TEMA. GENERATIONSMØDE: Eksperterne jubler

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen og cand.polit.

Der skabes et frirum til fantasi og leg

»Når børn og ældre mødes, skabes der ofte et frirum med plads til fantasi og leg. Ældre har ikke samme opdragelsesdagsorden, som forældre, pædagoger og lærere har. Der er måske mere plads til på lige fod at lave noget i fællesskab.

Hvis både børn og ældre skal have noget ud af samværet, er det dog vigtigt, at man også har aktiviteter sammen, så de ældre ikke bare bliver en del af hverdagens trummerum. Det er der gode muligheder for i dag, hvor mange ældre stadig er friske og rørige.

Noget af det, der virkelig bringer kvalitet ind i tilværelsen for børn, er, når bedsteforældre for eksempel tager børnebørn med i svømmehallen, og morfar så rent faktisk er i stand til at hoppe med i baljen og være med i legen. Det giver gode fælles oplevelser og knytter bånd mellem generationerne. Den tid børn har med deres bedsteforældre, vil de huske længe – den er meget betydningsfuld for dem.

Samværet mellem børn og ældre kan få både børn og ældre til at føle sig værdifulde. Alle har godt af at drage omsorg og tage ansvar for andre mennesker, det giver livskvalitet at føle, at man gør en forskel, og samtidig højner samværet med andre livskvaliteten. Derfor er det en god idé, at plejehjem og ældreboliger i højere grad gøres til en del af bylivet og lokalmiljøet. Det samme gælder institutioner og skoler. Så kan folk komme hinanden ved på tværs af generationer.«



Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn og medlem af Dansk Gerontologisk Selskabs bestyrelse.

Man mødes uden fordomme

»Forståelsen af, hvad det vil sige at befinde sig et andet sted i livet, end man selv gør, er vigtig. Børn og ældres erfaringsverdener ligger langt væk fra hinanden, og de har forskellige referencerammer. Derfor er mødet mellem generationerne vigtigt. Børn og ældre kan have utroligt meget glæde af hinanden, hvis rammerne er til det, og man har noget at være fælles om.

Projekter, hvor institutionsbørn og plejehjemsbeboere mødes, kan være en god idé. Hvis man for eksempel er fælles om at give høns mad og vand, så ved begge parter, hvad man kommunikerer om. Så er det mindre vigtigt, at man ellers har forskellige referencerammer.

Det kan være en fordel ved mødet mellem institutionsbørn og plejehjemsbeboere, at fællesskabet og relationen er udgangs­punktet. Det er noget andet, end når man for eksempel sidder tre generationer hjemme om spisebordet med forskellige dagsordener og uden udgangspunkt i noget fælles.

Samværet mellem børn og ældre har den fordel, at børn er utroligt umiddelbare og gode til at møde andre mennesker uden fordomme. Børn kan give ældre med demens et ikke-stigmatiserende frirum, som de ikke på samme måde oplever blandt voksne. Børn ved ikke nødvendigvis, hvad det vil sige at have demens. Derfor stigmatiserer de ikke. De opfører sig ikke på en særlig måde, fordi de har med ældre med demens at gøre.«



Henning Kirk, aldringsforsker, dr.med. og formand for Ensomme Gamles Værns repræsentantskab.

Børn sætter fut i hjernecellerne

»Når man som ældre bliver konfronteret med børns skæve spørgsmål, holder det hjernen i gang. Jo mere man bruger hjernen, jo mindre forfalder den. Det er vigtigt hele livet at arbejde med erindringer for at holde hjernen skarp. Derfor er det udbytterigt både for barnet og den ældre, når han eller hun fortæller om sit eget liv.

Historiefortællingen er en vigtig del af samværet mellem børn og unge. Her kan vi lære af hinanden og udveksle erfaringer. Ældre kan fortælle om deres liv og om, hvordan verden tidligere så ud. Overleveringen af fortællinger og historie fra gammel til ung er vigtig, hvis vi skal kunne se sammenhæng i historien.

Ældre mennesker skal ikke stræbe efter at være unge, men de må gerne bevare barndommens nysgerrighed. Samværet med børn og unge kan hjælpe med at bevare lysten til hele tiden at undre sig, lære nyt og tage tingene op til revision.

Det er vigtigt hele livet igennem at kende og holde fast i sit indre legebarn. Legen er forbundet med glæde og giver os livskvalitet. Samværet på tværs af generationer er en god anledning til at få leget og bevæget sig. To ting, der er vigtige for vores psykiske og fysiske velbefindende.

Når man leger lege og synger sange, krydser man det emotionelle og det kognitive. Det er godt for os alle, uanset alder.«



Mads Greve Haaning, klinisk psykolog og cand.psyk., ph.d. på Gerontopsykiatrisk enhed, Psykiatrisk Center Amager.

Livsgnist i bytte for refleksion

»Mødet mellem to generationer i hver sin ende af livet er godt, fordi man repræsenterer noget forskelligt. Den ældre har en masse erfaringer og kan se tingene i et større perspektiv, mens den unge lever livet nu og her. Den ældre kan give den unge ro og refleksion, mens den unge kan vise den ældre en livsgnist, som kan være stimulerende.

Når børn er sammen med andre generationer, lærer de, at verden ser ud på forskellige måder, afhængigt af om man er 8 eller 80. Det udvider barnets perspektiver. Ældre, der er sammen med børn og unge, kan blive mindet om, at der er andre syn på verden end dem, de selv har skabt sig gennem et langt liv. Når man er ung, er man fuld af gåpåmod og har svært ved at forstå, at man ikke skal leve evigt. Som ældre har man lært, at livet kan give knubs. Man er måske mere ydmyg omkring svære problemstillinger.

Ældre mennesker har erfaringer og en solid viden, som de kan trække på og give videre til de unge. Men ældre kan også have en tendens til at hænge fast i det gamle, så de orienterer sig mod den tid, hvor de selv var unge. Her kan samværet med yngre generationer rykke lidt ved deres antagelser.

Når man lider af demens eller alzheimer, svinder ens kognitive evner. Man får sværere ved at opretholde facaden og bliver mere spontan, direkte og følelsesfuld uden alle forsvarsparaderne og lidt ligesom børn kan være. Derfor kan mødet mellem børn og demente være et rigtigt godt møde.«



ORDBOGEN



Generation substantiv, fælleskøn

Oprindelse: Fra latin generatio (genitiv -onis), af generare ’avle, frembringe’, af genus ’slægt’.

1. gruppe af personer med omtrent samme alder eller med bestemte tidsbundne træk, se også årgang.

2. slægtled fx forældre, børn eller børnebørn.

2a. periode svarende til afstanden mellem to slægtled.



Ældre adjektiv

Oprindelse: Oldnordisk ellri, oldengelsk ieldra komparativ af et adjektiv dannet af en rod med betydningen ‹gammel›, jævnfør old-.

1. komparativ af gammel.

2. med en alder på mere end ca. 60 år, forholdsvis gammel om menneske, se også aldrende, senior.



Kilde: sproget.dk