TEMA. Du skal sætte spot på dit eget arbejdsmiljø

Hvis du er alt for presset af dine arbejdsopgaver, hvis der er problemer med mobning på arbejdet, eller hvis du bliver alt for påvirket følelsesmæssigt af arbejdet med andre mennesker, kan Arbejdstilsynet vælge at gribe ind og forlange, at der bliver rettet op på det psykiske arbejdsmiljø.

Det sker dog ikke lige så ofte i dag- og fritidsinstitutioner som i folke- og specialskoler, viser en opgørelse, som BUPL har foretaget.

Kun 3,4 procent af Arbejdstilsynets besøg i dag- og fritidsinstitutioner i årene 2013-2017 endte med et påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Når tilsynet besøgte folkeskoler, endte 14,3 procent af besøgene med et påbud. For specialskolerne var tallet 17,4 procent.

Det vil altså sige, at Arbejdstilsynet 4-5 gange så ofte griber ind overfor problemer med det psykiske arbejdsmiljø på skoler og specialskoler end i dagtilbud og SFO’er. En forskel, der får Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø, til at advare om konsekvenserne.

»Den yderste konsekvens af, at der ikke bliver givet påbud om det psykiske arbejdsmiljø i dag- og fritidsinstitutioner i lige så høj grad som på skoler og specialskoler, er, at der ikke bliver slået hul på de arbejdsmiljøproblemer, vi pædagoger oplever. De forbliver uopdagede i institutionerne,« siger Mette Skovhus Larsen.

»Det er jo Arbejdstilsynet, der har det overordnede ansvar for at opdage og følge op på arbejdsmiljøproblemer. Og noget tyder på, at tilsynet ikke er i lige så god stand til det på nogle pædagogiske arbejdspladser, som de er andre steder,« fortsætter hun.

En nærliggende forklaring på, at Arbejdstilsynet oftere giver påbud på skoler end i dag- og fritidsinstitutioner, kunne være, at arbejdsmiljøet simpelthen er dårligere der. Så enkelt er det dog ikke, mener Mette Skovhus Larsen:

»Vi ser jo, at pædagoger er den gruppe indenfor offentligt ansatte, hvor stigningen i stress er størst. Så det er ikke, fordi der ikke er problemer med det psykiske arbejdsmiljø ude i institutionerne. Systemet er ikke godt nok til at opfange de problemer, der er,« siger hun med henvisning til en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der for nylig dokumenterede, at pædagoger fra 2012 til 2016 oplevede en stigning i stress på næsten 50 procent.

Når Arbejdstilsynet oftere giver påbud på nogle arbejdspladser fremfor på andre, handler det ifølge Mette Skovhus Larsen nærmere om den måde, det foregår på, når tilsynet kommer på besøg i en daginstitution, et fritidshjem eller en SFO.

»Pædagogerne snakker om, hvad det betyder for børnene, når arbejdspresset er for stort, i stedet for at snakke om sig selv og de arbejdsmiljøproblemer, de oplever som pædagoggruppe. Og selvom det er et sympatisk træk ved vores fag, så er arbejdsmiljølovgivningen nu engang lavet for voksne og ikke for børn. Og det skal vi lære at arbejde med,« slår Mette Skovhus Larsen fast.

»Hvis en pædagog taler om, at det er synd for børnene, at hun er så presset, fordi hun ikke kan være nærværende overfor dem eller ikke kan få skiftet dem i tide, så er det sværere for Arbejdstilsynet at stille noget op, end hvis hun siger, at hendes administrative arbejde hober sig op, eller at hun ikke sover om natten, fordi hun ligger og planlægger næste dags aktiviteter. For så kan man gøre noget ved problemerne ­indenfor rammerne af arbejdsmiljø­lovgivningen,« fortsætter Mette Skovhus Larsen.

»Problemet er, at for at give et påbud skal Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde. Og det er nemmere, hvis støjniveauet i institutionen er for højt, end hvis det er de følelsesmæssige krav, der er for høje,« siger hun og oplyser, at BUPL nu er i dialog med Arbejdstilsynet.

