TEMA. DEPRESSION: Retfærdig ledelse forebygger

Arbejdet kan godt være fantastisk, selvom der er meget af det. Til gengæld står det skidt til, hvis man oplever at have en uretfærdig leder eller er på en arbejdsplads med uklare regler og svært gennemskuelige arbejdsgange.

Det er konklusionen i et nyt stort studie foretaget blandt mere end 4.000 sygeplejersker, funktionærer, lærere og pædagoger med flere fra næsten 400 arbejdspladser.

Forskerne fra blandt andet Aarhus Universitetshospital har undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der sender de offentligt ansatte syge hjem med depression. Og det er altså ikke arbejdsmængden, men derimod chefen, der frarøver de ansatte glæden og det gode humør. »Populært sagt viser vores undersøgelse, at det er lige meget, om du har travlt på arbejdet, bare du føler dig retfærdigt behandlet af for eksempel din leder,« siger psykolog og ph.d. Matias Brødsgaard Grynderup fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital.



Nye veje. Han er en af forskerne bag det nye studie, og han mener, at forskningsresultaterne kan vise nye veje til forebyggelse af depressioner.

»Set i lyset af vores resultater, kunne man forebygge depressioner, hvis man i stedet for at fokusere på at mindske arbejdsbyrden, ­arbejdede mere med at skabe en større grad af retfærdighed på arbejdspladsen. Og med det mener jeg, at man for eksempel skal høre de ansatte, hvis der skal træffes beslutninger, man skal behandle folk på lige vilkår, man skal lade være med at lyve, og overordnet set skal man skabe nogle arbejdsforhold, hvor folk kan have nogle forventninger om arbejdsgangen, som holder stik, og hvor de i øvrigt kan regne med, hvordan arbejdsgiveren vil reagere i givne situationer,« siger han. Godt 70 pædagoger har deltaget i undersøgelsen, som er udført med både spørgeskemaer og en række interview med repræsentanter fra de forskellige faggrupper. Studiet måler faggrupperne på tre parametre.

»De tre parametre er arbejdsmængde, medbestemmelse og retfærdighed – både i forhold til, hvordan organisationen opleves, og i forhold til relationen til chefen. Og sammen­lignet med de andre større grupper af offentligt ansatte, så kan pædagoger siges at være på niveau med de andre,« siger Matias Brødsgaard Grynderup.

Generelt adskiller gennemsnittet for andelen af deprimerede i undersøgelsen sig dog fra landsgennemsnittet. »Målt over to år fandt vi, at cirka to procent af den arbejdsstyrke, vi undersøgte, havde fået en klinisk depression. Det er en lavere andel end landsgennemsnittet, men det skal sammenholdes med, at deltagerne i undersøgelsen alle sammen i udgangspunktet var både raske og i arbejde,« siger Matias Brødsgaard Grynderup. På landsplan har cirka fem procent af befolkningen en depression.



Arbejdsmængden betyder noget. At forskerne har fundet en sammenhæng mellem depression og oplevelsen af retfærdighed i arbejdet er nyt.

»Det er spændende, fordi vi tidligere har haft tendens til at fokusere på både depression og stress i kobling til arbejdspres, arbejdstempo og bunkerne af arbejdsopgaver, men ifølge vores studie er det ikke arbejdsmængden, man skal ændre på, hvis man vil forebygge depression,« siger Mathias Brødsgaard Grynderup.

Dog benægter han ikke, at arbejdsmængden også spiller ind, men han kæder det sammen med en diskussion à la den om hønen og ægget. For er det arbejdsmængden, der belaster og medfører depression, eller er det depression, der øger belastningen i arbejdet? Det sidste mener Matias Brødsgaard Grynderup.

»Depression er jo en lidelse, der er kendetegnet ved ting som koncentrationsvanskeligheder og nedsat energi. Man bliver lettere træt, man sover dårligt om natten, og man mister glæden ved sit arbejde. Når man har det på den måde, så kommer en given arbejdsopgave, som måske før ikke var så belastende, nemt til at føles meget mere belastende, end da man ikke havde en depression,« siger han. Samtidig er depression en lidelse, som ofte kommer snigende over lang tid. Og mens man får sværere og sværere ved at koncentrere sig og begynder at sove dårligere om natten, så vil følelsen af belastning i arbejdet for den enkelte person også vokse, fordi man har en depression under opsejling,« siger Matias Brødsgaard Grynderup.



Ikke kun chefens skyld

20 procent af danskerne får en depression i løbet af livet. På en tilfældig dag er der mellem 100.000 og 200.000 depressive danskere. Risikoen er forhøjet, hvis man selv tidligere eller ens forfædre har haft en depression. Man er også udsat, hvis man bærer på et barndomstraume, eller i livet oplever sygdom, skilsmisse og nærtstående personers død. Økonomiske bekymringer eller dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan også give depression.

Kilde: NFA.