TEMA: FOLKESKOLEREFORM. Glæde blandet med forvirring. Vi aner ikke, hvad vi skal efter sommerferien

De glæder sig sådan set rigtig meget. Det bliver en spændende proces at skulle ind i folkeskolen og arbejde med at føre intentionerne fra folkeskolereformen ud i livet. Så langt er Henrik Holm, pædagog og tillidsrepræsentant på Lynge Skoles SFO i Allerød Kommune, og hans kolleger enige. Der er bare et lille problem:

»Vi ved ikke meget. Vi ved godt, sådan grundlæggende, hvilke opgaver vi skal løse, men personligt ved vi ikke, hvordan vores opgaver i skolen ser ud,« siger Henrik Holm.

Han ved hverken, hvilket team han skal arbejde i, hvad indholdet i den understøttende undervisning, han skal stå for, bliver, eller hvor mange timer han skal have i skolen.

»Det er ikke meldt ud endnu. Vi har afgivet ønske om, hvilke opgaver vi vil byde ind på, men ønskerne ligger stadig hos skoleledelsen. Vi får nok først en udmelding lige inden sommer­ferien,« siger han.

Det er ikke kun pædagogerne på Lynge Skole, der er usikre på, hvad reformen betyder på deres arbejde. En undersøgelse, som BUPL Nordsjælland har lavet blandt 405 pædagoger i 12 kommuner, herunder Allerød, viser, at 71 procent af pædagogerne i klub, skole og SFO ikke har fået tilstrækkelig information om reformens betydning for deres stilling.



Bivirkninger. Allerød Kommune har ifølge Henrik Holm ellers gjort sig umage for at sikre dialogen og skabe en reform med udgangspunkt i børnene.

»Det har haft den bivirkning, at i stedet for at planen er blevet meldt ud, ’sådan er det, sådan kører vi her’, så er det trukket ud. Der er utålmodighed både i lærergruppen og blandt os pædagoger efter at få at vide, hvordan det bliver,« siger Henrik Holm.

Til trods for den langstrakte proces har Allerød Kommune ikke behandlet pæda­gogerne og lærerne ens, mener Henrik Holm.

»Det har virket lidt, som om kommunen i første omgang har prioriteret at få lærerne på plads. Der var først et forståelsespapir mellem kommunen og lærerne, og meget sent kom der et forståelsespapir mellem kommunen og pædagogerne. Jeg bor selv i Furesø Kommune, og der kom der for et stykke tid siden et fælles forståelsespapir. Det har vi nu også i Allerød, men det havde jo været rart, hvis det havde været fælles fra starten,« siger Henrik Holm.



Ikke så vigtige. Forskelsbehandlinger er ikke kun foregået i Allerød. Kun 27 procent af pædagogerne i BUPL Nordsjællands undersøgelse mener, at kommunen anser deres bidrag for lige så vigtigt som lærernes, og kun 15 procent mener, at der er skabt forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde.

Henrik Holm tror, at der forudsætninger for et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere er til stede.

»Det håber jeg. Det er derfor, jeg synes, det havde været godt, hvis man havde lavet et fælles forståelsespapir fra starten,« siger han.



Ikke reelt inddraget. Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland, beklager, at arbejdet med reformen ikke har inddraget pædagogerne.

»Pædagogerne vil gerne, men de bliver ikke reelt inddraget i indførelsen af den nye skolereform. Så bliver vi nervøse for, at skolen bare vil blive mere af det samme, og at skolereformens intentioner ikke slår igennem,« siger han.

Han tror, kommunerne har koncentreret sig om budgetter, struktur og praktiske forhold.

»Så har de ikke taget den indholdsmæssige diskussion. Det er jo et reelt problem, hvis de grupper, der skal føre intentionerne i skolereformen ud i livet, ikke mener sig inddraget i fuldt omfang,« siger Lars Christensen og peger på, at både pædagoger og lærere ikke ved, hvad de skal lave til august.

»Som det ser ud nu, kan det blive en svær start på reformen. Man kan godt være bekymret for, at afstanden mellem intentionerne i skolereformen og den konkrete virkelighed bliver for stor,« siger han.