»Der er noget grundlæggende galt med systemet, når man ikke kan opfange arbejdsmiljøproblemer i hele fag, fordi medarbejderne taler anderledes om deres psykiske arbejdsmiljøproblemer, end man gør andre steder,« siger Mette Skovhus Larsen og tilføjer, at BUPL er på vej med nyt oplysningsmateriale til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som skal forberede pædagoger på mødet med Arbejdstilsynet.



Hånd i hånd. Ifølge Karsten Refsgård, tilsynschef i Arbejdstilsynet med ansvar for blandt andre de tilsynsførende på dagtilbudsområdet, er der forskel på, hvordan man tænker over sit arbejdsmiljø på forskellige typer af arbejdspladser.

»Vi oplever, at pædagoger er gode til at tænke på de børn og familier, de er sat i verden for at passe på, men at de prioriterer deres eget arbejdsmiljø knap så højt. Det er anderledes end så mange andre branchegrupper, som er mere opmærksomme på deres eget arbejdsmiljø,« fortæller Karsten Refsgård.

»Vores budskab er, at vi gerne vil have det arbejdsmiljøfaglige og det pædagogfaglige til at gå mere hånd i hånd. Vi vil gerne have, at der bliver passet godt på pædagogerne, mens de passer godt på børnene,« siger tilsynschefen og slår fast, at der også er forskel på eksempelvis risikoen for at blive udsat vold eller trusler på forskellige former for arbejdspladser, ligesom den følelsesmæssige påvirkning er meget forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Forskellen på, hvor ofte et besøg udløser et påbud om det psykiske arbejdsmiljø, kan ­efter hans mening også handle om den måde, Arbejdstilsynet tilrettelægger deres tilsyn på.

»Vi har nu igennem tre år haft et skærpet fokus på folkeskoler, og det betyder, at vi har gennemført tilsyn, hvor vi har været ekstra opmærksomme på at gå helt i dybden med særligt det psykiske arbejdsmiljø og også det ergonomiske. Det har forventeligt kastet flere reaktioner fra vores side af sig,« siger tilsynschefen.



Et skridt tilbage. På spørgsmålet om, hvorvidt de tilsynsførende skal være bedre til at opfange de problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som pædagoger oplever i dag- og fritidsinstitutioner, svarer Karsten Refsgård, at Arbejdstilsynet ’altid gerne vil være bedre til at prøve at indsamle informationer og data’, når de er på tilsynsbesøg.

»Vi skal løbende være dygtige til at tilpasse os de arbejdspladser, vi besøger. Men vi bliver nødt til at få noget at vide, før vi kan agere på et eventuelt arbejdsmiljøproblem,« siger Karsten Refsgård.

Han opfordrer derfor pædagoger til at prøve at kigge på sig selv og deres egen arbejdssituation, når Arbejdstilsynet er på besøg.

»Det kræver, at man tør træde et skridt tilbage fra de pædagogfaglige hensyn og se tingene på en ny måde. Og måske er det ikke nødvendigvis til skade for børnene, at pædagogerne bliver bedre til at passe på sig selv, hvis det gør deres arbejdsmiljø meget bedre,« siger Karsten Refsgård.



Et kald. Også Pia Ryom, psykolog og arbejdsmediciner ved Aalborg Universitet, kender til den problemstilling, at pædagoger fokuserer på børnenes velbefindende, før de tænker på deres eget arbejdsmiljø.

»Når det sker, er det, fordi arbejdet er blevet et kald. Det handler om, at børnene ikke må lide overlast, og man kan for eksempel ikke tillade sig at sygemelde sig, for så kan det gå ud over børnene. Det er især et vilkår på de små arbejdspladser, hvor man kan se, hvor uundværlig man rent faktisk er. Og hvor man ved, at hvis man beder om aflastning, skal arbejdskraften tages fra en af de andre stuer, hvor kollegerne er lige så belastede som én selv,« siger Pia Ryom.

»Når det er sagt, så tror jeg også, at arbejdsmiljøet er hårdere på eksempelvis skoler end i dag- og fritidsinstitutioner. Der er forskel på ledelsesopgaven, på forældrenes opbakning til arbejdet og på det omdømme, man har i offentligheden, og det er med til at gøre, at arbejdsbelastningen objektivt set er højere på nogle arbejdspladser fremfor andre,« tilføjer hun.