TEMA: Eksperternes frygt. Kontanthjælpsloft får unge til selvskade

Flere end 62.000 børn er berørt af den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i efteråret 2016. Det bekymrer psykologer og Børnerådets formand, som frygter, at endnu flere unge vil begynde at selvskade som konsekvens af, at familiernes økonomi presses.

En analyse fra Børnerådet viser nemlig, at børn, der skader sig selv, ofte kommer fra økonomisk trængte familier. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1.260 9. klasses elever. Blandt dem, der selvskadede, svarede 19 procent, at de kommer fra en økonomisk velstillet familie. Til sammenligning svarede 34 procent, at de kommer fra en økonomisk trængt familie.

Den sammenhæng genkender både Bo Møhl og Lotte Rubæk, psykologer og forfattere til bøger om selvskade. Lotte Rubæk er ikke i tvivl om, kontanthjælpsloftet øger risikoen for, at reformramte børn og unge udvikler forskellige tegn på mistrivsel.

»Når socialt dårligt stillede bliver endnu dårligere stillet, vil det øge presset på de pågældende familier, og man vil kunne se børn og unge som symptombærere i form af udvikling af selvskade, spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser,« siger hun.

Lotte Rubæk bliver bakket op af Børnerådets formand, Per Larsen, der især hæfter sig ved konsekvensen af de afsavn, som børn af kontanthjælpsmodtagere kan opleve.

»Når det samlede rådighedsbeløb bliver mindre, er det uundgåeligt, at det påvirker børnene. Det betyder, at børnene ikke kan leve op til de standarder, som de møder hos kammeraterne. Det handler ikke om, at de ikke har iPads – det handler om de helt basale ting, der er normen i en børnegruppe. For eksempel at man ikke kan invitere venner hjem til fødselsdag, fordi man ikke vil udstille sin families fattigdom, og fordi der ikke er råd til det,« siger han.



Eksklusionen trykker. Analysen fra Børnerådet viser, at 42 procent af de unge, der har selvskadet, er blevet mobbet inden for det seneste år. Rapporten viser desuden, at unge, der har selvskadet, oftere føler sig ensomme og har lavere selvværd end unge, der aldrig har skadet sig selv.

»Når man bliver nødt til at ekskludere sig selv fra fællesskabet, fordi der ikke er råd til lejrture eller fødselsdage, bliver børnene ­ensomme og trives ad pommern til. Det betyder, at der er en reel risiko for, at de kan havne i en selvskadende situation,« siger Per Larsen.

Laura Lindahl, socialordfører i Liberal Alliance, der sidder i regeringen, anerkender ikke, at der er en sammenhæng mellem familiernes økonomi og børns risiko for at havne i selvskade.

Hun mener, at overførselsindkomsterne i Danmark er så høje, at de ikke kan være udslagsgivende for, om børn eller unge udvikler selvskadende adfærd.

»Det kan jo være, at det (det at selvskade, red.) skyldes, at der er en sammenhæng mellem de familier, der står udenfor arbejdsmarkedet, og familier med sociale udfordringer. Det handler ikke om, hvor mange penge, de får,« siger hun og til­føjer: »Det kan være, at jeg mente, det var anderledes, hvis kontanthjælpen var langt lavere.«



Wake-up call. Men psykolog Lotte Rubæk er ikke I tvivl om, at det påvirker de unge kontanthjælpsmodtagere negativt, at de nu får en lav ydelse, der svarer til SU.

»Det sender et signal til de unge om, at hvis de ikke er klar eller ikke i stand til at tage en uddannelse, så har de ikke værdi for samfundet. De kan få en følelse af at være utilstrækkelige, fordi de ikke har en værdi i sig selv, og det kan øge risikoen for selvskade og andre former for risikoadfærd,« siger Lotte Rubæk, der bakkes op af Per Larsen:

»Alt for mange børn mistrives, og det her er et wake-up call til os alle sammen om, at vi bliver nødt til at ændre noget i samfundet. Vi skal have tidligere indsatser, bedre normeringer og tid til at give børn den opmærksomhed, de trænger til. Der er alt for mange børn og unge, der lige nu er i risikozonen, og det kan vi ikke være bekendt,« tilføjer han.