TEMA: En kasse med ny teknologi gør ikke dagtilbud digitale

Danske børn er blandt de mest digitale i verden. De vokser op i nogle af verdens mest digitale og ’dimseglade’ hjem. Hver tredje 3-6-årige barn er på Youtube hver dag, viser DR’s årlige medierapport fra 2016.

Og børn møder i høj grad it og smart teknologi i daginstitutioner og skoler. Især efter, at digital dannelse sidste år blev skrevet ind i den fællesoffentlige digitaliserings­strategi.

Og dog. For der er stor forskel på frontløbere og bagstræbere blandt kommuner, dagtilbud og pædagoger, når det gælder teknologi og digitalisering.

»Der er nogle fyrtårn, som har grebet digitaliseringen. Nogle kommuner er meget dygtige og arbejder kreativt og skabende med teknologi. Andre henter nogle apps og bruger iPaden om eftermiddagen på stuen. Men derfra og til, at alle nu ved, hvad vi skal bruge teknologien til, er der langt,« siger Stine Liv Johansen, medieforsker ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og forsker i det digitale arbejde i dagtilbud og indskoling.

»Billedet er broget, som jeg hører det fra institutionerne,« fortæller hun.

»Et klokkeklart eksempel på, at noget er skævt, er, at det er muligt i dag at gå igennem pædagoguddannelsen uden at lære om sociale medier. Der er masser af kurser i kommunerne og flere dygtige it-konsulenter, men ikke i alle kommuner. Det er absolut heller ikke alle pædagoger, som hopper med, fordi der stadig er en forståelse af, at det digitale er noget helt andet end det pædagogiske arbejde,« siger Stine Liv Johansen.



Æggeurspædagogik. Det er også en af konklusionerne i et udviklingsprojekt om implementering af digital leg og læringsmiljø i et samarbejde mellem UC Syd, Aalborg Universitet og Tønder Kommune. I forundersøgelser stødte forskerne på en konflikt mellem ønskerne på forvaltningsniveau og dem ude i institutionerne. Og de så, at de store visioner med digitaliseringsstrategier i praksis ofte ender som indkøb af iPads og ’æggeurspædagogik’ med 20 minutters spil ad gangen.

Men man kan ikke bare aflevere en kasse med skærme og så håbe på, at digitaliseringen blomstrer, lyder det fra Hildegunn Juulsgaard Johannesen, projektleder og adjunkt i udvikling og forskning hos UC Syd.

»Det er vores indtryk, at det er lidt en jungle for både børn og pædagoger og svært for dem at vide, hvad de skal tage fat i. Digitaliseringen er blevet et vilkår og har fået værdi i sig selv. Og udgangspunktet er tit, at en digital strategi kommer oppe fra forvaltningen,« forklarer Hildegunn Juulsgaard Johannesen og peger på, at det betyder, at strategien ofte ikke bundfælder sig bredt. Det bliver let frontløberne blandt pædagogerne eller institutionerne, som griber det nye og stormer af sted uden at få kollegerne med. »Og så ender det på hylden. Det tror jeg, kommunerne glemmer, når de køber udstyr,« siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen.



Nedefra og op. UC Syd og forskerne arbejder på at udvikle en implementeringsmodel for det pædagogiske arbejde med digitale medier, som de afprøver i tre dag­tilbud i Tønder Kommune. En ’nedefra og op’-model, som handler om didaktik og pædagogik, så digitaliseringen ikke sker på forvaltningens og teknologiens præmisser, men på en pædagogisk baggrund.

»Det handler om at finde mening i det og turde spørge: Hvorfor er det vigtigt at bruge det digitale her? Den proces er vigtig, og jeg tror, det indebærer kompetenceudvikling for eksempel som aktionslæring i egen praksis kombineret med en saltvandsindsprøjtning af undervisning,« siger Hildegunn Juulsgaard Johannesen.

Medieforsker Stine Liv Johansen er enig og forstår godt, at mange pædagoger opgivende spørger: Hvad skal vi dog stille op?

»Børn skal stadig smøres ind i mudder, maling og bolledej, men vi skal inddrage det digitale, fordi det er en del af vores børns liv. Det skal ikke være på digitaliseringens præmisser, men mere så det understøtter dannelsesprocesser, kreativitet og sprog, udvider legen og det skabende og lærer børn at være kritiske. Vi står i et vadested og skal henimod en skabende og kreativ måde at bruge digitale medier på,« siger medieforskeren.



Mere uddannelse. Ole Christensen, ekspert i mediepædagogik og lektor på UCC Campus Carlsberg, er bekymret over det store fokus på teknologi og indkøb af dyrt it-grej i stedet for at investere i at udvikle ny pædagogik. Han har udviklet og forsket i brugen af teknologier i folkeskolen i 25 år og har de senere år også arbejdet med digitalisering i dagtilbud.

