TEMA. Fritidsinstitutitonerne er i klemme. Vi har ikke tid til basal omsorg

Fritidsinstitutionerne er blevet sorteper. Skolereformens lange skoledage presser nu SFO’er, fritidshjem og klubber i en grad, så personalet mange steder slet ikke har ressourcer til at løfte de mest basale omsorgsopgaver.

Således mangler 72 procent af pædagogerne dagligt eller flere gange om ugen tid til at være nærværende overfor børnene.

69 procent mangler dagligt eller flere gange om ugen tid til at drage omsorg for børn, der ikke trives.

Og halvdelen oplever dagligt eller flere gange om ugen, at der er konflikter eller andre sociale problemer, som de ikke har tid til at tage sig af.

Det viser BUPL-undersøgelsen ’Pædagogen i skolen’ foretaget blandt 5.468 pædagoger, der arbejder i skole og fritidstilbud.



Bekymret minister. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er bekymret for fritidstilbuddene.

»Vores fritidstilbud er blevet klemt i de forandringer, der er sket i folkeskolen. Og det er meget værdifuldt, at vi har fritidstilbud, som også udfordrer børnene og tilbyder dem spændende, gode aktiviteter,« siger hun.

Hun peger på det problematiske i, at skolerne har svært ved at komme på udflugt med børnene, selvom de har fået en længere skoledag, når fritidstilbuddene samtidig har fået forkortet deres tid og også har sværere ved at komme på udflugt med børnene.

»Det er ulykkeligt, al den stund at tanken var, at de aktiviteter, der lå i fritidstilbuddene, skulle over i skolen. Jeg har en opmærksomhed på problemet, men jeg sidder ikke og har et politisk svar på, hvad vi så gør.«

Hvorfor ikke?

»Det hænger sammen med skoledagens længde. Det er en strukturel udfordring, der handler om, at skoledagen er blevet ganske lang. Nu har 10 procent af skolebørnene fået forkortet deres skoledag som en følge af paragraf 16b (mulighed for at gøre skoledagen kortere med en to-voksen-ordning i skolen, red.). Men for 9 ud af 10 er skoledagen jo relativt lang, og derfor er der mindre tid til fritidstilbud. Det er en strukturel udfordring, som ikke er nem at løse.«



En klar spillebane. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, kalder det også bekymrende, at pædagoger ikke har tid til at give børnene den nødvendige omsorg.

»Det handler først og fremmest om normeringen, og den er fritidsinstitutionerne pressede på, fordi man har koncentreret sig meget om samarbejdet i folkeskolen, og det har været på bekostning af fritiden,« siger hun.

»Det ser ud til, at fritiden er rigtig meget udfordret. Det er vi nødt til at gøre noget ved,« siger Elisa Bergmann, der vil gå til undervisningsminister Merete Riisager for at få mere fokus på fritidsområdet.

»Jeg synes, der er en klar spillebane for ministeren her. Her er hun ikke bundet af folkeskolereform eller noget andet. Hun har en oplagt mulighed for at sørge for, at rammerne for en god fritid er til stede,« siger Elisa Bergmann og peger på, at ministeren kan sørge for flere ressourcer til området eller sætte målsætninger for forældrebetalingen i SFO, hvor man ikke er underlagt de samme begrænsninger som institutioner efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

»Der er mange knapper at skrue på, som hun slet ikke udnytter,« siger Elisa Bergmann.

Det er beklageligt, at fritidsinstitutionerne ikke har ressourcer til at tilbyde gode pædagogiske forløb. Det er nemlig vigtigt, at børnenes fritidstilbud også rummer kreativitet, kultur, teaterprojekter og musik, mener Elisa Bergmann

»Hvis der ikke er plads til det, går børnene glip af vigtige udviklingsarenaer. Fritidsinstitutionerne kan understøtte at gøre børn livsduelige, og det har vi brug for, når vi ikke ved, hvad de skal op imod i fremtiden,« fastslår hun.



Klubben skal genbeskrives. Det er netop vigtigt, at pædagogerne byder ind på nogle af de færdigheder, som fremtiden kunne tænkes at efterspørge hos kommende generationer, fremhæver ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier.

