TEMA: FROKOSTORDNINGER. Frokostordninger er ikke hverdagskost i børnehaver

Når frokosten bliver pakket ud i danske børnehaver, står den på hjemmesmurte mad­pakker for størsteparten af børnene. 78 procent af ­danske børnehaver er nemlig uden en fælles frokostordning, viser en ny rundspørge fra det uafhængige analyse- og forskningsinstitut Bureau 2000.

At kun godt hvert femte børnehavebarn tilbydes frokost i institutionen, er ikke godt nok, lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget i BUPL. »Det er rigtig ærgerligt. Der er en stor pædagogisk gevinst ved at spise sammen med børnene som del af en fælles frokostordning. Det giver mulighed for at tale om maden, hjælpe hinanden, lære at bruge kniv og gaffel, sidde sammen ved et veldækket bord – alt det, som andre mennesker også synes er dejligt,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, der bakkes op af et stort forskningsprojekt fra Aalborg Universitet.

Her er konklusionen, at frokostordninger i daginstitutioner har en stor betydning for børns maddannelse.



Politiske ambitioner. Et flertal i Folketinget vedtog i januar 2010 ’Aftalen om fleksible frokostordninger’. Aftalen afløste den oprindelige plan om obligatoriske frokostordninger i alle institutioner og gjorde det muligt for den enkelte forældrebestyrelse at vælge fælles frokosttilbud fra.

»Vi efterspurgte dengang større politiske ambitioner, men det endte ærgerligt nok med en frivillig ordning. Nu kan vi se den kedelige konsekvens af den måde, loven endte med at blive skruet sammen på,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

»Det her bør være et kommunalt anliggende og ikke op til den enkelte forældrebestyrelse. Kommunerne bør tage ansvar for at udbrede en frokostordning, hvor man inddrager andre faggrupper, eksempelvis kostvejledere, og gør et grundigt forarbejde, så det bliver nemmere for forældrebestyrelserne at træffe en beslutning,« tilføjer han.



Dannelse og sundhed. Professor Bent Egberg Mikkelsen har stået i spidsen for det hold af forskere fra Aalborg Universitet, der siden 2010 har beskæftiget sig med frokostordninger i daginstitutioner.

Den nye forskning, der blev præsenteret på en konference 6. maj 2015, konkluderer, at børn i høj grad former deres forståelser af mad og måltider gennem de daglige måltider i institutionen.

Derfor må måltidet ikke blot handle om at fylde brændstof på trætte kroppe, understreger Bent Egberg Mikkelsen.

»Vores forskning viser, at vi med frokostordninger har en fantastisk mulighed for at forbinde mad med pædagogik. Vi lægger nu op til en diskussion af, at der er flere måder at tænke frokostordninger på. Det kan gøres på en kølig, driftsmæssig facon eller som et ambitiøst, tværfagligt samarbejde mellem madens og pædagogikkens verden,« siger professoren.

Bent Egberg Mikkelsen anbefaler derfor kommunerne at forholder sig til frokostordninger som et værktøj til dannelse og folkesundhed.

»Min erfaring siger mig, at sådan tænker man ikke om frokostordninger ude i kommunerne. Men mange undersøgelser viser, at børn, der spiser usundt, bliver en kæmpe udfordring for samfundet. Vi får en stor gruppe kronisk syge i 30-50-årsalderen, som vil kræve store ressourcer, og derfor er kommunerne nødt til at køre sig i stilling allerede nu. Her er frokostmåltidet i dagtilbud et fantastisk eksempel på et beskyttet område, man kan gøre noget ved,« siger han.



Nå bredere ud. Bent Egberg Mikkelsen er ikke overrasket over, at det kun er hvert femte børnehavebarn, der bliver tilbudt frokost i institutionen.

»Sådan er det, når en ændring kræver, at man i forældrebestyrelsen skal foretage et valg. De institutioner, der har gode erfaringer med en frokostordning, stemmer ja, når det bliver frivilligt. I andre lande, Sverige og Finland for eksempel, er der slet ikke nogen diskussion om, at der skal være frokost i daginstitutionen. Med de gode fund, vi har gjort med vores forskning, har vi et godt argument for at sige, at vi bliver nødt til at nå bredere ud end til hvert femte barn,« siger han.

Han anbefaler desuden at oprette en ­tænketank, som kan formulere strategier og sørge for dialog mellem praktikere, forskere og politikere.