»Teknologi er blevet en trylleformular, når politikere vil udvikle noget hurtigt. Så kommer der nogle konsulenter udefra med teknologier og dingenoter og fortæller, hvad pædagoger og lærere skal gøre med dem i stedet for at fokusere på at inddrage digitale ressourcer, der hvor det giver pædagogisk ­merværdi. Vi skal have det pædagogiske personale på banen,« opfordrer Ole Christensen og anbefaler:

»I stedet for at købe kasser med dingenoter skal vi købe tid til at udvikle læringsfællesskaber og praksis. Jeg vil ikke være lyseslukker eller teknologisk bagstræberisk, men det vil være ærgerligt, hvis dagtilbud gentager den store fejl fra skoleverdenen, hvor man har købt sindssygt mange interaktive tavler, som aldrig bliver brugt til noget. Når man tænker på, at Danmark er et af de lande med mest digitalisering, så er det tankevækkende, hvor få pædagoger og lærere der bruger det kreativt,« siger Ole Christensen.



Demokratisk dannelse. At strategien er slået fejl, mener også Eva Fog, som er uddannet Steiner-pædagog, men kalder sig ’digital optimist’. Hun arbejder med digitalisering for 0-18-årige og er stifter af foreningen DigiPippi, som arbejder med piger og it.

»Jeg er pro teknologi, men har den holdning, at vi har tvangsdigitaliseret folk på samme måde, som man tvangsfodrer gæs. Vi har bare kylet teknologi efter folk for teknologiens skyld i stedet for at inkludere de mennesker, som skal arbejde med den, og vise praktikerne nye måder at bruge teknologien på til at supplere det, de allerede kan. Så bliver der sendt et par spydspidser på en midlertidig uddannelse, som skal komme tilbage og løfte opgaven. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på,« konstaterer Eva Fog og lægger op til en diskussion, som ifølge BUPL’s formand, Elisa Bergmann, er rigtig vigtig at tage.

Nemlig: Hvordan vi sikrer, at børn er beredte på den digitale fremtid og bliver opdraget til en kritisk tilgang til de digitale muligheder.

»Digital dannelse handler lige så meget om demokratisk dannelse. Hvis man skal indgå som ligeværdigt menneske og skal kunne påvirke fællesskabet, skal man kunne begå sig digitalt, for ellers bliver man sat udenfor fællesskabet og demokratiet. Vi skal sikre, at alle børn kan deltage, og det er i høj grad en pædagogopgave. Men lige nu er vi som faggruppe ikke klædt godt nok på til at gå ind i området. Der har været tendens til, at hvis kommunen synes, vi skal være digitale, så får man en iPad. Men det bliver vi ikke dygtige af. Vi har heller ikke selv været dygtige til at forholde os kritisk til, hvad der findes af muligheder,« erkender Elisa Bergmann og opfordrer pædagoger og ledere til at diskutere digitalisering på hver enkelt arbejdsplads.

»Teknologien er ikke bare noget, der overmander os. Vi har en forpligtelse til at tage den til os, men vi skal ikke være ukritiske. Og kommunerne skal være meget opmærksomme på ikke bare at give redskaber, men også at sørge for kompetencerne,« siger BUPL-formanden.

Hun er bekymret over den voksende skov af programmer, koncepter og digitale systemer, der bevæger sig ind i de danske dagtilbud i effektiviseringens hellige navn.

»I stedet for at udvikle praksis laver man koncepter og programmer, samtidig med at man skærer ned på vores område, som i forvejen bløder. Nogle kommuner bruger op til 14 koncepter, som pædagogerne skal forholde sig til. Jeg synes slet ikke, vi har talt nok om, hvor stor betydning det har, at vi kommercialiserer vores område og profession via digitale medier,« siger Elisa Bergmann.



Digital dannelse i dagtilbud

I 2016 blev digital dannelse for børn og unge skrevet ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digital dannelse handler om, at børn og unge tilegner sig en god digital adfærd, bliver bevidste og målrettede i deres brug af teknologi og bliver i stand til at begå sig læringsmæssigt, socialt, etisk og produktivt i den digitale virkelighed. Ved at sætte fokus på digital dannelse i den pædagogiske praksis, blandt andet i dagtilbud, opbygger børn forudsætninger for:

● At blive rustet til at være kritisk tænkende, innovative og undersøgende i arbejdet med it og medier.

● At bruge teknologi aktivt til at løse problemstillinger.

● At deltage socialt online.

● At kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt med it og socialt online.



Initiativet gennemføres i samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, Undervisningsministeriets styrelse for It og læring samt KL.



Kilde: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, Initiativ 9.1: digital dannelse for børn og unge.