TEMA. Digital kommunikation er ekstremt klistret

Børn og unge plejer deres venskaber ved at dele ligegyldige beskeder på medier, hvor opslagene hurtigt forsvinder igen. Men der er ikke langt fra flygtige ligegyldigheder til den store offentlighed, forklarer Malene Charlotte Larsen, ekspert i børn og unges brug af sociale medier, som hun har forsket i i 15 år.

»Umbrella-sagen viser, hvor stærk en kraft netværksoffentligheden har i dag. Ting spredes utroligt let,« siger hun.



Samtidig har sagen også vist, hvor svært det kan være at holde styr på, om det er et privat eller et offentligt rum, der bliver kommunikeret i, siger hun og fortsætter:

»Når børn deler noget, for eksempel i en lukket Facebook-tråd, er det bare en besked, jeg sender til min ven. Så er det med en forestilling om, at det er et lukket, afgrænset publikum og et forholdsvis privat rum, man kommunikerer i. Men når det bliver sendt videre fra den ene profil til den anden, er det pludselig ude i en stor netværksoffentlighed.«

Mange ville måske ikke dele, hvis de kendte konsekvenserne.



»Men i det øjeblik, de deler noget, kan de ikke forestille sig, at det spredes så hurtigt og kommer ud og ligger som noget, der virker som en offentlig deling. ’Jeg har bare gjort den her lille ting,’ tænker de. Men når tusindvis af mennesker gør den her lille ting, bliver det utroligt stort. Når noget går viralt, er den ene lille handling, den enkelte foretager, med til kollektivt at gøre det meget voldsomt,« siger Malene Charlotte Larsen, der til daglig er lektor på Aalborg Universitet.



Debat med følelser. Hun har en ny bog, ’Børn, unge og medier’, på vej, som hun har skrevet sammen med Stine Liv Johansen, lektor på Aarhus Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge. Bogen tager afsæt i forskningsbaseret viden, og målet med bogen er at tilføje den følelsesprægede debat om børn og unges medieforbrug både fakta og nuancer.



Og fakta er, at børn og unge, selvfølgelig, har ændret deres tilgang til de sociale medier i løbet af de 15 år, Malene Charlotte Larsen har forsket i det. De unge har i dag det, der i forskersprog hedder en ’distribueret praksis’, hvilket betyder, at de er på mange forskellige platforme og sociale medier, men tilpasser sig det enkelte sted.

»Engang var de unge bare på arto.dk, og derefter kun på Facebook. Nu skræddersyr vi vores kommunikation på forskellige platforme,« siger hun.



Ligegyldige billeder. På Facebook har de unge ændret vaner og slår sjældent noget op på deres profiler. De bruger det i stedet til at tagge hinanden i sjove opslag – eller også er det et koordineringsværktøj, hvor de bruger messenger-chatten til at aftale ting, eller opretter lukkede facebookgrupper til klassen eller fritidslivet.

I stedet for at lave opslag på Facebook ­sender de billeder til hinanden ad mere private kanaler som Snapchat – billeder, som de selv betegner som ’ligegyldige’.



»Og det er ligegyldigheden i det, der gør det værdifuldt. Der er blevet endnu mere plads til det ligegyldige, fordi vi har fået de her flygtige sociale medier som blandt andet Snapchat og Instagram stories. Her har de selvdestruerende billeder åbnet for, at ligegyldigheden kan fylde mere,« siger Malene Charlotte Larsen.



»Så der bliver også noget dristigt i at dele et grimt billede af sig selv eller et billede, hvor man har dobbelthager. Det at have en høj grad af selvafsløring over for hinanden er noget af det, der fylder meget i et venskab,« siger Malene Charlotte Larsen.

Samtidig sætter børn og unge også pris på, at et billede er væk i det øjeblik, det er delt.

»Så behøver du ikke tænke på, hvor mange likes du får.«



Det klistrer. Den mere afslappede praksis, som de flygtige medier giver mulighed for, er også med til at forklare, hvorfor de unge er søgt væk fra Facebook.

»Der lægger man ikke noget ligegyldigt ud, for der er kommunikationen meget klistret. Den klistrer til dig. Den kan dukke op igen tre år efter. Det bliver så vedholdende.«



Men nettets hukommelse gælder også for de flygtige medier, og det ved de unge godt. Screenshotting, altså at man kan tage et billede af det, der er på telefonskærmen, er nemlig også meget udbredt.

»Digital kommunikation er bare ekstremt klistret i dag, blandt andet fordi screenshotting er blevet utroligt let. Så det klistrer til os på tværs af alle mulige platforme. Det kan være svært at overskue, hvilke offentligheder børn og unge bevæger sig rundt i. Det udfordrer også forestillingen om det rum, man kommunikerer i. Det kan gå fra at være privat til at være meget offentligt,« siger Malene Charlotte Larsen.



Der er dog en gang om året, hvor man i de unges optik har lov til at dele noget på Facebook. Det er, når vennerne har fødselsdag.

»Og så er det typisk screenshots fra snapchat. Det er en måde at praktisere venskab på, hvor du ikke bare kan gå på Facebook og sige tillykke med fødselsdagen. Det gør platformen nærmest for dig, så du skal lige-som gøre mere. Det, at man har et arkiv af grimme billeder af hinanden, er jo vidne om, hvor gode, tætte venner man er. Og der er en uskreven regel om, at det må man kun dele en gang om året,« siger Malene Charlotte Larsen.



De voksnes bekymring. Et vigtigt aspekt af børn og unges brug af digitale medier er den voksne generations store bekymring for, hvad ungdommen dog har gang i, pointerer Malene Charlotte Larsen. Men den bekymring er der en lang tradition for. I 1800-tallet var man bekymret for børns lystlæsning, i midten af det 20. århundrede var man bekymret for tegneserierne, i 1980’erne var det videovold, siden computerspil, og i starten af dette årtusinde var man bekymret for det digitale liv på arto.dk, hvor man frygtede pædofiles grooming, seksuelle overgreb, promiskuøs adfærd og digital mobning, som en del af opremsningen i bogen ’Børn, unge og medier’ lyder.



»Det er, fordi vi lige er et skridt bagud i forhold til at kunne forstå det, de unge har gang i,« siger Malene Charlotte Larsen.

Derfor handler den offentlige debat i øjeblikket meget om, hvor meget skærmtid børn må have, pointerer hun.



»Det er jo virkelig et meningsløst begreb, for der er forskel på, om de sidder og bliver fodret med skjult reklame på YouTube, eller de sidder og dyrker et venskab på en anden platform. Det er let at få øje på, hvor meget de sidder foran skærmen, og så er det det, vi regulerer, i stedet for hvilket indhold de sidder på,« siger hun.



Der er håb. Men det kan i det hele taget være svært at lære børnene at opføre sig ordentligt i det digitale univers, når de voksne selv har svært ved det. Verdens mest magtfulde mand, USA’s præsident, Donald Trump, er i hvert fald ikke et forbillede med sine grove angreb på Twitter.



»Der er ingen, der er fritaget for at opføre sig åndssvagt på nettet. Så det er op ad bakke,« siger Malene Charlotte Larsen.

Men der er håb for den kommende generation, mener hun.



»Alt det, vi advarede børn og unge om, dengang jeg startede med at forske i det her, fylder ikke noget mere. Det har de lært. Der er bare andre ting, vi kan være bekymrede for nu. Så det at lære dem grundlæggende viden om mediesystemer, og hvordan det hele hænger sammen, hvordan algoritmer påvirker det, de ser, kunne være et skridt i den rigtige retning,« siger hun.