TEMA: DIGITALISERING. Pro et contra. iPad'en deler stadig vandene

CONTRA. Dybt vanedannede og overfladisk

IPad’en er så afslappende, stimulerende og hjernemæssigt tilfredsstillende for børnene, at du lige så godt kunne stille en skål med slik foran dem og sige ’værsgo og spis’. Brugt rigtigt er den et godt pædagogisk redskab. Sluppet frit løs er den dybt vanedannende og ikke mere udviklende end Disney Channel lørdag formiddag.

Små børns hjerner bliver tunet ind på de oplevelser, som et lækkert billede- og lydunivers kan give. De glemmer tid og sted og kan bare sidde og synke ind. Det er en oplevelse, som udløser det stærkt vanedannende lykkehormon dopamin. Det er et problem, hvis der hersker en forestilling blandt pædagoger om, at der er en iboende positiv pædagogik i iPad’en. At den i sig selv skulle være et kreativt redskab. Det vil jeg på det kraftigste advare imod at tro. IPad’en er en god idé i institutionerne i et afgrænset tidsrum og altid med en deltagende pædagog til højst tre børn.

Mange pædagoger vil sige, at børnene snakker sammen, mens de spiller.

I den situation er der en positiv kontakt. Jeg vil mene, at den kontakt som hovedregel er på meget overfladiske præmisser. Der er ikke en reel dybdegående neurologisk idéudvikling i spil. Det er en kontakt, der forholder sig til nogle spil, som kører efter helt fastlagte rammer. Hvis børn dagligt agerer som passive modtagere, så sker der det, at neuronerne i hjernen bliver mindre funktionsdygtige. Resultatet kan man se i skolen med de her rundforstyrrede børn i 1. og 2. klasse, der ikke kan holde fokus og har svært ved det kedelige. Det er, fordi de ikke har lært at gå igennem noget, som er lidt besværligt, og for til sidst at opleve den store tilfredsstillelse det er at opnå noget, som ikke er nemt.

Når børn leger med Lego, skal de først hen på hylden og have kassen ned på gulvet. Dernæst skal de finde de klodser frem, som de vil bygge med – måske skal de endda rydde op efter sig til sidst.

IPad’en giver en helt anden form for øjeblikkelig behovstilfredsstillelse, som vi skal være meget opmærksomme på konsekvenserne af.«

Camilla Carlsen, Bechsgaard, børnepsykolog



PRO. Drop de mest rigide regler

Problemet er voksne, som enten bliver sindssygt restriktive eller lukker øjnene, når børn er på iPad’en for længe. Det bør i stedet foregå helt stille og roligt: Så, nu skal du slukke lidt og komme udenfor. Selvfølgelig skal voksne være normsættende og rammesættende, men derfra til at lave rigide regler, som kvæler børnenes umiddelbare lystbetonede forhold til de digitale medier, er der meget langt.

Da Gutenberg opfandt bogkunsten, diskuterede man vildt og voldsomt, hvorvidt det var skadeligt for almindelige borgere at læse bøger. Og da jeg gik på seminariet i 1970´erne, var man meget optaget af, hvilke zombier børn ville blive af at se fjernsyn. De zombier har jeg stadig ikke mødt. Hver eneste gang, der kommer noget nyt, ser man det i lyset af noget gammelt, og det udvikler en underlig frygt for det nye.«

Frank Støvelbæk, seminarielærer



PRO. Ikke fordummende i institutioner

Det er ikke min oplevelse, at iPad’en, som den bliver brugt i daginstitutionerne, er med til at fordumme børnene og gøre dem afhængige. Hvis fire til fem børn spiller sammen, så kan det på overfladen se ud, som om samværet er fordummende. Men der foregår masser af ting, som det kan være svært at ­aflæse som voksen. Men naturligvis er det, som med alt andet, ikke spor sundt for et lille barn at sidde og spille på iPad’en i mange timer hver dag. Det er en problematik, som forældrene bør forholde sig til derhjemme, men ikke en, jeg oplever, er relevant i institutionerne.«

Jari Due Jessen, forsker i spil og læring



PRO. Børn skal have lov til pauser

Jeg går ind for, at forældrene ikke skal føle dårlig samvittighed over at bruge iPad’en som babysitter indimellem. For nogle gange er det bare det, der skal til for at få tingene til at gå op i en højere enhed i en travl børnefamilie. Det samme gælder i børnehaven. Det kan gå hen og blive for rigidt, hvis Ipaden er omgærdet af alt for mange forbud. Børnene skal have lov til at tage pauser.

Vi ser i disse år en tendens til, at børns liv bliver mere og mere voksenstyrede. Jeg kan være bekymret for, hvad konsekvenserne bliver, hvis vi ikke kan finde ud af at inddrage børneperspektivet og det, børn gør i deres fritid, i den overordnede pædagogik. Der er en stor risiko for, at børn ikke får lov til at lege og eksperimentere med digitale medier, fordi det foregår på de voksnes præmisser.«

Stine Liv Johansen, medieforsker



PRO/CONTRA. Pas på finmotorikken

Jeg ikke bekymret for iPad-forbruget i sig selv, men man skal være opmærksom på, hvad det er børnene ikke får gjort, mens de spiller. En engelsk undersøgelse viser, at børn, der har siddet meget ved skærmen, har dårligere finmotorik end andre børn. Der er ikke meget finmotorik i en iPad. Fokus skal ikke være på restriktioner, men i stedet på at gøre det attraktivt at lave alt muligt andet end at spille.«

Kristian Langborg-Hansen, partner i App Academy