TEMA. DEPRESSION: Depressioner skrumper din hjerne

Det starter med stress

Arbejdsrelateret depression er typisk stress, som sætter sig som en depression. Forskning viser, at deprimerede patienter har forstyrrelser i kroppens stresshåndteringssystem. Dette system kaldes Hypothalamus-Hypofyse-Binyrebark-Akse eller HPA-aksen. Systemet er en kombination af områder i hjernen og kroppen, som reagerer på trusler mod eller store krav til individet.



Hormonerne går amok

HPA-aksen reagerer ved at udskille såkaldte binyrebarkhormoner – herunder stresshormonet kortisol og kamphormonet adrenalin samt noradrenalin. Sammen med hjernens egne hormoner, blandt andre serotonin og dopamin, skal binyrebarkhormonerne forberede hjernen på at bekæmpe truslen og bringe kroppen tilbage til normaltilstanden. Når det lykkes, bliver hjernen udbygget. Men kan truslen ikke overvindes, er kroppen konstant i alarmberedskab, og stress-håndteringssystemet overbelastes til skade for hjernecellerne.



Hjernen lider skade

Et overaktivt HPA-system er farligt: Blodtrykket øges, blodsukkeret stiger, og det samme gør indholdet af fedt i blodet med fare for blodpropper. Står tilstanden på i lang tid, sker der strukturændringer i hjernen: Området amygdala vokser, og det øger følelsen af angst og frygt. Hippocampus skrumper omvendt ind, og der sker skade på dette hjerneområdes styring af indlæring og hukommelse. Amygdala og hippocampus er i et komplekst samspil med frontal cortex med til at opsamle sanseoplevelser, men også denne funktion lider skade.



Medicin hjælper kun hver anden

20 procent af de depressionsramte genvinder aldrig hjernens oprindelige struktur, størrelse og funktion. For nogle ender det med demens. Heldigvis kan terapi medvirke til at genoprette hippocampus’ størrelse og funktioner. Og antidepressiv medicin påvirker niveau­erne af serotonin og noradrenalin i hjernen og ser ud til at bringe hormonerne under kontrol, så hjernens om­råder kan fungere optimalt. Dog har medicin også bivirkninger, og præparaterne virker kun for cirka 50 procent.



Albert Gjedde er hjerneforsker gennem 40 år og leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.