TEMA: Forskers budskab til pædagogmænd. I skal hverken være cowboys eller kransekagefigurer

Vi har mange typer opgaver i vores børnehus. Nogle dage dyrker vi sportsaktiviteter udenfor. Andre dage dokumenterer vi hverdagen for forældrene via it - eller børnene bruger iPads i legen. Frokosten anretter vi selv. Og når det roder, giver alle en hånd med’.

Sådan lyder mandeforsker og ligestillingsekspert Kenn Warmings hurtige bud på en jobannonce, som vil tiltrække mandlige ansøgere, men samtidig viser en bred palet af opgaver.

»Hvis du skriver: ’Vi søger en it-pædagog’, står der næsten mand på jobbet. Men iPads appellerer også til kvindelige ansøgere. Det er godt at prøve at tiltrække mændene, men man ønsker jo først og fremmest den rette pædagog til jobbet. Det skal også være en, som tager sin del af rugbrødsarbejdet,« siger Kenn Warming.

I Danmark kan man få dispensation til i jobopslag at annoncere efter det underrepræsenterede køn, og man kan også i sit ordvalg målrette sin jobannonce til for eksempel mænd – måske bruge vendinger a la ’Er du vores nye sportsspecialist?’ eller ’Elsker du udeliv, bål og bold?’.

»Det er klassiske billeder på det maskuline, men man skal passe på med kun at tale til machomænd og hemantyper. Daginstitutionsmiljøet bygger på mange traditionelle feminine værdier, og man risikerer, at de mænd, som faktisk kan spejle sig i disse værdier, så ikke vil søge,« siger han.



Drop karikaturer. Kenn Warming er bekendt med Ligestillingsministeriets mandeprojekter, og han er glad for, at de projekter, som Ligestillingsministeriet gennemfører i fem kommuner, ikke bare handler om at tiltrække mænd til området, men dygtige og forskellige typer af mænd, så børn i dag får mange forskellige mænd og kvinder at spejle sig i.

Projektet ’Mandekraft’, hvor de studerende trækker på klassiske manderoller som cowboys, indianere og høvdinge, ser mandeforskeren som en humoristisk måde at vise, hvad mænd og maskuliniteter kan bibringe. Men karikaturerne i sig selv skal man passe på, mener Kenn Warming.

»Det er rigtig fint med pædagoger, som vil lege cowboys og spille fodbold med både ­piger og drenge, men en pædagog skal hverken være professionel fodboldspiller eller John Wayne. I ældre maskulinitetsforskning er John Wayne-typen fremstillet som arketypen på en modig machomand, men uden følelser. Sådan et menneske ønsker vi hverken i vores samfund eller vores daginstitutioner,« siger han.



Farlige forventninger. Kenn Warming har gennem mange år ved blandt andet Roskilde Universitet forsket i manderoller, og i 2013 udkom hans ph.d. ’Mænd i omsorgsfag’, hvortil han interviewede 45 mænd i kvindefag, heriblandt 11 pædagoger. Som specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder arbejder Kenn Warming stadig med køn og ligestilling på arbejdsmarkedet.

»Jeg er optaget af, at mænd og kvinder skal have lige muligheder i valg af uddannelsesretning og på arbejdspladserne. Det er godt, hvis flere mænd kommer ind i et kvindefag, men det handler også om, hvordan mænd opfattes i faget. Hvis der opstår opdelte arbejdsopgaver mellem kønnene i pædagogiske arbejdsmiljøer som i samfundet generelt, risikerer det at skabe en ny form for ulighed,« siger han.

Mange af de mænd, som Kenn Warming interviewede om deres utraditionelle karrierevalg, oplevede paradoksalt nok at blive låst fast i en traditionel manderolle.

»Kvindelige ledere og kolleger mødte dem med en forventning om, at de skulle løse traditionelle mandeopgaver. De blev sat til at sætte billeder op, flytte sofaen, slås udenfor med børnene, spille fodbold og ordne computeren. Det duer bare ikke, for mænd, der har valgt småbørnspædagogikken, vil jo gerne omsorg og nærvær med børn, ligesom kvinderne i faget vil,« siger Kenn Warming, der pointerer, at mænd skal have lov til at komme som den pædagog, de er.

