TEMA. BØRNS ANGST: Mange bliver overset

Danske børn får sjældent en angst­diagnose, når de bliver udredt i børne- og ungepsykiatrien. 5,7 procent af de danske børn får en angstdiagnose, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Studier fra udlandet viser, at mellem 27 og 45 procent af de udredte børn får diagnosen angst. Det tyder på, at man overser angstlidelser hos børn og unge, for der er ingen grund til at tro, at danske børn er meget anderledes end børn i lande, vi normalt sammenligner os med, mener forskerne bag undersøgelsen.

»Det kan hænge sammen med, at en del af de angste børn slet ikke bliver henvist til psykiatrien. Hvis de praktiserende læger ikke ved nok om angst og fobier, får de ikke øje på dem, og børnene kommer ikke videre i systemet,« siger Barbara Hoff Esbjørn, daglig leder af Copenhagen Child Anxiety Project på Københavns Universitet.

En anden mulig forklaring er, at man har travlt i børne- og ungepsykiatrien.

»Man bruger ikke diagnostiske interview til at diagnosticere angst. Konstaterer man, at et barn har en depression og er angst, ser man angsten som en følgelidelse af depressionen. Men depressionen kan også være en følge af angst. Det finder man ikke ud af, og resultatet er, at angsten ikke bliver behandlet tilstrækkeligt,« siger hun.

Tallene er fra perioden 2004 til 2007, og der findes ikke nyere tal, der kan sammenlignes.

»Der er måske kommet en smule større fokus på angst i psykiatrien siden, men det har ikke ændret på det billede, vi beskriver,« siger Barbara Hoff Esbjørn.



Forskellige systemer. I Sundhedsstyrelsen betvivler overlæge Marianne Jespersen ikke undersøgelsens resultater. Hun gætter på, at en del af forklaringen ligger i, at systemerne er forskellige. Den danske børne- og ungepsykiatri skal ikke tage sig af det, der kan klares andre steder.

»Pointen er, at man i undersøgelsen også taler om angst på et andet niveau, end det børne- og ungdomspsykiatrien tager sig af. I nogle af de lande, som vi sammenligner os med, tager man sig imidlertid i mindre grad af de her ting i pædagogisk regi. Hvis der er noget med børnene, bliver de umiddelbart sendt til børnepsykiatrien.

Antallet af diagnoser er dog en vigtig diskussion, mener Marianne Jespersen.

»Det kan være yderst relevant at tage sig af de milde tilfælde i skoler, institutioner og PPR. Det er en balancegang, for vi skal ikke sygeliggøre normale forbigående fænomener. Det kan være helt naturligt med en form for ængstelighed i en periode. Til gengæld skal vi opdage det og give den rigtige udredning og behandling til dem, der har et behov,« siger hun.