TEMA. BØRNEMOBNING: Sådan genkender i mobning

1. Tag alle henvendelser seriøst

Tag altid enhver henvendelse fra en forælder eller et barn seriøst, selvom I ikke selv har en oplevelse af, at barnet bliver mobbet. Husk, at det kan være svært som pædagog at se de mønstre, der fører til mobning. Lyt derfor altid åbent til forældre og børns oplevelser.



2. Observer børnene over tid

Har I en fornemmelse af, at der er problemer med mobning i en børnegruppe, så observer børnenes leg over tid. Sådan kan I få øje på de mønstre og den kultur, der er ved at udvikle sig i gruppen, og forsøge at ændre den.



3. Kend forskel på drilleri og mobning

Det kan være svært at kende forskel på drillerier og mobning, og grænsen kan være flydende. Observer børnene, når de laver sjov med hinanden, og tal med dem om, hvorvidt alle synes, at det er sjovt. Humor kan være en måde at komme tættere på hinanden og knytte venskaber på, men det kan også være ekskluderende. Holdes man ude med latter, er det eneste forsvar som regel at grine med.



4. Kend forskel på konflikter og mobning

Konflikter er nødvendige og vil altid opstå mellem børn i en gruppe. Mobning adskiller sig fra konflikter ved, at konflikter altid opstår mellem to ligeværdige parter eller grupper. I mobning er der altid et ulige magtforhold. Hvis en konflikt vokser sig stor, kan den udvikle sig til mobning. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere konflikter på en positiv og konstruktiv måde, inden de vokser sig for store.



5. Vær opmærksom på forfølgelse og ignorering

Mobning kan komme til udtryk meget direkte, ved at et barn systematisk bliver drillet eller forfulgt. Mobning kan også være indirekte, når et barn bliver udelukket eller ligefrem ignoreret. Hvis et barn opfattes som sky eller irriterende, kan det føre til en kultur, hvor det opfattes som helt i orden ’bare at lade hende være’. At blive ignoreret kan være nedbrydende for et menneske.



6. Tænk over din egen rolle

Hvis der opstår en kultur i en gruppe, hvor et bestemt barn opfattes som ’irriterende’ eller ’dum’, kan de voksne omkring barnet risikere at blive grebet af de samme holdninger. Der kan opstå spørgsmål eller overvejelser blandt pædagogerne som for eksempel: ’Hvis der er så mange, der synes, at Theis er irriterende, mon så ikke der er noget om det?’. ’Er Theis ikke selv problemet og skal lære at følge spillereglerne i gruppen?’ Det kan være tegn på, at systematikken er blevet til et mønster.



Kilde: Guiden er baseret på indsigter og råd i bogen ’Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem’ (forlaget Dafolo, 2011) af Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen samt råd fra mobbeforsker Mai Brit Helgesen.