»Pædagogerne skal have fokus på at give børnene 21. century skills, som ikke kun handler om at kunne mestre skolen, men også om at mestre den verden, vi lever i. Vi ved, skolen har meget fokus på det kognitive. Pædagogerne skal byde ind med de ikke kognitive færdigheder, som vi ved, er vigtige,« siger Søren Østergaard og nævner blandt andet vedholdenhed, evne til at være ude af comfort zone, nysgerrighed og evnen til at stille spørgsmål som nogle af de færdigheder, som børn og unge kan opnå i fritidsinstitutioner.

Men det er også vigtigt, at pædagogerne sætter dagsordenen i både skole og fritid, påpeger ungdomsforskeren.

»Børn og unges liv er ikke opdelt i skole og fritid. De opholder sig i mange arenaer og lever også det virtuelle rum, hvor der ikke er skarpe skel mellem arenaerne,« siger han.

Klubberne er nødt til at få genbeskrevet deres projekt som mere end et sted, hvor man kan være sammen med vennerne, mener Søren Østergaard.

»Når man kan være sammen med sine venner i det virtuelle rum, så efterspørger man ikke primært endnu et rum, hvor man kan være sammen med vennerne. Man efterspørger faktisk et rum, hvor man kan lære noget, få nogle færdigheder, og hvor nogle voksne byder ind med noget. Det er rigtig vigtigt, at ungdomsklubberne er opmærksomme på den faglighed,« siger han.



Vi skal peake. Mens fritidsaktiviteter som idræt, spejder og musik trods dystre forudsigelser ikke har tabt medlemmer efter reformen, går det tilbage for de kommunalt finansierede fritidstilbud, påpeger Søren Østergaard.

»Børn, der får fri halv fire, kan sagtens finde ud af at gå til fodbold halv fem. Det er kun nede i klubben, vi italesætter, at de er trætte. Så hvis man har aktiviteter, hvor de tænker: ’Det bliver sgu fedt’, så kommer de også. Vi er nødt til at optimere tilbuddet. Bob, billard og bordfodbold er ikke nok,« siger han.

»Pædagogerne har måske været lidt dårlige til at sige: ’Okay, så peaker vi de to timer, vi har børnene’,« tilføjer han.



Afgørende element. Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på Via University College og ekspert i folkeskolen, kalder det, der foregår i fritidsinstitutionerne, ’essentielt’.

»Det er afgørende og væsentlige elementer i forhold til at se skole og dagtilbud i en nordisk pædagogisk tradition. Det gavner alle børn og unge at være en del af den type aktiviteter. Legens betydning forsvinder ikke, bare fordi du går i 3. klasse,« siger han.

»Hvis de fritidspædagogiske elementer ikke bliver en del af skoledagen, og man yderligere forringer fritidstilbuddenes kvalitet, så er det en afgørende svækkelse – og et afgørende sted at sætte ind,« siger han.



Ingen kortere dag. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, ser helst, at de fritidspædagogiske elementer bliver tænkt mere ind i skolen, som er intentionen i reformen. Hun mener også, det er værd at overveje at bruge to-voksenordningerne efter paragraf 16b som en mulighed for at styrke fritidstilbuddene.

»Men hvis man bare skal smøre normeringerne endnu tyndere ud, så kommer det i sidste ende til at gå ud over den meget vigtige udviklingsarena, der er for børn i fritidstilbud. Gør vi skoledagen kortere, skal vi også sikre, at der er penge til, at der kan være en fritid med kvalitet,« siger hun.

Der er dog ikke udsigt til en revideret skolereform med kortere skoledage for alle børn, påpeger undervisningsminister Merete Riisager:

»Hvis man skal ændre på det, så kræver det en enig forligskreds, og der tror jeg slet ikke, vi er nu.«



Det siger pædagogerne

’Hvor ofte oplever du, at der mangler tid til at være nærværende over for børnene?’



Dagligt 35 %

Flere gange om ugen 37 %

En gang om ugen 13 %

Et par gange om måneden 9 %

Sjældnere 5 %

Aldrig 1 %



’Hvor ofte oplever du, at der mangler tid til at drage omsorg for børn, der ikke trives?’



Dagligt 32 %

Flere gange om ugen 37 %

En gang om ugen 13 %

Et par gange om måneden 9 %

Sjældnere 7 %

Aldrig 2 %



Kilde: Undersøgelsen ’Pædagogen i skolen’, BUPL, maj 2017.