TEMA: DRUK OG SVIGT. Berøringsangsten har fået et skub

Det kan være grænseoverskridende at skulle konfrontere et andet menneske med en mistanke om, at han eller hun har et alkoholproblem. Men medarbejderne i Terslev Børnehus i Faxe Kommune har sat sig for at blive bedre til det. Børnehusets leder, Laila Hertel Gunthel, og souschef Katja Schou Rasmussen har sammen med deres kolleger haft besøg af en børnekonsulent, som har fortalt dem om følgerne af alkoholproblemer i familien. De har samtidig fået værktøjer til at tackle den svære samtale med forældrene.

»Der er langt fra at have et lidt usundt forhold til alkohol til at være alkoholiker. Det tager i hvert fald 10 år at blive rigtig alko­holiker. Et alkoholforbrug, der har taget lidt overhånd, kan bremses, hvis forældrene får større bevidsthed om, hvad det gør ved familien og børnene,« fortæller Laila Hertel Gunthel.

Medarbejderne har tidligere haft mistanke om alkoholproblemer i nogle af børnenes familier, men ikke vidst, hvordan de skulle håndtere situationen. Det har ændret sig, efter institutionen er blevet en del af et alkoholforebyggende projekt. Ud over personalemøder med fokus på alkoholproblemer i familien har Katja Schou Rasmussen deltaget i flere kurser om, hvordan man tackler problemerne. Derfor er hun som udgangspunkt altid med til forældre­samtalerne. Hun tilbyder også sin hjælp og viden til andre institutioner i Faxe Kommune.

»Der kan være mange grunde til, at et barn mistrives, men nu er vi blevet bevidste om, hvor stor en rolle alkohol kan spille i en familie, og hvor udbredt problemet er. Derfor er det blevet en naturlig ting for os at spørge ind til det. Og statistisk set kan man jo se, at det er langt mere udbredt, end man skulle tro,« forklarer Katja Schou Rasmussen.



Barnets trivsel. Normalt er det barnets mistrivsel, som vækker pædagogernes opmærksomhed og giver dem anledning til at tale med forældrene.

Men hvis en forælder gentagne gange møder op i institutionen og lugter af alkohol eller er synligt beruset, kan det også give anledning til en samtale.

»Vi går ikke og snuser forældrene op i hovedet eller spørger ind til deres alkohol­forbrug, fordi de har fået sig en fyraftensøl. Hvis børnene har det godt og er velfungerende, siger vi selvfølgelig ikke ’Jeg kan lugte, du har drukket alkohol’,« siger Laila Hertel Gunthel.

Et af de mest typiske signaler hos børn i familier med alkoholproblemer er koncentrationsvanskeligheder, fortæller Katja Schou Rasmussen. Problemerne derhjemme kan fylde så meget i barnets hoved, at der ikke er plads til at fokusere på de ting, der foregår i skolen eller daginstitutionen.

»Børnene er mentalt på overarbejde. De er vant til at aflæse andre mennesker, og de kan nærmest se på lang afstand, hvis nogen er påvirket af alkohol. Og så kan man hverken lære noget, koncentrere sig eller finde ro. Det betyder også, at de tit bliver forstyrrende, drillende og irriterende for deres omgivelser,« siger Laila Hertel Gunthel.

Derfor kan nogle diagnosticeringer af børn i virkeligheden bunde i alkoholproblemer i hjemmet. På længere sigt kan børnene udvikle en adfærd, der kan minde om ADHD, fortæller Katja Schou Rasmussen.

»Hvis vi sporer ændringer i barnets adfærd og ser tegn på mistrivsel, skruer vi op for ’varmen’. Vi giver barnet ekstra omsorg og opmærksomhed, og vi sørger for, at der er ekstra mad i køleskabet og rent skiftetøj, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt, at barnet føler sig velkomment og inkluderet her,« siger Laila Hertel Gunthel.



Den svære samtale. Hvis pædagogerne bliver bekymrede for et barns trivsel, indkalder de forældrene til en samtale, hvor de spørger ind til en række faktorer som for eksempel skilsmisse, dødsfald i familien og alkohol.

