TEMA. BØRNS ANGST: Angst hos børn og unge

Angst findes i flere udgaver, og ofte har angste børn flere forskellige symptomer. De typiske angstdiagnoser hos børn og unge er:

1. Generaliseret angst

Børn med generaliseret angst er overdrevet bekymrede for stort set alt. De bekymrer sig om deres skolegang, konkurrencer, venner, familie, sygdom og nye ting, der skal ske. De stiller ofte mange spørgsmål og kan have fysiske symptomer som ondt i hovedet eller maven.

2. Enkelfobier

Børn med enkelfobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan være bange for bestemte dyr, højder eller at flyve. Blot tanken om, at de skal opleve situationer, udløser stærk angst, og børnene kan typisk reagere med vrede, gråd eller ved at klynge sig til forældrene.

3. Separationsangst

Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med forældrene eller med dem selv, når de ikke er sammen med familien. Derfor oplever de angst, når de er adskilt fra deres forældre, og de har ofte svært ved at gå i skole eller sove hos en kammerat.

4. Social angst

Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre, og de bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer som fødselsdage, fester eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig derfor ensomme.

5. Panikangst

Panikangst består i gentagne, uventede voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer personen sig om, hvornår anfaldene kommer igen, eller om, hvad der er årsagen til anfaldene. Panikangst optræder sjældent i barndommen, men kan forekomme blandt unge.



Lær tegnene at kende

Angst hos et barn kan vise sig på flere måder. Her er de typiske symptomer.

● Holder sig for sig selv og deltager ikke aktivt.

● Stiller mange spørgsmål og kræver meget beroligelse.

● Svarer sjældent på spørgsmål og siger sjældent noget af sig selv.

● Får hovedpine og mavepine, når det skal præstere noget i skolen eller skal noget, det er bange for.

● Ønsker ikke at deltage i sociale aktiviteter som for eksempel børnefødselsdage.

● Har det svært, når dagligdagen er ude af struktur.

● Bliver indelukket eller vred, når der sker noget uforudset.

● Begynder at svede og ryste, når en situation fremkalder angst.

● Vil helst være i nærheden af sine forældre og prøver at undgå skole og SFO.

● Undgår situationer forbundet med præstation eller situationer, hvor der er risiko for at blive til grin.



Hvornår kommer angsten?

Angst kan opstå hos børn fra børnehavealderen og i resten af livet. Nogle børn er født med et ængsteligt temperament og har udvist usikkerhed og angst, fra de er helt små. Andre børn har været helt upåfaldende, til de en dag oplever noget ubehageligt, som udløser angst.

Hvornår er angsten unormal?

Det er helt normalt, at Emma på ni år i perioder er bange for monstre under sengen, eller at Emil på fem år græder, når han skal afleveres i børnehaven. Nogle typer angst er normale i nogle aldre. Normal angst er forbigående. Ved egentlige angstlidelser er intensiteten og hyppigheden af angsten meget mere udtalt.

Hvornår ringer alarmklokkerne?

Når barnet går glip af ting på grund af angsten. Angsten kan for eksempel forhindre barnet i at tage på lejrtur og sove hos venner, fordi det ikke tør sove væk fra sine forældre. Eller når angsten ikke er forbigående. I en del tilfælde går det over af sig selv. Hvornår man begynder behandling, afhænger af en individuel vurdering.



Sådan hjælper du

Læs, hvordan du som pædagog kan arbejde med angste børn.

1. Planlæg

Det er afgørende at have en plan og en struktur, som barnet, pædagoger og forældre sammen har besluttet og følger.

2. Tag et skridt ad gangen

Barnet skal, et skridt ad gangen, hjælpes til at gøre de ting, det er bange for, og derved opleve, at det ikke er farligt.

3. Giv udfordringer

Det er vigtigt, at man hjælper barnet gennem udfordringer, så det lærer at færdes i verden, fremfor at pakke barnet ind i vat. Når barnet er tryg ved situationen, kan man gå videre til den næste udfordring, som typisk er lidt sværere end den første. Barnet oplever, at det overvinder sin frygt og får større tro på sine egne evner.

4. Find opgaver sammen

Udvælg sammen med barnet opgaver, I vil arbejde med. Det kan for eksempel være, at barnet skal lære selv at tage i SFO. Så kan opgaverne se sådan her ud:

● Jeg skal selv gå fra bilen til morgen-SFO’en.

● Mor eller far går med ind, men jeg skal selv sørge for at hænge jakken op og lægge madpakken i køleskabet.

● Jeg skal vinke farvel til mor eller far ude ved bilen med en pædagog.

Barnet vælger den nemmeste opgave, som han tager først. I takt med at barnet har succes med de nemmere opgaver, høster det selvtillid og kan klare mere og mere.

5. Afled

Det angste barn bliver ofte fanget af sine egne negative tanker og bliver mere og mere angst. Derfor kan den voksne i nogle tilfælde hjælpe barnet ved at aflede opmærksomheden ved for eksempel at bede det om at kigge rundt i rummet efter alt, hvad der er blåt, eller sige alfabetet højt.

6. Beløn

Barnet skal anerkendes for sin indsats. Belønningen kan være et kryds på et papir eller et klistermærke, når det har gennemført en opgave. Når fem udfordringer er klaret, kan krydserne veksles til penge, en tur i Tivoli eller andet, som er aftalt med forældrene.

7. Saml på successer

Angste børn har let ved at glemme succeser og nemt ved at huske nederlag. For at booste deres selvtillid er det derfor godt at skrive alle succeser ned – store som små.

Kilde: Lisbeth Jørgensen, cand.psych.aut. og specialist i psykoterapi på Angstklinikken, Aarhus Universitet.



Lær barnet at tænke realistisk

Angste børn har ofte urealistiske tanker om, hvad der sker i forskellige situationer.

Sådan tænker de

Overdriver sandsynligheden for, at det, som de er bange for, vil ske:

'Hvis min mor er 10 minutter forsinket, er det helt sikkert, fordi hun er kørt galt'.

Overdriver konsekvenserne:

'Hvis hun er kørt galt, er hun helt sikkert død, og jeg får hende aldrig at se igen'.

Underdriver deres egen evne til at håndtere situationen:

'Hvis jeg ikke bliver hentet præcis til tiden, så får jeg det dårligt og bryder sammen'.

Sådan skal du gøre

Barnet skal hjælpes til mere realistiske tanker, som kan berolige det. Stil spørgsmål, som får barnet til selv at lede efter og finde svaret. Du kan spørge:

• Kan der være andre grunde til, at din mor er forsinket?

• Hvad plejer at være grunden til, at hun er forsinket?

• Hvor ofte er din mor kørt galt?

Det beroliger barnet mere, at det selv har fundet et svar. Det er et trin på vejen til, at barnet senere selv kan håndtere lignende situationer.