TEMA. FOLKESKOLEREFORM: Fem vidt forskellige udfald

REBILD:

Ambitionen blev skudt ned

I Rebild var der lagt op til en skolereform, som skulle være endnu mere ambitiøs og vidtrækkende end den, Folketinget har vedtaget. En helhedsskole med en skoledag fra 8-15 selv for de mindste børn i indskolingen skulle give mere tid til understøttende undervisning, anderledes faglige og sociale aktiviteter og mere sammenhængende forløb. Samtidig ville den længere skoledag betyde et reduceret SFO-tilbud. Så reduceret, at det i kommunens udspil blot blev kaldt et pasningstilbud.

Men kritiske høringssvar har fået Børne- og Ungdomsudvalget til at ændre mening. Det var især bekymringen for, at pasningstilbuddet ville blive for dårligt, når skoledagen blev udvidet, der fik politikerne til at underkende forvaltningens udspil og sige nej til helhedsskolen.

Nu skal Rebild Kommune i gang med en ’almindelig’ skolereform. Kommunen har sendt en ’ressourcetildelingsmodel’ i høring, så de enkelte skoler kan få overblik over, hvordan økonomien ser ud efter sommerferien.

Det bliver op til den enkelte skoleleder, hvordan personalesammensætningen skal være på skolen, dog skal forskellige faggrupper varetage den understøttende undervisning.



HADERSLEV:

En ulden jobgaranti

Lettelsen var stor blandt pædagoger, da Haderslev Kommune i november 2013 gav en jobgaranti i forbindelse med folkeskolereformen. Initiativet kom fra Udvalget for Børn og Familier, der ville sikre, at pædagoger og lærere ikke skulle fortabe sig i en faglig kamp om arbejdspladser, når skolereformen skal udmøntes. Jobsikkerheden skal danne basis for et ligeværdigt samarbejde om at udfolde reformen.

Men så meget jobgaranti var der alligevel ikke over løftet, fortæller Lone Skov Drejer, fællestillidsrepræsentant i Haderslev Kommune. For udvalget Børn og Familie har ikke beføjelser til at udstede jobgarantier. Det kan kun økonomiudvalget. Så jobgarantien var snarere en hensigtserklæring.

Hvordan skolereformen bliver udmøntet i Haderslev, er uklart. Der er nedsat projektgrupper, men kommunen har endnu ikke sendt et forslag i høring. Udmeldinger fra politikerne tyder dog på, at den enkelte skoleleder skal bestemme fordelingen mellem lærere og pædagoger.



HJØRRING:

Frustration og dramatik

Der bliver gået drastisk til værks i Hjørring i forbindelse med skolereformen. Kommunen har truffet en beslutning om at lukke alle SFO’erne. I stedet vil kommunen etablere et gratis pasningstilbud fra kl. 14 til 15.30. Den lokale børnehave får ansvaret for børn, der har behov for yderligere pasning, for eksempel om morgenen eller efter kl. 15.30. Prisen for pasning om morgenen og efter 15.30 forventes at ende på omkring 500 kroner om måneden.

Beslutningen om at lukke SFO’erne har mødt stor kritik. 8 ud af 10 forældre synes, det er en dårlig idé, at SFO’erne skal afløses af et andet tilbud, viser en undersøgelse, Epinion har lavet for BUPL. Også forældreorganisationerne Skole og Forældre og FOLA er kritiske over for beslutningen, som BUPL bestemt heller ikke er tilfreds med.

Det er endnu uafklaret, hvordan fritidstilbuddet i Hjørring skal udformes. I SFO’erne prøver frustrerede pædagoger at få det bedste ud af den tid, de stadig har en SFO at arbejde i.



ROSKILDE:

Ramt benhårdt af sparekrav

Skolereformen kommer til at gøre ondt i Roskilde. Der er lagt op til, at klubber skal spare 40 procent og SFO’er 25 procent af budgettet. Tilsammen skal de to fritidstilbud spare 23,2 millioner kroner i forbindelse med reformen.

Dertil kommer yderligere en besparelse i SFO’erne og klubberne på 4,5 millioner kroner, der hentes ved at reducere antallet af lederstillinger. Åbningstiderne i SFO og klub bliver også stærkt reduceret som en konsekvens af den længere skoledag.

Lige nu forhandler BUPL Midtsjælland om udmøntningen af besparelserne. Kommunen vil have afskediget 32 personer i klubberne og 33 i SFO’erne.

Klubområdet bliver reorganiseret, så kommunens 15 klubber bliver reduceret til 5.

I Roskilde Kommune bliver det den enkelte skoleleder, der skal bestemme personalesammensætningen og opgaverne til pædagogerne.



GLADSAXE:

Masser af pædagoger i skolen

I Gladsaxe er aftalerne om skolereformen faldet på plads. Pædagogerne kommer til at gennemsyre den nye skoledag i skolerne i Gladsaxe. Der bliver pædagoger på alle årgange, og de er tiltænkt en stor del af den understøttende undervisning. I børnehaveklasse skal pædagoger stå for 85 procent af den understøttende undervisning. Fra 1.-6. klassetrin skal pædagogerne stå for 65 procent, og for de store børn regner kommunen med, at pædagogerne står for 50 procent af den understøttende undervisning.

Der er samtidig afsat timer til, at pædagoger på andre måder indgår i undervisningen. Også i udskolingen, hvor der i gennemsnit er afsat 6 timer pr. skole pr. dag til at sikre, at pædagoger fra ungdomsklubben kan skabe relationer til de unge og dermed understøtte overgangen fra skole til klub. Kommunen gør ungdomsklubberne til et generelt tilbud uden forældrebetaling. De skal have åbent fra kl. 15, hvor skolen slutter.

Reformen skal blandt andet finansieres af lærerne, der skal undervise 2 timer og 15 minutter mere om ugen.