TEMA. FOLKESKOLEREFORM: Det kan godt gå ud over nattesøvnen

Det er formiddag, og der er forholdsvis stille i Balleskolens SFO i Silkeborg. Der har været møde, og der falder lige et par hurtige bemærkninger mellem pædagogerne og deres leder, Birgit Skalmstang. Humøret er godt, men man skal ikke snakke med lederen ret længe, før ansigtet udstråler en vis bekymring.

»Det hele ser meget usikkert ud, og jeg kunne godt tænke mig et mere klart politisk signal om, hvordan ledelsen bør se ud i fremtiden,« siger hun.

»Når vi fremover skal lægge hovedparten af vores arbejdstid i børnenes skoletid, kan jeg jo ikke kun være leder for fritidsdelen. I Silkeborg Kommune har der været talt om, at vi SFO-ledere måske skal være det for hele indskolingen, men så skal vi jo også være leder for indskolingslærerne. Hvad siger de til det? Og hvis lederen bliver en lærer, skal en læreruddannet være leder for de pædagogisk uddannede. Hvad siger de så til det?«

Selv har Birgit Skalmstang gjort op med sig selv, at det vil hun ikke. Hvis det bliver modellen, siger hun fra.

»Det bliver en turbulent tid, hvor vi som pædagoger mister fodfæste. Vi er jo vant til at arbejde med børnene ud fra deres interesser i fritiden. Nu skal vi omstille os til at være pædagoger i skoletiden, og det kræver en del efteruddannelse. Samtidig ved vi ikke, hvor mange forældre der trækker deres børn ud af fritidsdelen, og hvad det kommer til at betyde økonomisk. Ledelsesmæssigt bliver der nok at se til i forvejen, og skulle jeg så samtidig være leder for lærerne i indskolingen og dermed en helt ny faggruppe? Den rolle kan jeg ikke se mig selv i,« siger Birgit Skalmstang.



Midlertidig ledelse? Hun håber på en form for delt ledelse af indskolingen, hvor en pædagogisk uddannet og en læreruddannet arbejder sammen.

»Det kunne eventuelt være en midlertidig ordning de første par år, indtil reformen er indarbejdet. Derefter kan man tage stilling til, hvordan ledelsen skal være permanent. Jeg synes, at vore lokalpolitikere bør komme med et politisk signal om, at sådan bør det være. Som det er nu, er det jo meget op til den enkelte skoleleder,« siger Birgit Skalmstang. »Jeg er så heldig at have en skoleleder, der er meget indstillet på at lade os pædagoger spille en vigtig rolle i den understøttende undervisning. Samtidig har vores kommune forsikret, at alle i hvert fald de næste halvandet år kan beholde deres arbejde, hvis de selv vil. Det er i sig selv udmærket, men jeg bryder mig ikke om de sidste fire ord, ’hvis de selv vil’. Der ligger lidt den der med, at vi kan blive, hvis vi makker ret,« siger Birgit Skalmstang.

Hun er glad for, at pædagogerne skal spille en aktiv rolle i skoletiden, og det samme oplever hun hos hovedparten af SFO-pædagogerne.

»Men når de nu ser sort på hvidt, at det bliver hovedparten af deres arbejdstid, breder der sig alligevel en vis usikkerhed. Det skal jeg selvfølgelig håndtere som leder samtidig med, at jeg selv er usikker på, hvordan min lederrolle bliver. Det kan godt give nogle spekulationer,« siger SFO-lederen.

Hun har en god kommunikation med skolelederen, og hun har gjort sig klart, hvad hun vil og først og fremmest ikke vil. Alligevel ser hun frem til, at ledelsesspørgsmålet falder på plads.

»Og det bliver godt for nattesøvnen,« siger hun.