Tema: Forældre er godt tilfredse

De fleste forældre synes, at forældresamarbejdet i deres barns institution fungerer godt. Det viser en ny undersøgelse, hvor Epinion for BUPL har spurgt 794 forældre til børn i daginstitutioner, fritidshjem og SFO'er og klubber.

76 procent af forældrene har svaret, at de er tilfredse med samarbejdet. Næsten lige så mange mener, at pædagogerne forstår deres behov.

Det mest bemærkelsesværdige er, at selv forældre, der måske ikke kommer så ofte i institutionen, fordi deres barn er blevet stor nok til selv at klare vejen ud og hjem, er meget glade for samarbejdet.

Der er heller ikke den store forskel på forældrenes tilfredshed, hvis man ser på deres uddannelsesmæssige baggrund. Håndværkerforælderen er lige så glad for samarbejdet som akademikeren. Kun den ufaglærte forælder giver udtryk for mindre tilfredshed.

157 forældre har benyttet sig af muligheden for at udtale sig mere uddybende om forældresamarbejdet. Disse bemærkninger rammer godt, hvad hovedparten af forældrene har sagt. Forældrene skriver blandt andet:

"Det er en super god institution med topprofessionelle medarbejdere."

"De gør det så godt, som rammerne tillader."

"Pædagogerne er positive, anerkendende, lyttende og forklarende."

De forældre, som ikke er så tilfredse, har også skrevet uddybende kommentarer. De skriver for eksempel:

"Der er en begrænset kontakt og mange forskellige pædagoger."

"Der er ikke noget samarbejde."

Mange forældre giver samtidig udtryk for, at pædagogerne har fået mindre tid til at samarbejde med dem.

"Alle er meget samarbejdsvillige, men de har ikke tid. Planlagte samtaler er stort set sparet væk," bemærker en forælder.



Dovne og konfliktsky. De forældre, som ikke er så glade for samarbejdet, har forskellige grunde til deres utilfredshed. En del forældre udtrykker sig negativt om den måde, pædagogerne arbejder på. Der sker enten for lidt eller det forkerte i deres barns institution. Nogle mener, at pædagogerne ligefrem er dovne eller ikke dygtige nok.

"De har vist alt for travlt med at drikke kaffe og pleje egne behov. Tonen er okay, men deres faglige evner halter lidt," skriver en forælder.

"Pædagoger er nogle dovne hunde," mener en anden.

Mange forældre mener dog, at pædagogerne gør, hvad de kan, men at deres arbejdsvilkår kan forhindre både et godt forældresamarbejde og mindske kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

"Pædagogerne har mange opgaver, og det virker indimellem, som om de har svært ved at finde tid til at se de mindre detaljer omkring børnene," skriver en.

En anden formulerer det sådan:

"Pædagogerne gør en kæmpeindsats for vores børn, men det bliver ikke værdsat fra kommunens side. De laver mange besparelser, så man kan godt forstå, at pædagogerne bliver stresset."

Men mange forældre mener, at pædagogerne er konfliktsky. Kun 22 procent er enige i, at pædagogerne er gode nok til at tage konflikter med forældrene og få dem løst. En forælder har oplevet det på egen krop og beskriver det sådan her:

"De har prøvet at løse konflikter mellem børnene ved at bede forældrene om at tale sammen. Det er for let sluppet. Det må være pædagogerne, der skal løse konflikter."



God kommunikation. Selvom der findes en gruppe af utilfredse forældre, mener 71 procent af dem alligevel, at pædagogerne er gode til at orientere om deres barns trivsel og udvikling. Mest ros får de pædagoger, som arbejder i vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institution.

"Min erfaring er, at uddannede pædagoger er opmærksomme på børnene og er i stand til at kommunikere det videre til forældrene," siger en forælder.

Denne forælder har dog den stik modsatte oplevelse:

"Der mangler opfølgning på børnenes udvikling og trivsel, hvilket kan få det til at se ud, som om pædagogerne egentlig ikke interesserer sig for børnene."

