TEMA. Det skal være fedt at arbejde lidt mere

Hvis alle de deltidsansatte pædagoger, der arbejder på 0-5-årsområdet, gik på fuldtid, ville det skabe, hvad der svarer til 2.700 fuldtidsstillinger. Det viser beregninger, som BUPL har foretaget på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).



2.700 stillinger rækker dog slet ikke til de minimumsnormeringer, der skal indføres. De vil ifølge BUPL kræve 5000 flere pædagoger her og nu.

Men de ekstra stillinger vil være stort skridt på vejen, fremhæver faglig sekretær i BUPL Mette Skovhus Larsen.

»Vi kan skaffe de pædagoger, der skal til, ved for eksempel at uddanne flere pædagoger og oprette stillinger til de ledige, men især ved at gøre det attraktivt for deltidsansatte pædagoger at gå op i tid,« siger hun.



Lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner skal ifølge en aftale mellem den nye S-regering og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten være fuldt indfaset i 2025.

BUPL finder det derfor oplagt allerede nu at tilbyde de pædagoger, der ønsker det, at gå op i tid.

»Ingen skal tvinges, men pædagoger, der ufrivilligt er på deltid, skal have mulighed for at arbejde mere, så normeringen kan forbedres,« siger Mette Skovhus Larsen.



Stort potentiale. I dag er 57 procent af de kommunalt ansatte pædagoger på deltid, så potentialet er stort, mener ikke bare BUPL. Også den nye regering ser muligheder i at få flere deltidsansatte pædagoger og andre offentligt ansatte til at arbejde mere.

Det fremgår af et fælles forståelsespapir, som regeringen og de tre støttepartier udformede efter valget. Der står: ’Flere deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker at gå på fuldtid, bør have mulighed for det’. Der står også, at man vil undersøge, om man kan indføre en ret til fuldtid.

Men udfordringerne er kæmpestore. For kun hver sjette offentligt ansatte vil arbejde mere, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske Tidende.



Det samme gælder pædagogerne, viser en BUPL-rundspørge fra 2018: Blandt 473 adspurgte pædagoger er 56 procent på deltid, og kun hver syvende (15 procent) af dem er interesseret i at gå op i tid. Men billedet ændrer sig markant, når de deltidsansatte efterfølgende skal svare på, om de vil øge deres arbejdstid, hvis der på arbejdspladsen var gode normeringer og mulighed for faglig refleksion og sparring blandt kollegerne. Så er 21 procent parate til at gå på fuldtid, og 38 procent er klar til en mindre stigning i arbejdstiden.



Mette Skovhus Larsen fremhæver da også arbejdsmiljøet som det sted, politikere skal sætte ind, hvis de vil have pædagoger op i tid.

»Der kan være mange gode grunde til at være på deltid, og deltid skal stadig være en mulighed, for eksempel når man har små børn. Men når vi spørger de deltidsansatte pædagoger, hvorfor de er på deltid, svarer mange, at det skyldes for hårde vilkår i institutionerne. Og det kan vi gøre noget ved,« siger hun.



Lige nu er vilkårene historisk dårlige, påpeger hun med henvisning til, at der siden 2009 er nedlagt så mange pædagogstillinger og skåret så meget i medarbejderes timetal, at der i dag mangler, hvad der svarer til 4.000 pædagoger i daginstitutionerne set i forhold til normeringen for 10 år siden.

I samme periode er andelen af deltidsansatte på 0-5-årsområdet steget.

Men Mette Skovhus Larsen tror på, at udviklingen ville vende, og flere ville arbejde fuldtid, hvis daginstitutionerne fik bedre normeringer.



»Det ville blive en positiv spiral. Udviklingen i fuldtidsstillinger ville være selvforstærkende med det bedre arbejdsmiljø, der ville komme med bedre normeringer. For 15 år siden, da jeg startede i faget, blev der mest slået fuldtidsstillinger op, og dengang kunne du godt arbejde 37 timer om ugen og stadig have energi til familien. Det kan mange pædagoger ikke i dag. Det er for opslidende,« siger hun.



Hårde vilkår. At hårde arbejdsvilkår i dag får mange pædagoger til at gå ned i tid, dokumenteres også, når pædagogerne selv debatterer deltid versus fuldtid på BUPL’s Facebook-side. Her siger de blandt andet:

’Bare på 30 timer går jeg fuldkommen kold, når jeg kommer hjem.’

’Jeg vil nødig op i tid med de normeringer, der er nu’.

’Fuldtid er simpelthen for hårdt’.



