TEMA: FOLKESKOLEREFORM. Farvel til klubben. Charlotte og Rikke blev fyret

Den 1. maj i år stod undervisningsminister Christine Antorini (S) på flere taler­stole i København og Nordsjælland. I Centerhallen i Allerød argumenterede hun varmt for, at folk skulle bruge deres stemmeret til parlamentsvalget.

Langt derfra – i Hjørring – er det næppe EU og røde faner, der får dagen til at stå klart i erindringen. Pædagogerne Rikke Mie Jensen og Charlotte Ahrenkiel Jensen husker snarere, at 1. maj var dagen, hvor de fik besked om konsekvenserne af den reform, som Christine Antorini stolt står i spidsen for.

Hjørring Kommune lukker alle SFO’er og samler kommunens klubber til to. Derfor modtog de to klubpædagoger et brev fra Hjørring Kommune med besked om, at de havde mistet deres arbejde. Det samme gjorde 4 andre klubpædagoger og 8 SFO-pædagoger.

»Det er ubehageligt,« siger Charlotte Ahrenkiel Jensen, der de seneste tre år har arbejdet på Holmegårdskolen i Hjørring.

»Jeg er aldrig blevet fyret før, men da brevet kom, gik det op for mig, at det var virkelighed. Jeg kan godt forstå, at folk kan blive deprimeret af at blive fyret. Jeg er heldigvis ved godt mod og tror, at jeg nok skal finde et nyt job. Det er også et lille plus, at jeg ikke er blevet prikket ud og fyret, fordi jeg ikke kunne klare mit job. Det er på grund af en politisk beslutning,« siger hun.

Charlotte Ahrenkiel Jensens op­sigelsesperiode løber frem til den 31. oktober. Efter sommerferien har hun dog ikke en arbejdsplads, da klubben, som hun formelt er ansat i, lukker. De sidste tre måneder, hun er ansat, skal hun sandsynligvis fungere i en støttefunktion på skolen.



Reformen bekymrer. Rikke Mie Jensen blev også opsagt fra sit job i klubben Dyregården Ferdinand 1. maj og hendes ansættelse stopper også 31. oktober. Hun er dog fritstillet fra 1. august.

For hende har den værste periode været forløbet op til fyringen, hvor politikerne lang tid forinden havde besluttet, at der skulle nedlægges pædagogstillinger. De fleste tanker blev dog brugt på selve indholdet i reformen og konsekvenserne i Hjørring.

»Det at blive fyret har ikke været så hårdt. Jeg er mere bekymret for selve reformen og Hjørring-modellen. Det har fyldt rigtig meget for mig, og mine søvnløse nætter har primært handlet om indholdet i reformen. Jeg tror, at fritidspædagogikken har en stor rolle at spille, og jeg er bekymret for, hvad der sker efter sommerferien,« siger Rikke Mie Jensen.

Bekymringen går blandt andet på nogle af de børn, der efter skole har gavn af at komme på Dyregården Ferdinand, der har frie rammer, voksne at tale med og ikke mindst dyr, som skal passes. Den cocktail har mange børn brugt til at høste selvtillid og til at lære på en anden måde end i skolen, fortæller Rikke Mie Jensen.



Skal køre langt. Charlotte Ahrenkiel Jensen er i gang med at afsøge jobmarkedet og gøre netværket opmærksom på, at hun leder efter job. Som de andre fyrede pædagoger i kommunen er hun med i en jobpulje, hvor de kan få lov til at søge job og komme til samtale, inden et job bliver slået op eksternt. Det gælder kun i opsigelsesperioden, og Hjørring Kommune er et vanskeligt sted for en pædagog at få nyt arbejde.

»Jeg kan se på opslagene, at jeg sandsynligvis skal søge længere sydpå for at få job. Jeg skal måske til Brønderslev eller Aalborg, hvilket betyder, at jeg kommer til at bruge længere tid på transport. Jeg har ikke små børn længere, så det kan godt lade sig gøre, men det vil da ændre mit familieliv,« siger hun.

I forhold til jobsøgningen er Charlotte Ahrenkiel Jensen rimelig åben, og hun har givet sig selv det kvalifikationsmæssige forspring, at hun er i gang med en uddannelse i fysiurgisk massage, som kommer oven i en tidligere uddannelse som motorikvejleder.

»Man ved, at der er en sammenhæng mellem det motoriske og indlæringen, så måske kan det give muligheder på en skole, og det kan også bruges, hvis jeg vil søge mod handicap­området. Jeg håber, at det er et plus for mig,« siger hun.



Skift til specialområdet. For Rikke Mie Jensen er fyringen måske en anledning til at skifte spor.»Jeg vil gerne prøve noget andet. Jeg elsker at arbejde som pædagog, men jeg vil forsøge at søge over mod socialområdet måske i en mentor/kontaktordning. Jeg håber, det kan lade sig gøre at skifte,« siger pædagogen, der allerede har taget dele af en pædagogisk diplomuddannelse, som blandt andet indeholder elementer som neuropædagogik og inklusion, hvilket kan være relevant for et arbejde inden for specialområdet. Indtil videre har hun dog ikke et job på hånden. Økonomisk set går det også, selvom det ikke skulle lykkes lige med det samme.

»Da jeg vidste, det nærmede sig, undersøgte jeg min økonomi, og jeg kan godt klare mig uden at skulle finde et nyt sted at bo og den slags. Det giver en vis tryghed,« siger hun.