»Mange faktorer kan skabe en ændret adfærd hos barnet, og derfor remser vi dem op for forældrene. Ved at gøre forældrene opmærksomme på, at problemerne også kan have noget med brugen af alkohol at gøre, får vi plantet en spire i dem, så de får fokus på problematikken,« fortæller Laila Hertel Gunthel.

For nogle af pædagogerne i Børnehuset falder det mindre naturligt at skulle tage en snak med forældrene om alkoholproblemer.

»Vi er jo meget forskellige, og mens samtalen falder nemt for nogle, skal andre lige øve sig og øve sig og lave rollespil, inden de kaster sig ud i det,« siger Laila Hertel Gunthel.

De er begge enige om, at berøringsangsten har fået et skub i den rigtige retning, og at medarbejderne er blevet mindre bange for at lukke op for det tabu, som alkoholproblemer stadig er.



Tilfredse forældre. Samtalen handler ikke om løftede pegefingre eller om at dømme, fortæller Børnehusets leder. Den skal hjælpe forældrene til at forstå og tage hånd om problemerne i familien. I Børnehuset er de overraskede over, hvor positivt forældrene har reageret på initiativet.

»Vi har endda været ude for, at en forælder selv har henvendt sig til en pædagog for at snakke om sit alkoholforbrug. Fordi vi nu har en ekstra viden om alkoholproblemer, kan vi bedre tilbyde hjælp og forståelse, og forældrene kan få lettet deres hjerte hos os,« siger Laila Hertel Gunthel.

I Børnehuset har personalet oplevet, at både barnet og forældrene oplever lettelse, når der bliver taget hul på bylden.

»Selvom det kan være svært at tale om alkoholproblemer, er det samtidig også en befrielse endelig at få sat ord på situationen i familien. Vi ser, hvordan forældrene blomstrer op, når vi har åbnet for problemer, som de har holdt skjult,« fortæller Katja Schou Rasmussen.

Det samme gælder børnene, der er enormt loyale over for deres forældre og derfor hjælper med at holde problemerne hemmelige for omgivelserne.

»Børnene synes, at det er rart at få en snak om, at det for eksempel kan være rigtig svært, når far drikker for meget og bliver vred. Det er en befrielse for dem,« siger Katja Schou Rasmussen.

Der går cirka 150 børn i Terslev Børnehus, og i løbet af det seneste år har tre familier været til en samtale om alkoholproblemer.

»Der findes helt sikkert flere end dem, vi har haft fat i – det viser statistikken. Men det er svært at spore, for familierne er så gode til at gemme på alkoholproblemerne,« siger Laila Hertel Gunthel.



Underretning er en hjælp. En indkaldelse kan godt bekymre forældrene, men der er lang vej fra en samtale om alkoholproblemer i familien til en underretning, fortæller Katja Schou Rasmussen.

»Hvis en ikke-drikkende forælder fungerer som den primære omsorgsperson for barnet, er der som udgangspunkt ikke basis for en underretning,« siger souschefen.

I de tilfælde skal barnet have oplevet særlige episoder som for eksempel vold eller andre former for overgreb, før Børnehuset vil underrette kommunen.

»Hvis barnet konsekvent er usoigneret, mangler madpakken eller ikke får lavet sine lektier – altså at den primære omsorg ikke bliver varetaget, og tingene bare tager et skred nedad – er der selvfølgelig grundlag for en underretning. Men inden da vil vi have indkaldt til samtale om, at familien bliver nødt til at stramme op,« siger Laila Hertel Gunthel.

Hvis bekymringen for barnets trivsel resulterer i en underretning, skal forældrene ikke tro, at det er ensbetydende med, at de får fjernet deres barn.

»En underretning betyder absolut ikke en fjernelse af barnet. Det er en udvidet hjælp til familien, hvor man får inddraget instanser, der bedre kan tage hånd om problemerne,« siger Børnehusets leder.



Med i alkoholprojekt

Terslev Børnehus ligger i Faxe Kommune, der er en af 20 danske kommuner, som har deltaget i det fireårige projekt ’Alkoholforebyggelse i kommunen.’ Projektet, som begyndte i 2008, er gennemført i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL). Alkoholforebyggelsen er sket i forvaltningerne og på tværs i kommunerne.