TEMA: DIGITALISERING. Sæt rammerne. Men giv masser af plads

Pædagoger er normalt gode til kunsten ’at styre, men også at kunne trække sig tilbage, når børnene kan selv’. Det er lærer på pædagoguddannelsen UCC i København Frank Støvelbæks erfaring.

Men når det kommer til introduceringen af digitale medier i daginstitutionen, så oplever han, at mange glemmer dette pædagogiske virkemiddel, som i forbindelse med de digitale medier er det vigtigste af dem alle.

»Den dygtige pædagog kan etablere et eksperimenterende fællesskab med børnene omkring digitale medier, være tydelige nogle gange, være idéskabende andre gange for så at trække sig tilbage, når barnet har fat i sin legelyst og sin kreativitet. Jeg ved ikke, om det skyldes benovelse over for de nye digitale medier, men mange pædagoger begår den fejl at styre pædagogikken omkring de digitale medier så meget, at børnene mister lysten,« siger Frank Støvelbæk.



Ned i øjenhøjde. Pædagoger skal ikke prøve at være ‘pseudofolkeskolelærere’, når de introducerer digitale medier over for børnehavebørn, mener Frank Støvelbæk.

»De voksne skal helt ned i øjenhøjde med børnene. Pædagogen har en masse didaktik og dannelse at byde ind med over for børn, som til gengæld ofte er bedre end de voksne til at navigere rundt. Derfor er det et samarbejde, hvor begge parter bringer noget værdifuldt ind,« siger Frank Støvelbæk.

Når man arbejder med digitale medier, sker der hele tiden det, at et eller andet teknisk driller, fortæller han.

»Pædagoger mister nemt fodfæstet, når de ikke lige har fået ladet iPad'en op, eller hvis Mac'en ikke kan læse en app, der kun er til Windows. Det gælder om at have overskud og is i maven i den slags hverdagssituationer. Det er jo bare teknik, som ikke bør få én til at miste fokus på pædagogikken, der altid skal stå over teknikken,« siger Frank Støvelbæk.«



Ikke sjov længere. Hvis pædagogerne styrer for meget, er resultatet givet på forhånd, mener Frank Støvelbæk.

»I samme øjeblik, børn får den fornemmelse, at de ikke kan være frie på iPad'en sammen med de voksne, søger de mod den nemme løsning. Når pædagogen vender ryggen til, har de gang i et Rasmus Klump-spil, som ikke appellerer til deres kreativitet, men blot er overfladisk underholdning. ‘Det var meget sjovt, da vi startede, men nu blander pædagogen sig for meget, så nu er det ikke sjovt længere’ – sådan er børnenes automatreaktion,« siger Frank Støvelbæk.

Det er interessant, at børn og unge i hobetal nu flygter fra Facebook, mener han.

»Børn gider ikke være på medier, som de voksne har lagt deres klamme hånd på. Det er den form for selvstændighed, man er oppe imod, når det gælder børn og deres foretrukne digitale medie. Det kræver pædagoger, som forstår at veksle mellem at stille rimelige krav og slet ikke at stille krav,« siger Frank Støvelbæk.



Mål for pædagogikken. Den store hurdle på den digitale institution anno 2015 er, ifølge Frank Støvelbæk, at give iPad'en og de øvrige digitale redskaber den opmærksomhed, de fortjener. Og så heller ikke mere.

»Man er stadig for benovet over de digitale medier. ‘Tænk sig, så er der apps, hvor børnene kan lære at læse! Og der er en plasticstemme, der siger dygtiiig, når de svarer rigtigt i en multiple choice-test’. Jeg får myrekryb, når jeg træder ind i en institution og ser, at de præfabrikerede læringsapps får lov til at fylde alt for meget. De er ofte for målstyrede, for meget ‘de voksne’. Der er dog ikke noget i vejen med at sætte mål for pædagogikken,« siger Frank Støvelbæk, der ikke er i tvivl om sit eget mål: Barnet skal gå fra at være passiv konsument til aktiv producent.

»For at opnå det, skal den digitale pædagogik indeholde en målstyring, som er i stand til at følge barnets spor,« slutter han.



Nye bøger om digital pædagogik

Bogen ’Digital dannelse i dagtilbud’ er en praksisguide, der hjælper pædagoger til god digital dannelse. Den indeholder 14 forløb med digitale øvelser til iPads for praktikere i dagtilbud. Forfatteren har udviklet en model, som forklarer digital dannelse og digital dokumentation. Modellen tager udgangspunkt i seks temaer, der hver for sig og tilsammen har stor betydning for den digitale dannelse i dagtilbuddet.

Bogen ’Digital pædagogik’ indeholder relevant forskning om leg, mediekultur og hverdagsliv. Den skitserer pædagogiske handlemuligheder baseret på eksperimenterende pædagogik, æstetisk pædagogik, dannelsesbaseret didaktik samt den pædagogiske ramme for livet på legepladsen – med udgangspunkt i begrebet ’psykologisk ilt’.



’Digital dannelse i dagtilbud’ af Kim Byrding.

Forlaget Gyldendal, 88 sider, vejl. pris. 259 kr.

’Digital pædagogik’, otte forfattere.

Forlaget systime, 130 sider, vejl. pris 180 kr.