TEMA. FOLKESKOLEREFORM: Antorini og BUPL mener

Antorini: Ingen reform uden pædagoger

Mange skolepædagoger er bekymrede for deres stillinger, men folkeskolen har brug for pædagoger. Det fastslår undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Vi kan simpelthen ikke lave den nye folkeskole uden pædagogernes kompetencer,« siger hun.

Hun fremhæver, at pædagog­erne nu for første gang er nævnt som en del af den faglighed, der skal være omkring børnene i folkeskolen.

»Pædagogerne er for mig at se en helt central del, når vi tænker den understøttende undervisning,« siger Christine Antorini og peger også på trivsel, inklusion, klasseledelse og relationer som områder, hvor pædagoger er dygtige.

»Med den ændrede folkeskolelov giver vi langt større muligheder for, at alle de kompetencer og kvalifikationer, pædagoger har, kan inddrages i folkeskolens undervisning,« siger hun.

I ministerens optik kommer der ikke kun en folkeskolereform.

»Det er en læringsreform på tværs af leg, læring og undervisning. Både som lærer og pædagog skal man arbejde med at udvikle gode læringsforløb for børnene, hvor man kan få alle med,« siger hun.

Christine Antorini kan godt forstå, at mange pædagoger er usikre på, hvordan deres arbejde bliver fra august, og om der overhovedet bliver plads til dem i den nye folkeskole.

»Men kommunerne har ansvaret for, hvordan de får det rette mix af medarbejdere. Jeg kan ikke udstikke garantier for personalesammensætningen, men man kan ikke gennemføre intentionerne i reformen, uden at pædagogerne får en central rolle,« siger hun.



BUPL: Utrygheden må være det værste

Om et halvt år møder børn, lærere og pædagoger op i en helt ny folkeskole, hvor pædagoger skal indgå både i den understøttende undervisning og på andre måder. Men mange kommuner har ikke planerne klar for, hvordan reformen skal implementeres, og det er et kæmpestort problem, mener BUPL’s formand Henning Pedersen.

»Pædagogernes stillinger er på spil. Det skaber enorm utryghed. Den utryghed må være det værste i øjeblikket,« siger Henning Pedersen.

Mange kommuner og skoler har måske en forventning om, at pædagogerne selv skal bidrage til at finde frem til, hvordan skolereformen skal realiseres.

»Men det bidrag får man ikke frem i en tid, hvor de er utrygge ved, om de overhovedet har et job. Det er demotiverende, at man har den utryghed, at man ikke ved, om man er købt eller solgt,« siger Henning Pedersen.

Han fremhæver de kommuner, der har skabt tryghed ved at melde ud, at kommunen tager udgangspunkt i de lærere og pædagoger, der er.

»Så er det meget mere motiverende at være med til at pege på de nye måder at arbejde på,« siger han.

Henning Pedersen glæder sig til gengæld over, at de gode erfaringer, som for eksempel pædagogerne fra Grantofteskolen i Ballerup har, nu begynder at komme frem.

»Der er steder, hvor samarbejdet fungerer, som ikke har noget som helst med folkeskolereformen at gøre. Det er de erfaringer, der skal bringes ind i reformen,« siger han.

»Der har været arbejdet med det. Nogle steder i så mange år, at pædagogerne er ved at finde deres egne ben, og lærerne er ved at finde ud af, hvad pædagogerne kan,« siger Henning Pedersen.