TEMA. Etik og moral skal også gælde online

På Nyager Skole i Rødovre har pædagogerne ansvaret for undervisningen i trivselstimer på alle klassetrin. Men det er ikke tilfældigt, hvad der foregår. Pædagogerne har nemlig et undervisningsmateriale at tage udgangspunkt i, hvor indholdet er målrettet de enkelte klassetrin. Eleverne når blandt andet igennem ’Den gode klassekultur’, ’Antimobning', ’Pubertet’, ’Jeg er teenager’ og ’Unges rettigheder og medborgerskab’ i løbet af deres skoletid.



I 4. og 6. klasse står der digital dannelse på programmet. Her er det meningen, at eleverne blandt andet skal lære om god netadfærd. De skal lære at forholde sig kritisk til det, man kan se og læse på nettet. De skal lære, hvad man kan dele – og hvad man ikke kan dele. De skal lære om mobning på nettet og udarbejde fælles digitale spilleregler.



Der er nok at tage fat på, når man skal lære at navigere i det digitale univers, fortæller Brian Klaaby, der er AKT-pædagog på Nyager Skole.

»Den digitale verden er virkelig for børnene. Men vi skal have trukket de værdisæt, vi voksne har, ind i den digitale verden. For der er de allerede i 4. klasse, når vi begynder at undervise i digital dannelse,« siger han.



Hård retorik. Når børnene skal træde de første skridt i den digitale verden, hvor man pludselig kan kommunikere med sine venner på en helt anden måde, er det især retorikken, der kan skabe problemer, mener Brian Klaaby.



»De er meget hurtige med hjerter og ’jeg elsker dig’. De bruger meget store ord. Men de er lige så hurtige til at blive meget grimme i sproget, når relationen går den anden vej. Det kan hurtigt blive voldsomt. De er også hurtige til at gå op ad konflikttrappen,« siger han.



Som eksempel på, hvor let det kan være at springe nogle trin over på konflikttrappen i den digitale verden, fortæller Brian Klaaby om et Minecraftforløb før sommerferien. Brian Klaaby havde været på kursus i at bruge Minecraft som undervisningsredskab, og nu skulle børnene bygge en kopi af skolen i det populære digitale byggeunivers.

I en gruppe drenge, der ellers havde bygget flittigt hele dagen, var der opstået uenighed om, hvorvidt den ene dreng måtte få lov at sætte en smiley ind til sidst. Det kunne han ikke få lov til, mente de andre drenge.



»Så han trykkede på en dynamit i spillet og sprængte det hele i luften. Det tager et sekund at ødelægge otte timers arbejde. Det måtte vi lige have fulgt op på,« konstaterer Brian Klaaby.



Siden har han været meget omhyggelig med at få indprentet over for børnene, hvad forventningerne er til dem, når de skal arbejde med digitale projekter.

»Hvis jeg har bygget noget i sløjd, så er forventningerne, at du ikke går ned og tramper på mine ting, når jeg har bygget det. De samme forventninger har jeg i den digitale verden. Når jeg har bygget noget, så har jeg en forventning om, at du ikke ødelægger det,« opsummerer han.



At vende en supertanker. Også pigerne kan hurtigt få tingene til at eskalere, når kommunikationen foregår digitalt.

»Pigefnidder har fået en anden platform. De er blevet mere udspekulerede og er hurtige til at få opbakning og rotte sig sammen,« siger Brian Klaaby.



Når der er en krise med pigerne, prøver Brian Klaaby at snakke med dem om, hvordan man ville snakke sammen, hvis man stod ansigt til ansigt.

»Og der er de rimeligt klar over, hvad reglerne er. Så jeg prøver at lave en kobling til den virkelige verden: ’Du vil ikke tale sådan til din bedste veninde, hvis det ikke var på den her medieplatform’. Den etik og moral, man har i vores verden, skal man også tage med i den digitale verden,« siger han.

Gør det indtryk?

