TEMA: BØRNS SEKSUALITET. Med de historiske briller på

Hvordan kommer babyen ind i maven,« vil Ditte, der skal være storesøster, vide.

Julie Manley Vorsaa, der er uddannet pædagog i dag, men på det tidspunkt arbejdede som medhjælper i Dittes børnehave, gik på jagt i bogskabet og fandt bogen ’Sådan får man et barn’ fra 1971.

»Jeg kunne godt se, at det var et levn fra 1970’erne. Men bogen forklarede det hele, så jeg læste den ordret højt for dem af børnene, som var interesserede,« fortæller Julie Manley Vorsaa.

I bogen får de små læsere direkte og ærligt svar på, hvordan børn kommer til verden. Bogen forklarer i ord og detaljerede tegninger om far og mor, der holder meget af hinanden, så fars tissemand ’stritter lige ud i luften’, og at moren og faren gerne vil have den ’ind i kussen’, og at de ’gynger op og ned’. Det ­beskriver graviditeten og kulminationen, da en storsmilende baby til sidst titter ud mellem mors ben.

Bogen gjorde indtryk, så børnene talte ­videre med forældrene derhjemme. Men oplæsningen af bogen overskred forældrenes grænse, og Julie Manley Vorsaa fik besked på ikke at læse bogen højt igen.

»Det handlede både om de ord, bogen bruger, men også om, at forældrene mente, det var deres og ikke børnehavens ansvar at tale om seksualitet med børnene,« siger Julie Manley Vorsaa, der i dag arbejder med udsatte unge i København.



Usikkerhed. Vores forhold til seksualitet er et produkt af vores kultur og historie. I 1970’erne var intet flovt eller pinligt, og ­børnene skulle vide det hele. I dag er vi langt mere bornerte, og pakker budskaberne mere ind, når vi skal forklare børn om seksuelle spørgsmål.

Børns egen seksualitet er stadig behæftet med tabuisering og usikkerhed. For også vores opfattelse af børns egen seksualitet, krop, nøgenhed og seksuelle krænkelser har ændret sig markant inden for ganske få generationer.

Det skriver Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forsknings­center, Aalborg Universitet, i sit essay ’Barnets Byrde – Betragtninger om børns seksualitet før og nu’.

Datidens paniske mantra om at sove med hænderne over dynen for ikke at blive blind blev afløst af en frisindet periode i 1970’erne, hvor pædagoger gik topløse på legepladsen, og børnene løb rundt med numsen bar. Men det var også en tid, hvor overgreb blev bagatelliseret, og hvor børnepornografi og erotiske forhold mellem børn og voksne i nogle kredse blev anset for at være en naturlig og bizar specialniche af det danske frisind.



Angsten slået fast. De senere års sager om grove seksuelle overgreb mod børn har slået angsten for pædofili fast hos forældre og pædagoger i daginstitutioner. Trangen til at beskytte børnene har mange steder be­tydet restriktioner for samvær mellem børn og pæda­goger og forbud mod ’doktorlege’ og regler for børns påklædning, som ’Retningslinjeundersøgelsen 2012’ fra Aarhus universitet viste forrige år.

Selvom Sigmund Freud allerede for over 100 år siden talte om børns seksualitet og lyst, har vi som voksne stadig ikke fundet en grimasse, der kan passe. Både forældre og fagpersoner har stadig problemer med at få greb om børns seksuelle universer, mener Christian Graugaard.

»Børn er direkte og har endnu ikke lært de sociale spilleregler, og derfor konfronterer de os med seksuelle spørgsmål og dilemmaer uden filter. Vi voksne bliver ofte meget forskrækkede, derfor har vi det med at gå baglæns og blive mere akavede og restriktive, end vi har lyst til,« siger han.

Men det er en dårlig idé, mener Christian Graugaard, som advarer imod for firkantede retningslinjer og regler i daginstitutionerne.

»I værste fald kan det betyde, at børnene intuitivt kommer til at opfatte lyst som farlig og kroppen som et problem,« siger han.

Men hvordan kan det være, at vi stadig har så mange kvaler med at forholde os til børn og seksualitet, når vi lever i et frisindet samfund, hvor vi konstant bombarderes med nøgenhed og erotiske signaler stort set over alt, hvor vi færdes?

»Det har formentlig noget at gøre med, at børns seksualitet tvinger os til at forholde os til vores egen seksualitet på en meget konkret måde og gør det nødvendigt for os at reflektere over, hvad seksualitet i grunden er, og hvor vores egne grænser går,« mener Christian Graugaard.

Angsten for pædofili og for at komme under mistanke for pædofili spiller en afgørende rolle og giver et ubehag ved overhovedet at beskæftige os med børn som seksuelle væsner.

»Børns nøgenhed og utæmmede sanselighed gør os angste for at blive misforstået eller træde ved siden af. Derfor trækker vi ofte følehornene til os for at undgå tvivl ­eller penible situationer. Men tvivlen er et vilkår, når man har med børns seksualitet at gøre. Den kan vi ikke eliminere ved at stikke ­hovedet i busken,« siger han.



Nysgerrighed og lyst. Det store fokus på overgreb og seksuelt misbrug har gjort, at al diskussion om børn og seksualitet hurtigt bliver til en diskussion om overgreb og om, hvordan vi kan undgå dem. Det betyder, at vi taler meget lidt om ’det almindelige barns seksualitet’ og den almindelige seksuelle udvikling.

Det er et problem, mener foredragsholder og forfatter til bogen ’Må vi lege doktor?’ af Anna-Louise Stevnhøj.

»Det er så vigtigt at beskæftige sig med seksualitet i dagtilbud, fordi her er børn sammen. Her skal de udvikle sig i gensidig leg med hinanden, også på det seksuelle område, siger hun.«

»Hvis ikke man ved, hvad der er normal adfærd, så ved man heller ikke, hvad der er unormal adfærd. Så kan man ikke finde de få børn, der har brug for hjælp,« siger hun.

Christian Graugaard efterlyser også et mere rummeligt og seksualitetspositivt klima i daginstitutionerne.

»Den bedste form for forebyggelse er at styrke børnenes nysgerrighed og deres lyst til på egen hånd at gå på opdagelse i både krop, køn og verden. Bange og kropsforskrækkede børn er typisk ikke særligt gode til at passe på sig selv,« siger han og tilføjer:

»Det er selvfølgelig ikke så let, som det lyder, og derfor bør emnet prioriteres langt højere i pædagogers grund- og efteruddannelse.«



LÆS MERE om børn og seksualitet



’Barnets byrde – Betragtninger om børneseksualitet før og nu’ af Christian Graugaard i tidsskriftet Kritik nr. 209, 2013



’Må vi lege doktor?’ af Anna Louise Stevnhøj, Fadl’s Forlag, 2014



’Kærlighed og overlevelse’ af Katrine Zeuthen, Akademisk Forlag, 2009



’Børn og seksualitet’, tema i Psyke & Logos nr. 2, årgang 20, Dansk Psykologisk Forlag, 1999



’Retningslinjeundersøgelsen 2012’,

Forskningsgruppen Paradoks, Aarhus Universitet, 2013