TEMA. Frikadeller eller ej? Kæmpe forskel i kommuners kostpolitikker

Hvorvidt der er frikadeller eller falafel på menuen i daginstitutionen, afhænger af, hvor man bor. Kommunerne håndterer nemlig mangfoldighed og spørgsmålet om svinekød i institutionerne vidt forskelligt.

Det viser en ny kortlægning og analyse af danske kommuners kostpolitikker, som de to forskere, Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer, har lavet. Deres undersøgelse dokumenterer, at kommunerne går vidt forskelligt til sagen.



»Vores kortlægning afspejler en ekstrem alsidighed i, hvordan man ser på det her spørgsmål rundt omkring i kommunerne,« siger Jonatan Leer, docent i mad og turismeoplevelser ved Professionshøjskolen Absalon.



Kortlægningen viser, at 63 af landets 98 kommuner har en kommunal kostpolitik. 44 ud af de 63 kommunale kostpolitiker, der ifølge forskerne findes i kommunerne, forholder sig eksplicit til mangfoldighed, viser analysen.

I den nationalkonservative ende af skalaen, understreger Hvidovre Kommune for eksempel, at ’hensynet til fremmede madkulturer ikke må hindre, at børn får traditionel dansk mad’. Lemvig Kommune skriver, at ’børn fra fremmede kulturer får tilbudt samme mad som danske børn’, mens Gladsaxe Kommune specificerer, at børn, der af religiøse årsager ikke spiser svinekød, kan ’få mere ris, sovs og grønt’.

I den modsatte ende – forskerne kalder det den ’kosmopolitiske’ ende – understreger kommunerne, at vi alle er forskellige, og at det skal skinne igennem i institutionens madplaner. Middelfart Kommune skriver for eksempel, at måltidet skal tage udgangspunkt i en ’global kulturtradition’, mens Faxe Kommune understreger, at der tilbydes et bredt udvalg af retter, så den enkelte ’kan vælge mad efter egne behov, præferencer, normer og kultur’.



Vi serverer både og

Jette Lunddahl er leder i en daginstitution Hvidovre Kommune, en af de kommuner, hvor der politisk er et stærkt ønske om dansk mad og svinekød i daginstitutionerne.



»Politikerne ville sikre sig, at der bliver serveret svinekød i alle institutioner, og det skal efterleves,« siger Jette Lunddahl.



Men i den enkelte institution og forældrebestyrelse er der stadig plads til at tilpasse praksis efter sammensætningen af børn og forældrenes ønsker, forklarer hun.



»Jeg gerne vil have, at vi møder mangfoldigheden. Så vi serverer svinekød, og vi serverer halal-slagtet kød. Vi går også i dialog med de forældre, der siger, at det er ikke min religion, men min overbevisning, at mine børn skal have soyamælk i stedet for komælk.«



Når institutionen serverer svinekød, er der altid et alternativ til de børn, der ikke spiser svin, fortæller Jette Lunddahl.



»Hvis vi serverer frikadeller af svinekød, så er der for eksempel kyllingefrikadeller til dem,« siger hun og fortsætter:



»Vi skal leve op til politikernes forventninger, men samtidig skal vi leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger til ernæringsrigtig kost. De to ting skal gå hånd i hånd.«



Hold jer væk

I BUPL har næstformand Birgitte Conradsen den holdning, at hverken kommunalpolitikere eller Folketinget bør blande sig i, om der er frikadeller på madplanen i daginstitutionerne eller skolerne.



»Jeg synes ikke, at kommunerne skal have en overordnet kostpolitik, som indsnævrer institutionernes egne beslutninger. Vi skal lære vores børn at spise sundt og varieret, men at begynde at blande religion og danskhed ind i den opgave harmonerer ikke med vores daginstitutionsliv,« siger hun.



Beslutningen skal ligge i den enkelte institution og bør tages i samråd mellem pædagoger og forældre. Udgangspunktet skal være den børnesammensætning, man aktuelt har, mener Birgitte Conradsen, som beklager den unødvendig uro, som diskussioner om kost skaber.



»Jeg synes, at det er en ligegyldig debat. For det har ikke ingen betydning, hverken ernæringsmæssigt eller pædagogisk, hvorvidt der er frikadeller eller ej på menuen. Det handler simpelthen om, at nogen vil have patent på, hvad der er dansk,« siger hun.



»Det er signalpolitik, der går i en bestemt retning, og det skal vi ikke proppe ned over vores skoler og daginstitutioner.«



Vigtig debat

Men forsker Jonatan Lee hilser debatten om mangfoldighed, svinekød og kostpolitik velkommen. For det fælles måltid er en afgørende faktor for den socialisering, der finder sted i daginstitutionerne.



»Der er kæmpe forskel på, om man lærer børnene, at Ali og Mohammed spiser noget mærkeligt noget, og at de ikke kan spise med, når vi andre spiser. Eller om man lærer dem, at måltidet er noget, som vi er fælles om, men at folk spiser forskelligt, og det er helt fint,« siger Jonatan Leer og tilføjer:



»Der mener jeg, at den nationalkonservative fløj er ude af trit med moderne pædagogik og de værdier, man ellers praktiserer i dagtilbuddene.«



Jonatan Leer frygter konsekvenserne af at lægge beslutningen om kostpolitik over i de enkelte instruktionsbestyrelser.



»Hvis man lægger magten over til de enkelte bestyrelser, er problemet, at de steder, hvor der findes meget nationalkonservative bestyrelser, kan man nemt tromle hen over de andre,« siger han.



Birgitte Conradsen, BUPL, har det helt fint med, at daginstitutionerne har forskellige tilgange til måltidet.



»Der kan i den samme kommune sagtens være to institutioner, som er fuldstændigt forskellige, og det kan der være gode grunde til. Man skal bare have sin pædagogiske og ernæringsmæssige argumentation i orden,« siger hun.



Måltidets rolle

Det er, ifølge Jonatan Leer, vigtigt, at vi på samfundsniveau får en debat om, hvad det fælles måltid i daginstitutionen skal kunne, og det kan det nye studie åbne op for.

Men der findes ingen lette svar.



»Der så mange dilemmaer i det her. Hvis man beslutter ikke at servere svinekød, vil der komme en modreaktion, som vil give endnu mere vind til populisme og den konservative lejr,« siger han.



Om forskningen

Studiet er en diskursanalyse af kommunale kostpolitikker. Empirien er indsamlet i januar-april 2016. Forskerne har fundet kommunale kostpolitikker i 63 af landets 98 kommuner (64 procent), og det er disse politikker, der indgår i analysen. Det er ikke et krav, at kommuner har en kostpolitik, hvorfor det i nogle kommuner udelukkende ligger lokalt i de enkelte dagtilbud at udarbejde retningslinjer. Resultaterne af studiet er publiceret i artiklen ’Forhandlinger af mangfoldighed i danske kommuners kostpolitikker for dagtilbud’ af Sarah Damgaard Warrer og Jonatan Leer, Tidsskrift for nordisk barnehageforskning, vol. 17, juni 2018.



Om forskeren

Jonatan Leer er docent i mad og turismeoplevelser ved Professionshøjskolen Absalon. Han forsker i madkultur og var indtil for nylig ansat på DPU, Aarhus Universitet. Jonatan Leer er også visiting lecturer ved University Gastronomic Sciences (Italien) og medlem af det danske gastronomiske akademi.