TEMA. DEPRESSION: Svært at få erstatning

Trusler på livet, vold, grov sexchikane ­eller uretmæssige pædofilianklager. Det er, hvad man som pædagog skal have oplevet, før en arbejdsskadesag om depression bliver anerkendt og kan udløse en erstatning.

»Der skal en meget voldsom og traumatiserende påvirkning til,« fortæller arbejdsskadekonsulent i BUPL Jacob Madsen.

I 2012 afsluttede BUPL 28 arbejdsskadesager og sager om erhvervssygdomme om depression, og kun 1 sag blev godkendt. Det svarer til, at Arbejdsskadestyrelsen godkender knap 4 procent af pædagogernes depressioner som arbejdsskader.

»Den godkendte sag om depression handlede om vold og trusler. De 27 andre sager handlede derimod om samarbejdsvanskeligheder, uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer, manglende opbakning, omstruktureringer eller chikane og mobning fra ledelse eller kolleger. Når vi fører de her sager, bliver de gang på gang afvist,« siger Jacob Madsen.

Generelt afviser Arbejdsskadestyrelsen 95 procent af alle psykiske sager.

»De afviser med, at de ikke kan udelukke, at andre faktorer end arbejdet har bevirket depressionen. Men jeg talte lige med en pæda­gog, som gennem lang tid var pålagt så mange driftsopgaver og pædagogiske ansvarsopgaver, at det svarede til at udføre mindst to job i et, og hun stod ofte alene med over 20 børn og blev også kontaktet uden for arbejdstid. Der er altså ikke tvivl om, at arbejdet har haft stor betydning for hendes stress,« siger Jacob Madsen.



Flere skjulte depressioner. Stress, angst, belastningsreaktion og uspecificeret nervøs tilstand er blandt de andre diagnoser, som foruden depression figurerer i BUPL’s sagsregister. I 2012 blev samlet set 109 sager om psykiske lidelser afsluttet, og Jacob Madsen kalder de 28 depressionssager for 'toppen af isbjerget'.

»Stress kan ofte føre til depression, og ikke bare i sagerne om psykiske lidelser, men også i andre erhvervssygdomssager, arbejdsulykker, fyringssager på grund af sygdom eller samarbejdssager ser vi tit, at medlemmet på et tidspunkt i sagsforløbet var depressiv,« siger Jacob Madsen. I Arbejdsskadesagerne er pædagogerne typisk meget hårdt ramt, og alligevel bliver deres sager pure afvist.



Håbløst gammeldags. Forretningsudvalgsmedlem i BUPL Mette Aagaard Larsen kalder Arbejdsskadestyrelsens forståelse af psykiske lidelser for 'håbløst gammeldags'. Den lave anerkendelse af de psykiske erhvervssygdomsager står i skærende kontrast til Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse af pædagogers arbejdsulykker i 80 procent af sagerne og anerkendelse af 71 procent af sagerne om hudsygdomme. »Det er, som om man slår automatpiloten til og afviser de psykiske skader ud fra en gammeldags forståelse af sygdom. Et brækket ben er let at se og anerkende, men ondt på sjælen har systemet utroligt svært ved at håndtere,« siger Mette Aagaard Larsen, der er politisk ansvarlig for arbejdsmiljø.

Depression er i dag fraværende på Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme, som kan anerkendes som arbejdsskade eller erhvervssygdom. Under psykisk sygdom figurerer kun posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), der typisk anerkendes for soldater, der har været i krig. Hvis andre psykiske sygdomme anerkendes, sker det næsten kun, når den psykiske påvirkning har været mindst lige så voldsom. Det finder Mette Aagaard Larsen urealistisk.

»Flere og flere pædagoger har nogle arbejdsforhold, som presser dem længere og længere ud. Og hvis man bliver syg af at gå på arbejde, så er det jo lige meget, om det er et brækket ben, et knæk i sjælen, eller om man er i krig. Det, vi skal holde fast i, er, at arbejdet kan forårsage depression, og at vi kan gøre noget ved det,« siger Mette Aagaard Larsen. Hun opfordrer medlemmerne til at anmelde og fortælle deres historier. »Selvom det er svære historier at fortælle, skal man bruge sin ytringsfrihed, for det er det første skridt til at skabe resultater,« siger hun.