TEMA - Børn og bevægelse; Konger over kroppen

Kolbøtter, spring og armgang. Hvis faciliteterne er til stede, kaster de fleste børn sig hovedkuls ud i de fysiske udfordringer. Og den spontane glæde ved at bruge kroppen kan vise sig at blive en fordel, når børnene begynder i skole. I hvert fald er Per Kølle, der er idrætskonsulent i Ballerup Kommune, ikke i tvivl om, at idræt, rytmik, spring og bevægelse er vigtige forudsætninger for at få mest muligt ud af skolegangen.

"Børn med en dårlig motorik bliver afskåret fra en masse lege med deres kammerater. Når de andre kravler til tops i klatrestativet, spiller bold eller sjipper, må de motorisk svage stå ved siden af og kigge på. Det giver en svær dagligdag, hvor børnene bruger meget energi på at hænge på socialt. Hvorimod deres klassekammerater med styr på motorikken får et fysisk og socialt overskud, som frigør ressourcer til at blive bedre til andre ting. For eksempel til at sidde stille på stolen, holde på blyanten og i det hele taget være i balance med sig selv," forklarer han.



Dansk eller idræt. Per Kølle har brugt det meste af sit voksenliv på at overbevise politikere, sundhedsmyndigheder, pædagoger og skoleledelser om det fornuftige i at forbedre børns muligheder for at bruge og træne deres krop. Og udenlandske undersøgelser tyder da også på, at den utrættelige idrætskonsulent har noget at have det i.

Skolebørn i Malmø, som fik en times idræt om dagen fra skolestart til og med tredje klasse, opnåede en klart bedre motorik og blev også bedre til matematik og svensk end sammenligningsgruppen. Og en undersøgelse fra USA viser, at en gruppe skolebørn, der fik erstattet boglige timer med idræt, forblev på samme faglige niveau som de børn, der fortsatte med at have hovedet i bøgerne i alle timerne.



Pædagoger skal instruere. Men førskolen er nærmest det vigtigste område, pointerer Per Kølle.

"Alle børn bør være konger over deres kroppe, når de begynder i børnehaveklassen. Det betyder, at de skal være sikre på deres egen fysiske formåen og ikke være betænkelige ved at være med til fysiske aktiviteter."

For at få motorisk stærke førskolebørn, kræver det daginstitutionspædagoger, der inspirerer, og som også tør instruere børnene, mener Per Kølle.

"Det er ikke nok, at børnene er på legepladsen om eftermiddagen. De skal også have at vide, hvordan de står korrekt i bro, kører trillebør, griber bolde og slår kolbøtter. Pædagoger kan ikke så godt lide, når jeg bruger ordet 'instruere', men det handler bare om at deltage aktivt i løjerne og undervejs fortælle børnene, hvordan man gør. Børnene bliver gladere af at kunne det rigtigt. Og deres kroppe har bedre af det."

Idrætskonsulenten taler også varmt for, at daginstitutioner indretter rum indenfor, som pirrer børnenes lyst til at være fysiske. Måske kan gul stue simpelthen indrettes som en indendørs jungle, hvor børnene dagen lang kan klatre op ad væggene, svinge sig i reb, hænge i benene, balancere, rulle og springe.

Det vil øge børnenes muskelstyrke, deres koordinationsevne og kropsbevidsthed langt mere end den ugentlige gymnastiktime, som er normen i mange daginstitutioner.



Større velvære. Karsten Froberg forsker i fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhed, og ifølge ham findes der endnu ikke danske undersøgelser, der kan dokumentere en sammenhæng mellem børns motoriske færdigheder og deres indlæringsevner. Karsten Froberg er dog ikke i tvivl om, at fysisk aktivitet er gavnligt for et godt børneliv. Og for et godt voksenliv for den sags skyld.

"Mennesker, der er fysisk aktive, har generelt et sundere helbred og føler, at de har det bedre end dem, der ikke laver noget. Det er også vist, at fysisk aktivitet virker positivt på stress og kan lette milde depressioner. Så det er vigtigt, at børn bevæger sig, at deres motorik er i orden og i hvert fald ikke hæmmer deres indlæring, og at deres fysiske form er så god, at de ikke bliver belastet af udfordrende leg," siger Karsten Froberg, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet i Odense.



Balance er bedst. Per Kølle og Karsten Froberg er enige om, at alle slags balanceaktiviteter, som hop, hink og linegang, er essentielt for børnenes motoriske udvikling.

"Det er meget vigtigt at have styr på balancen, for den har afgørende betydning i næsten al leg. Og så har det vist sig, at man ved at træne fokuseret med balancen kan hindre langt de fleste skader i aktiv sport som for eksempel håndbold," siger forsker Karsten Froberg.

Per Kølle vil helst have børnene op at flyve i saltoer og flikflak.

"Når børnene kommer væk fra jorden, og der kommer hastighed på, så giver det virkelig balance og koordinationsevne. Balancen er simpelthen den motoriske makronbund. Det er min erfaring, at hvis børn først kan svæve, vende rundt og lande på benene, så er de i stand til at lære alle mulige andre ting på ingen tid," siger Per Kølle.