»Ikke alle mænd er ’fodbolddrenge’. Stereotypt sagt kan det sagtens være, at en mandlig pædagog især brænder for at plukke blomster og lave perleplader, og det skal der være mulighed for,« siger han.



Undgå hierarki. De kvindelige kolleger møder også ofte deres mandlige pædagoger med forventningen, at de vil være ledere.

»Mændene bliver stillet foran en usynlig rulletrappe, hvor de langsomt løftes op i hierarkiet og får tildelt mere ansvar og flere praktiske opgaver på kontoret ved computeren – såsom at lægge vagtskema eller kommunikere med kommunen. Med tiden bliver mange opfordret til at gå ledelsesvejen, selvom det slet ikke var det, de ønskede, da de valgte faget,« siger Kenn Warming.

Tendensen til at sende manden til vejrs er også synlig, når kvinderne klapper i hænderne af alt det anderledes, han gør.

»Man har sikkert forskellige ting med i bagagen både qua opdragelsen og samfundets forventninger til køn. Derfor vil man typisk opleve, at den mandlige pædagog gør tingene på en lidt anden måde end sine kvindelige kolleger. Det er godt med forskellighed, men der skal være ligestilling,« siger Kenn Warming og advarer mod at gøre mændene til ’kransekagefigurer’.

»Mænds anderledes måde at varetage opgaver på må ikke blive set som en hierarkisk bedre måde at løse opgaven på. Det vil betyde, at man så underkender det arbejde, som kvinderne i årevis har udført,« siger Kenn Warming.



Opbrud i kønsroller. Kvinders pædagogjob begyndte med industrialiseringen og de første asyler i 1820’erne. Uddannelsen kom i 1870’erne, og titlen var ’småbørnslærerinde’. I 1918 blev kvindekønnet skrevet ud af uddannelsen, der skiftede navn til ’seminarium for børnehavemedarbejder’.

»Pædagogfaget som kvindefag er historisk og kulturelt betinget. På samme måde, som vi har set kontorfaget udviklede sig fra et mandefag til et kvindefag, så kan pædagogfaget i teorien også bryde med sit køn,« mener Kenn Warming.

Generelt er flere fags traditionelle køns­dominans i opbrud, og ligesom flere kvinder nu gør deres indtog på tidligere mands­dominerede studier som jura, teologi og medicin, så bliver flere mænd pædagoger. 29 procent af de studerende er i dag mænd, og især ungdomsklubberne har taget imod dem efter endt uddannelse. Her er 53 procent af de ansatte BUPL-medlemmer mænd.

I vuggestuerne og børnehaverne er der stadig lang vej til ligestilling. Men Kenn Warming mener, at samfundets ændrede syn på manderollen også kan medvirke til etableringen af en mere ligelig kønsfordeling blandt de ansatte på småbørnsområdet.

»Mange mænd i dag tager barsel og prioriterer tid til nærvær med børnene. Flere børn vokser op og ser, at far er omsorgsgiver, og dermed bliver det mere legitimt for en mand at vælge et job i et omsorgsfag,« siger Kenn Warming.

I takt med at pædagogfaget kræver stadig mere uddannelse, vinder det også mere respekt.

»Men det er nok stadig lettere at overbevise en kvinde om, at hun skal vælge et traditionelt mandefag med typisk højere løn, højere status og bedre karrieremuligheder, end det er at foreslå en mand et pædagogjob, hvorved vennerne måske vil betvivle hans maskulinitet, og hvor der er lav løn og mange deltidsstillinger. Men det handler om, at begge køn skal have lige muligheder i arbejdslivet,« siger han.

Vidste du at ...

● Betegnelsen ’pædagog’ blev i Danmark indført i 1961 og var og er unikt for Danmark.

● Ordet kommer af det græske ’paidagogos’, som består af ’pais’ = dreng, og ’agogos’ = fører. Det henfører til den typisk mandlige slave, der i antikken ledsagede drengene mellem skole og hjem.

● Den første mandlige pædagog i Danmark blev færdig med uddannelsen til ’fritidshjemslærer’ i 1931.

Kilde: Børn&Unge Forskning nr. 24, september 2014. Tema om ’Køn og pædagogik’.



Mænd bliver ledere

Tal fra 2014 viser, at mens kun 15 procent af BUPL’s medlemmer er mænd, er 22 procent af BUPL’s ledere mænd.