»Det er det ved at gøre nu. I starten tror jeg, de opfattede mig som: ’Han siger bare noget’. Det er en supertanker, der skal vendes, men jeg synes, vi er på vej.«

Men de fleste børn får først øjnene op for, at man skal huske at opføre sig pænt i den digitale verden, når de er kommet til at gå over stregen, er Brian Klaabys erfaring.

»De skal opdage, at der er nogle konsekvenser i den digitale verden. Det er ikke bare sjovt og uden repressalier, hvis jeg skriver en masse grimt til mine klassekammerater,« siger han.



Generelt tager børnene godt imod undervisningen i digital dannelse.

»De synes, det er sjovt, at jeg ikke er eksperten mere. Vi er mere sammen om at udforske noget – men jeg har også noget, jeg skal fortælle dem. De får også en øjenåbner. For mange er ikke klar over, hvad det gør ved folk. Hvis jeg sparker dig over benet i frikvarteret, bliver du ked af det, men koblingen er der ikke på samme måde i det digitale,« siger Brian Klaaby.



Trivselstimernes læreplan er god til at sikre, at alle eleverne kommer igennem det samme stof, også omkring digital dannelse, men et forløb i 4. klasse og et i 6. klasse er ikke helt nok, vurderer Brian Klaaby.

»Der er mange ting i vores trivselstimer, der ikke omhandler brugen af medier. Vi skal have digital dannelse implementeret endnu mere i vores trivselstimer, og så håber jeg, at værdisættet om, hvordan man skal opføre sig digitalt, bliver indarbejdet.«



Sådan underviser vi i digital dannelse

På Nyager Skole står pædagogerne for trivselstimerne i skoletiden. Pædagogerne har udarbejdet undervisningsmaterialerne. Se forløb for 4. klassetrin her.

• Dit liv på nettet. Sætter fokus på forskellige problemstillinger omkring digital adfærd med henblik på at styrke elevernes digitale dannelse.
• Billeder på nettet. Eleverne skal i grupper reflektere over, hvilke af billederne det er i orden at lægge op på nettet, og hvilke af billederne de ikke vil lægge op.
• Deling på nettet. Fælles dialog i klassen omkring etik og regler ved deling af billeder og videoer på nettet. Eleverne skal tage stilling til, hvorvidt og hvornår det er vigtigt at spørge om lov, inden man deler billeder af andre.
• Digitale fodspor. Der undervises i digitale fodspor, og hvilke betydninger elevernes færden på nettet kan have på både godt og ondt.
• Chat på nettet. Eleverne undervises i fordele og ulemper i forbindelse med chat og SMS, og de opfordres til selv at forholde sig hertil.
• Privatliv på nettet. Forskellige perspektiver på privatliv på nettet med særlig vægt på værdien i at have tillid til andre, men samtidig også værne om egen og andres ret til privatliv på nettet.
• Digital mobning og kommunikation. Eleverne skal reflektere over forskellene mellem mobning i virkeligheden og digitalt, samt forskellene mellem kommunikation i virkeligheden og på nettet.
• Misforståelser. Der undervises i digital kommunikation, og i hvordan denne kan medføre misforståelser mellem afsender og modtager, når kropssproget ikke er en del af kommunikationen.
• I følelsernes vold. Der undervises i følelsers mulige betydninger for, hvordan man konkret vælger at kommunikere og udtrykke sig, samt hvordan man i denne forbindelse kan komme til at skrive noget, som man senere kan fortryde.
• Dilemmaspørgsmål. Med udgangspunkt i små cases fra SSP skal eleverne arbejde i grupper om, hvordan de bedst muligt kan håndtere vanskelige situationer på nettet.
• Klassens regler for digital kommunikation. På baggrund af hele forløbet skabes fælles dialog omkring digital kommunikation i klassen, og i samarbejde mellem eleverne udarbejdes fælles regler i klassen om brug af eksempelvis mobiltelefoner og sociale medier.
• I 6. klasse skal eleverne igennem stort set de samme emner, men undervisningsmaterialet er tilpasset klassetrinnet.