TEMA. Børneminister. Vi skal tidligere på banen
TEMA. Børneminister. Vi skal tidligere på banen
Som en del af regeringens nye aftale om bedre dagtilbud, søsætter børne- og socialminister Mai Mercado (K) en pulje på 58 millioner kroner til at udforske og afprøve det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejersker og pædagoger om tidlig indsats målrettet udsatte børn.
Samarbejdet kan blandt andet omhandle hjemmebesøg i familierne fra pædagoger, oprettelse af familiegrupper i daginstitutioner, øget vidensdeling mellem sundhedspleje og vuggestue eller forskellige former for kulturformidling til udsatte familier om dagtilbuddenes betydning for deres børns udvikling. For Mai Mercado er håbet at kunne opspore langt tidligere både gravide og småbørn i udsatte positioner.
»Målet er at komme tidligere på banen. Jeg er også opdraget i den ’heckmanske’ skole, hvor tidlig indsats er fuldstændig afgørende. Sundhedsplejersker og pædagoger kan noget meget værdifuldt, og vi har slet ikke set perspektiverne for, hvad de kan sammen,« siger hun.
Ved for lidt. I dag kommer sundhedsplejersken på cirka fem hjemmebesøg i løbet af barnets første år, og to mere, inden barnet fylder fire. Dertil har sundhedsplejerskerne en konsulentfunktion for dagtilbuddene og senere i skolen.
Men det tætte samarbejde, som regeringen nu lægger op til, er endnu temmelig uudforsket land, fortæller sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen Annette Poulsen.
»Det er et nyt felt det her, og vi ved meget lidt om effekten af et så intensivt samarbejde omkring familierne,« siger Annette Poulsen med henvisning til, at der kun foreligger større evalueringer af et satspuljeprojekt, som forløb fra 2011-2015.
Men mulighederne er mange, mener hun:
»I den tværprofessionalisme, som kan blive opdyrket, er der et stort potentiale, fordi forskellige professioner har forskellige fagligheder og dermed blikke på børnene.«
Glade organisationer. De faglige organisationer for pædagoger og sundhedsplejersker er også begejstrede for idéen om et tættere, tværfagligt samarbejde.
Især flere hjemmebesøg er næstformanden i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Dorte Fischer, varm fortaler for.
»Det gør en kæmpe forskel, at familien er på hjemmebane. Skuldrene kommer lidt længere ned, end når man skal et sted hen og snakke, hvad enten det er med pædagogerne, socialrådgiverne eller tale-høre-pædagogerne. Vi er vilde med at få fagfolk hjem til familien, for der ser man jo rigtig meget. Et overleveringsmøde med en daginstitution bliver bare meget nemmere, når man ser barnet i vante omgivelser,« siger Dorthe Fischer.
BUPL-formand Elisa Bergmann ser også fordele ved øget samarbejde med sundhedsplejen, der kender børnene fra de er spæde.
»Jo mere, vi kan gøre i det tværprofessionelle samarbejde for at give børn og familier en god overgang til daginstitution og sikre, at de forældre, som synes det er svært eller har udfordringer, får hjælp så tidligt som muligt, jo bedre er det. Det er med til, at barnet får de bedst mulige opvækstbetingelser,« siger hun.
Nødvendige normeringer. Elisa Bergmann pointerer dog, at det, som professionerne hver især såvel som sammen kan udrette for familierne, afhænger af både politiske og strukturelle vilkår.
Det mener også Dorthe Fischer, som sidder med i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der skal komme med forslag til, hvordan regeringens midler til samarbejdet kan udmøntes.
»Vi måtte drømme, og så talte vi også om det, der kunne blive svært. Og det bundede i, at pædagogerne skal kunne gå fra til hjemmebesøg sammen med sundhedsplejersken. Og at der ikke bliver uddannet sundhedsplejersker nok,« siger hun.
I dag er der kun 1800 sundhedsplejersker i hele landet, og der mangler 4000 pædagoger i daginstitutionerne sammenlignet med niveauet i 2009. Samtidig stiger børnetallet med 56.000 børn i alderen 0-5 år frem mod 2025.
»Det er godt, at der indsamles viden, og at man prøver projekter af for at se, hvad der virker. Men der skal også politisk vilje til at løfte normeringerne over hele området. I dag har pædagoger ikke engang tid til at tale med forældrene, når de henter barnet, så der er lang vej igen,« siger Elisa Bergmann.