Bunkevis af undersøgelser bakker op om udsagnenem – senest BUPL’s vilkårsundersøgelse 2019, der viser, at to ud af tre pædagoger overvejer at droppe faget på grund af arbejdspresset. En anden nyere undersøgelse om pædagogers psykiske arbejdsmiljø viser, at kun hver tredje pædagog i alderen 50-64 år kan se sig selv i faget frem til pensionsalderen.

Det er da også markant for pædagogbranchen, at deltid ikke bare er noget småbørnsforældre vælger. BUPL og KRL’s tal viser, at deltid er populært blandt alle pædagoger, uanset alder og hvor de er i arbejdslivet.



Janne Gleerup, arbejdslivs­forsker ved Roskilde Universitet, mener, at det bekræfter de opslidende vilkår i pædagogbranchen.

»I andre brancher er det almindeligt med deltid i de år, hvor man har små børn eller op til pensionen. Men når unge som gamle er på deltid, er det et tydeligt tegn på, at arbejdsmiljøet ikke inviterer til fuldtidsstillinger,« siger hun.



Janne Gleerup har forsket i ansættelsesformer i det offentlige og blandt andet beskæftiget sig med social- og sundhedsområdet, hvor mange ansatte også arbejder deltid. Og hun ser ligheder med pædagogfaget, for eksempel at deltidsansatte, som faktisk ønsker det, ikke har gode nok muligheder for at gå på fuldtid.



»På social- og sundhedsområdet har der været udbredt tendens til at tilbyde deltidsstillinger, fordi det giver arbejdsgiverne flere ansatte at trække på. Men det handler også om, at fuldtidsarbejdet slider på medarbejderne, fordi arbejdspresset er så stort. Deltid er bare ikke den rigtige løsning på et dårligt arbejdsmiljø. Et arbejde skal jo være til at holde til – også på 37 timer,« siger hun.



Må motivere. Arbejdslivsforskeren er enig med BUPL i, at arbejdsgivere og politikere først og fremmest bør fokusere på det gode arbejdsmiljø, hvis de vil gøre fuldtidsstillinger attraktive for pædagoger.



»Man må finde incitamenter til at motivere dem, som ikke umiddelbart vil op i tid, så det giver mening for dem. Det kan være veluddannede kolleger, fast personale, muligheder for efteruddannelse, muligheder for at holde pause og oplevelsen af at være et sted, hvor man kan bruge sin faglighed,« siger Janne Gleerup.



Hun ser ikke mindst overenskomstforhandlinger som et forum, hvor arbejdsgiverne og de faglige organisationer kan arbejde for at sikre attraktive fuldtidsstillinger.

Det er dog allerede forsøgt: I 2007 aftalte regeringen, KL og de faglige organisationer, at deltidsansatte skulle have mulighed for at arbejde mere. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev aftalen. Det skete også ved sidste års overenskomstforhandlinger. Når regeringens nu også ønsker flere på fuldtid, tror BUPL’s Mette Skovhus Larsen på, at der nu endelig kommer handling bag snakken.



»Jeg håber, at KL vil være mere velvillige end tidligere i forhold til at diskutere fuldtidsstillinger, og at man vil lytte til vores initiativer om alt fra bedre arbejdsmiljø til mere i løn, som kan gøre det attraktivt for pædagoger at gå på fuldtid – så vi sammen kan være med til at sikre de minimumsnormeringer, vi er blevet lovet,« siger hun.



Kræver samarbejde. Formand for KL’s Løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler, har ikke ønsket at give interview til Børn&Unge om pædagogers arbejdstid, men han sender følgende kommentar på e-mail:



»Det at få vores medarbejdere op i tid er og bliver en vigtig dagsorden for KL, kommunerne og de faglige organisationer indenfor alle velfærdsområder. Den opgave tager vi meget seriøst – også ind i en dagsorden om at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Men det er en stor og tidskrævende omstilling, som kræver meget af både arbejdsgiver og arbejdstager, ofte i samarbejde. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at rigtig mange medarbejdere, der er på deltid på de kommunale områder, ikke ønsker at gå op i tid, men er glade for det og selv har valgt det,« skriver han.



Mette Aagaard Larsen håber stadig, at et politisk samarbejde om bedre arbejdsmiljø kan få mange pædagoger til at skifte mening.

»I det forståelsespapir, som regeringen og støttepartierne har fremlagt, skriver de også, at de vil højne fagligheden i institutionerne. Og det vil også løfte den her rekrutteringsdagsorden. Vi ved, at mange pædagoger gerne vil arbejde mere, hvis de er på en arbejdsplads med gode muligheder for at bruge deres faglighed,« siger hun.