TEMA: DYR I PÆDAGOGIK. Klappefår til frokost

Børnehaven er tom og helt stille. Det er onsdag, klokken er 11, og regnen er først lige holdt op i Simmerbølle Børnehave på Langeland. Alligevel kommer lyden af børnestemmer ikke fra de farverige lokaler indenfor, men fra den grønne have udenfor.

Børnehavebørn i sidste nye bævernylon-skrig, mudrede støvler og ditto ansigter, bygger huler i skoven og slotte i sandkassen.

Leder Ole Goldschmidt viser ned i legepladsens ene ende. Her står pædagogmedhjælper Linda Jørgensen og 8-10 børn foran en stor indhegning. Klar til at fodre og hygge om børnehavens får, geder, høns og kaniner.

Udstyret med friske grene og lidt grøntsagsrester fra formiddagsmaden begiver Linda og børnene sig ind i indhegningen. Børnene kender rutinen, og få minutter senere er de i fuld gang.

»Jeg henter hø. Hvad skal vi gøre med høet?« råber en lyshåret gut og spæner af sted sammen med et par af de andre drenge. Imens leger to små purke med smørrede smil med vandhanen og den spand, som skal fyldes med friskt vand til får og geder.

Ved indgangen til kaninburet venter et par piger utålmodigt på, at Linda lukker op.

»Det er kun os tre,« siger en af de store piger og spærrer indgangen til buret. Der må kun være tre børn i buret ad gangen, så det er med at holde sig til, hvis man vil være den første til at kæle med de små pelsklumper.

Børnene sætter sig på skift på kaninkæle-kassen i det lille bur, og der bliver klappet og aet til den store guldmedalje. De store børn lærer de mindre, hvordan dyrene skal håndteres.

»Du skal altså holde den under numsen. Ellers er det forkert.«

Der er god tid. Alle børn får klappet både får, geder og kaniner, før turen går videre til hønsene, der også skal fodres.

»Nu går jeg altså ind,« siger en dreng i blåt regntøj og Spiderman-gummistøvler.

»Denne omgang høns er mærkeligt uselskabelige og ikke særligt sjove. Derfor bliver de også snart til frokost, så børnehaven kan få nogle nye, interessante høns,« fortæller Marianne Lund Sørensen, der er pædagog i børnehaven.

Da dyrene er fodret, er det frokosttid. Børnene myldrer ind, hænger overtøjet i garderoben, vasker hænder og sætter sig til rette ved bordet. I dag er det Mads og Mikes tur til at hente frokostvognen til deres bord. Da vognen er hentet, sætter børnene både mad og service på bordet, og så præsenterer pædagogerne maden for børnene.

»I dag skal vi have æg ude fra hønsene, rejer og tomat, torskerogn, resterne af skinken, som vi fik i går med flødekartofler, og vores egen hjemmelavede lammeleverpostej med bacon.«

Pædagogerne opfordrer børnene til at spise lidt af det hele, men indimellem sker det, at børnene får tiltusket sig fire madder med samme pålæg. I dag er det Mads, og det er det hele værd, for som han siger: »Vores leverpostej er altså min yndlingsret!«



Børnene følger processen fra jord til bord

I Simmerbølle Børnehave lærer børnene, hvor maden kommer fra. Børnehaven har produktions- og kæledyr, drivhus og en lille køkkenhave, og børnene er med til at luge, vande, plukke æbler og så videre.

»Børnene skal lære, hvad det er, de putter i munden. Hvis de skal have en forståelse af, hvordan maden ender på bordet, bliver de nødt til at være med i hele arbejdsprocessen,« siger leder Ole Goldschmidt.

Derfor er børnene i Simmerbølle Børnehave hver dag med til at fodre børnehavens dyr. De er med til at tilberede de slagtede lam og frugter og grøntsager fra drivhuset, urtehaven og frugttræer på grunden.

Pædagoger og børn snakker om processen fra jord til bord. Når lammene skal slagtes, siger børnene pænt farvel, inden lammene bliver kørt på slagteriet. Indimellem bliver der slagtet en høne i institutionen, og de børn, der har lyst, kan få lov at se, hvordan en høne ser ud indvendig. Desuden kan det ske, at et lille lam dør, og hvis det ellers ser ordentligt ud, får børnene lov at komme ind og klappe det. Det giver anledning til en god snak om, om dyrene skal begraves, eller hvad der skal ske.



Dyrene giver ansvarsfølelse og oplevelser

Ud over at få en god forståelse for processen fra jord til bord, lærer børnene også at omgås dyrene og behandle dem på en ordentlig måde.

»Når man kun er tre år, kan det være svært at forstå, at man ikke må løbe efter kaninerne, når nu man rigtig gerne vil røre ved dem, men så hjælper vi voksne – og ofte også de større børn,« siger pædagog Marianne Lund Sørensen.

»Ved at arbejde med dyrene, lærer børnene at drage omsorg og at hjælpe hinanden for eksempel med fodringen. Dyrene er altid et godt samtaleemne, som kan danne udgangspunkt for mange spændende snakke,« siger pædagogmedhjælper Linda Jørgensen.

Dyrene i Simmerbølle Børnehave er først og fremmest produktions- og kæledyr, men bliver også brugt som et pædagogisk redskab.

»Indimellem er det i en periode en bestemt pædagog sammen med en bestemt gruppe børn, der passer dyrene. Det gør vi for eksempel, hvis vi ønsker at styrke venskaberne internt i børnegruppen eller børnenes relation til den voksne,« siger leder Ole Goldschmidt.



Forældrene passer dyr i weekenden

Når forældre melder deres børn ind i Simmerbølle Børnehave, siger de samtidig ja til en fælles madordning, og at de vil være med til at passe børnehavens dyr. Børnehaven har en liste, som forældrene skriver sig på i de weekender, hvor de vil hjælpe med at passe dyr.

Linda Jørgensen fortæller, at personalet sjældent er nødt til at træde til i weekenden, og at familierne ofte vender tilbage til børnehaven efter weekenden og fortæller om gode oplevelser med dyrepasningen.

Når en familie har børnehaven helt for sig selv, er der mulighed for, at barnet kan præsentere dyrene for sine forældre og forklare, hvordan de i børnehaven plejer at gøre med fodringen. Det giver barnet en fornemmelse af ansvar og ejerskab.