans forsker­kolleger syv bud på:



1. Vær kritisk

Vær meget kritisk i forhold til, hvad du hører og læser om hjerneforskning. Tjek, om der ligger videnskabeligt arbejde og originale data bag resultaterne. Man skal have den nødvendige tvivl om alting – det gælder i øvrigt også pædagogisk forskning.



2. Tjek kilden

Alle kan få udgivet en bog, og ’ekspert’ og ’hjerneforsker’ er ikke beskyttede titler. Tjek, hvilket universitet, forskerne kommer fra, og hvilket tidsskrift, deres forskning er offentliggjort i. Er det et rigtigt universitet eller et seriøst tidsskrift, giver det en form for garanti.



3. Tjek metoderne

Er resultaterne baseret på kliniske studier, er de bedre funderet end spekulationer. Samtidig skal man sikre sig, at resultaterne også holder i virkeligheden uden for universiteter og laboratorier.



4. Tjek formidleren

Vær opmærksom på, hvad forskeren eller formidleren får ud af at udtale sig. Tjek også, hvem der spørger.



5. Handler det om hjerner?

Får man et godt råd, der bygger på hjerneforskning, er det en god idé at være kritisk og spørge sig selv, om tingene hænger sammen. Ofte bruges ’hjernesnak’ til at få andre argumenter til at lyde videnskabelige. Banebrydende nye opdagelser om hjernen leder sjældent direkte til brugbare anbefalinger.



6. Naturvidenskab er begrænset

Naturvidenskabelige resultater er ret sikre, men naturvidenskabelige forsøg siger ikke noget om ret meget. De siger kun noget om, hvad der sker under præcis de omstændigheder, som forsøgene er udført under.



7. Er det nyt?

Overvej objektivt, om de processer, forskningen beskriver, reelt er nye. Meget hjerneforskning viser processer, man kender fra pædagogisk og psykologisk videnskab, hvor der allerede er en solid praksisdimension. Derfor kan nogle resultater være interessante som baggrundsviden, uden at det giver anledning til at ændre i pædagogikken.



Kilder: Jesper Mogensen, professor og hjerneforsker på Københavns Universitet, Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center, Theresa Schilhab, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.