TEMA: GRÆNSELANDET. Dansk BUPL i Tyskland. Vi har en stor faglig udfordring

De fleste pædagoger i danske institutioner har en kommunal arbejdsgiver. Sådan er det ikke i de danske institutioner syd for grænsen, og der er i det hele taget helt særlige forhold, der også betyder særlige faglige udfordringer. For eksempel er der de to arbejdsgivere, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

»Hovedparten af BUPL’s medlemmer med arbejde i Tyskland er tyske statsborgere, men også mange danskere arbejder i det danske mindretals institutioner,« fortæller Hauke Paulsen, der selv arbejder som pædagog i Kiel-Pries Børnehave i Kiel og formand for BUPL Sydslesvig.

Af BUPL’s sydslesvigske medlemmer arbejder omkring 70 i børnehaver, mens 30-40 medlemmer arbejder i fritidshjem. Lønningerne forhandles normalt årligt med de to arbejdsgivere, men sidste år blev der for første gang indgået en toårig overenskomst med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

»Lønforhandlingerne er ikke altid helt lette, for vores arbejdsgivere i det danske mindretal får en væsentlig del af deres omkostninger dækket af de tyske myndigheder, samtidig med at lønningerne helst skal ligge på det danske niveau. Det kan være svært at få det til at hænge sammen, men det er vigtigt, at pædagogerne i de danske institutioner i Tyskland er lønnet som deres kolleger i Danmark. Vi vil jo gerne tiltrække pædagoger nordfra med dansk uddannelse og erfaringer fra danske institutioner, og det kan vi kun, hvis lønningerne er på dansk niveau,« siger Hauke Paulsen.



Normeringerne. BUPL Sydslesvig blev stiftet 1993 og er registreret som fagforening med forhandlingsret. Det er nødvendigt, fordi BUPL Sydslesvig skal arbejde under det tyske faglige system og skal kunne køre sager gennem det tyske fagretslige system.

Afdelingen i Sydslesvig er en del af BUPL Sydjylland, og Bent E. Albrechtsen, der er kasserer i BUPL Sydjylland, er kontaktperson og deltager i bestyrelsesmøderne i Sydslesvig.

»Fagligt arbejdes der jo under nogle anderledes vilkår i Sydslesvig, hvor vi har to ikke-kommunale arbejdsgivere. Overenskomst forhandlingerne klarer de selv med nødvendig sekretariatsbistand fra os. Og resultatet skal dels til vurdering hos os og dels til urafstemning i Sydslesvig. Når det gælder personalenormeringerne, har vi ikke egentlige normeringsaftaler, som vi kender det i Danmark, men der er en forståelse for, at normeringerne skal ligne de danske. Vi har også en aftale om, at hvis der er behov herfor, kan alle forhold vedrørende institutionerne tages op med arbejdsgiverne syd for grænsen,« siger Bent E. Albrechtsen.

Det er dog ikke alt, der nødvendigvis skal overføres til det danske mindretals institutioner, mener han. Der kan ske ændringer på områder i Danmark, der viser sig at være en dårlig idé, og som så efterfølgende skal rettes igen.

»Så kan man lige så godt springe den fase over i mindretallets institutioner. Der er jo rigtig god grund til at lære af fejltagelserne,« siger Bent E. Albrechtsen.