En af grundene til, at samarbejdet trods alt fungerer fint, er måske, at hele 65 procent af forældrene synes, at pædagogerne er gode til at forklare, hvad de laver. Mange forældre giver udtryk for, at de har en god kommunikation med pædagogerne og får besked om, hvad der foregår i institutionen.

"Jeg er super glad for mit barns institution. Pædagogerne ser positivt på udfordringerne i hverdagen, er åbne for forslag og kan argumentere for, hvorfor de gør som de gør," skriver en forælder.

Det er igen forældrene til de mindre børn, som er gladest for kommunikationen og den orientering, de får i institutionen. Af flere besvarelser fremgår det, at forældre til børn i fritidshjem og især SFO'erne ikke er tilfredse med den måde, de bliver orienteret på. Nogle siger, at de ikke kan finde en pædagog at snakke med, når de henter deres barn.

"Der er ikke tid til at orientere om det enkelte barn, og ofte ved personalet ikke, hvad barnet har lavet i løbet af dagen," siger en forælder.

Nogle har forståelse for, at det ikke er med pædagogernes gode vilje, hvis de ikke får nok at vide om børnenes hverdag

"Jeg tror ikke, at personalet har tid til at prioritere forældrekontakten tilstrækkeligt højt," siger en forælder.



Ikke helt ærlige. Lars Klingenberg, formand for forældreorganisationen FOLA, mener, at resultatet af denne undersøgelse ligner mange andre brugertilfredshedsundersøgelser. Han er dog lidt skeptisk over for, om forældrene nu også svarer ærligt på spørgsmålene.

"Efter vores opfattelse mener mange forældre, at pædagogernes tid til at snakke med dem ikke er tilstrækkelig. Ser man bag tallene og læser de kommentarer, folk kommer med i sådan en undersøgelse, så viser det sig ofte, at folk alligevel i stor stil lufter deres frustrationer og utilfredshed. Det er også en kendt sag, at mange ikke kan holde tanken ud om, at deres barn går i en dårlig institution, så de lukker øjnene for deres utilfredshed. Derfor får vi måske ikke det helt reelle billede af, hvordan det ser ud i virkeligheden," siger han.

I de senere år er det også blevet meget mere almindeligt, at forældre flytter deres barn til en anden institution, hvis de er utilfredse, siger Lars Klingenberg.

"På et tidspunkt ender de i en institution, hvor de synes, at det fungerer. Og så kan de jo sige, at de er tilfredse," siger han.

Forældreformanden tror dog på, at forældrene har en udstrakt forståelse for pædagogernes dårlige arbejdsvilkår.

"De ved godt, at det ikke er pædagogerne, de skal skyde på, når besparelserne kan ses i institutionen. Men det er pædagogerne, de ser til daglig, og så kan de komme til at stå for skud, hvis forældrene oplever, at de ikke kan få en ordentlig kontakt," siger han.

At nogle pædagoger opleves som konfliktsky af forældrene, mener Lars Klingenberg er problematisk.

"Men forældrene må også gribe i egen barm, for mange af dem stiller store individuelle krav på deres børns vegne. De tænker måske mere individorienteret end fællesskabsorienteret. Som forældre må man huske på, at en daginstitution er et fællesskab, som vi traditionelt gerne har set, at vores børn lærer at fungere i. Hvis forældrene så møder institutionerne som steder, hvor det handler om, at man skal udvikle hvert enkelt barns kompetencer på bekostning af fællesskabet, kan jeg godt forestille mig, at der kommer konflikter. Og de er meget svære at håndtere for pædagogerne, fordi det er relativt nyt, og fordi det kan være svært at honorere forældrenes høje og også i nogle tilfælde urimelige krav i forhold til det enkelte barn," siger Lars Klingenberg.



DET MENER FORÆLDRENE

Spørgsmålene til forældrene er formuleret som udsagn, man kan erklære sig enig, overvejende enige, hverken/eller, overvejende

uenig eller uenig i. Undersøgelsen er gennemført for BUPL og Børn&Unge af Epinion. 794 forældre har svaret.